Skriftlige vidneerklæringer indhentet ensidigt efter sagens anlæg

En arbejdstager var i oktober 2016 ude for en færdselsulykke under udførelsen af sit arbejde. Ankestyrelsen anerkendte i maj 2018 arbejdstagerens gener efter færdselsulykken i form af lænderyg- og nakkegener samt hovedpine som en arbejdsskade, og i juli 2019 fastsatte Ankestyrelsens arbejdstagerens varige mén som følge heraf til 5 %.

I maj 2020 anlagde arbejdsgiverens forsikringsselskab retssag mod Ankestyrelsen med principal påstand om anerkendelse af, at arbejdstageren ikke havde lidt en arbejdsskade. Ankestyrelsen genoptog efterfølgende i september 2020 sagsbehandlingen administrativt, og retssagen blev derfor udsat med henblik på, at Ankestyrelsen skulle træffe en ny afgørelse i sagen.

I februar 2021 traf Ankestyrelsen afgørelse om, at arbejdstagerens nakkegener og hovedpine efter færdselsulykken fortsat skulle anerkendes som en arbejdsskade, mens arbejdstagerens lænderyggener derimod ikke længere kunne anerkendes som en arbejdsskade. Ankestyrelsen fastholdt imidlertid, at arbejdstagerens varige mén som følge af arbejdsskaden var 5 %.

I maj 2021 afgav Ankestyrelsen duplik i retssagen, og i den forbindelse fremlagde Ankestyrelsen en række nye bilag, som styrelsen havde indhentet i forbindelse med genoptagelsessagen. Blandt de nye bilag var to mails, som arbejdstageren havde sendt til Ankestyrelsen i december 2020 i forbindelse med parthøring under genoptagelsessagen, hvori arbejdstageren bl.a. beskrev, hvornår han første gang var blevet behandlet for nakkesmerter hos en kiropraktor efter færdselsulykken. Derudover indeholdt de nye bilag et notat, som Ankestyrelsen i medfør af offentlighedslovens § 13 havde udarbejdet i forbindelse med en telefonsamtale med arbejdstagerens kiropraktor i januar 2021, hvorunder kiropraktoren bl.a. havde forklaret, hvordan et journalnotat fra oktober 2016 skulle forstås, herunder i forholdt til nogle forkortelser, som var anvendt i journalnotatet.

Forsikringsselskabet protesterede over fremlæggelsen af ovennævnte bilag under henvisning til, at der var tale om skriftlige vidneerklæringer, som var ensidigt indhentet efter sagens anlæg.

Byretten tillod ikke fremlæggelsen af bilagene

Byretten fandt, at de omtvistede bilag efter deres indhold måtte anses for skriftlige vidneerklæringer, jf. retsplejelovens § 297, og eftersom fremgangsmåden i denne bestemmelse ikke var fulgt, tillod byretten ikke fremlæggelsen af bilagene.

Landsretten tillod bilagenes fremlæggelse

Landsretten lagde vægt på, at genstanden for byrettens prøvelse var Ankestyrelsens nye afgørelse fra februar 2021, og at der i denne afgørelse henvistes til de omtvistede bilag. Eftersom bilagene dermed indgik i grundlaget for den afgørelse, som byretten skulle prøve, fandt landsretten ikke anledning til at nægte bilagenes fremlæggelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnumre

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/25418.