Østre Landsret

Østre Landsret

Her kan du læse om Østre Landsrets medarbejdere, rettens afdelinger og hvordan de er organiseret.

Østre Landsret har sæde i København og dækker geografisk region Hovedstaden, region Sjælland, dele af region Syddanmark (de fynske kommuner) og Færøerne.

Landsretten har fire bitingsteder: Rønne, Nykøbing Falster, Odense og Færøerne. Landsrettens afdelinger rejser til bitingsteder omkring 100 gange om året. 

Østre Landsret er opdelt i seks sektioner med fire afdelinger i hver.

Her kan du se landsrettens organisationsdiagram

Uddybende information om medarbejdere

Ledelsen

Præsident

Præsidenten er ansvarlig for de bevillingsmæssige og administrative forhold for embedet. 

Præsidenten behandler klager over landsdommere, præsidenterne for byretterne og dommeren på Bornholm. Præsidenten deltager i forskellige udvalg, ligesom han har en række repræsentative funktioner. Landsretten modtager løbende besøg af udenlandske domstole, myndigheder og organisationer.

Præsidenten er ved lov tillagt en række opgaver, f.eks. afgiver han indstilling til Domstolsstyrelsen og Dommerudnævnelsesrådet ved besættelse af dommerstillinger og ved besættelse af lovbestemte stillinger i udvalg, råd og nævn.

Siden 1. november 2005 har Bent Carlsen været landsrettens præsident.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrationschef 

Administrationschefen bistår præsidenten med at varetage en række af de ledelsesmæssige og administrative opgaver.

Administrationschefen er bl.a. personalechef for landsrettens ikke-juridiske personale.

Administrationschef Torben Krausing.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Sekretariatschef 

Sekretariatschefen bistår præsidenten med en række af de ledelsesmæssige og administrative opgaver og er leder af præsidentens sekretariat, hvor der er ansat en chefsekretær og en kontorfuldmægtig.

Sekretariatschef Ellen Busck Porsbo.

Landsdommere

Landsdommernes arbejde i Østre Landsret

En landsdommers hovedopgave er at træffe afgørelser i retssager. Afgørelserne træffes af tre landsdommere og i straffesager medvirker som hovedregel yderligere 3 lægdommere.

Behandlingen af retssagerne foregår under hovedforhandlingen, det vil sige det eller de retsmøder, hvori den egentlige og mundtlige behandling af retssagen foregår. I civile sager har der forinden normalt deltaget en landsdommer i tilrettelæggelsen af hovedforhandlingen.

Afgørelsen træffes som udgangspunkt ved dom, som formuleres af landsdommerne, men kan i civile sager undertiden afsluttes ved, at parterne tiltræder en dommertilkendegivelse af, hvorledes sagen forventes afgjort.

Endvidere tager landsdommerne stilling til kæremål, som typisk behandles på skriftligt grundlag og sædvanligvis vedrører mindre sager, eksempelvis om fastsættelse af sagsomkostninger eller forlængelse af varetægtsfængsling.

Uden for landsretten deltager der ofte landsdommere i en række råd og nævn m.v.

Se her udnævnte landsdommere pr. 1. maj 2020

Konstituerede landsdommere

Efter retsplejelovens § 42, stk. 4, kræver beskikkelse som landsdommer eller dommer i en byret, Sø- og Handelsretten eller Tinglysningsretten, at den pågældendes egnethed som dommer har været bedømt i landsretten.

Bedømmelsen sker ved, at den pågældende i en periode på normalt 9 måneder konstitueres som lands­dommer i en af landsretterne. Domstolsstyrelsen indrykker løbende annoncer om ledige konstitutions­stillinger ved landsretterne i Statstidende, i forskellige fagtidsskrifter og på fællessiden for Danmarks Domstole.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Konstitutionsperiodens forløb


Arbejdet

Forløbet af konstitutionsperioden er normalt således, at den konstituerede i 3 måneder ad gangen arbejder i 3 af landsrettens afdelinger.
Som konstitueret landsdommer fungerer man som tredjedommer i en afdeling, der i øvrigt består af to udnævnte landsdommere. Konstituerede dommere deltager som udgangspunkt i sagernes behandling på samme måde som afdelingens øvrige to dommere, og de får således lejlighed til at votere i civile sager og i straffesager. Der er grund til at bemærke, at landsretten normalt voterer i både civile sager og i straffesager umiddelbart efter afslutningen af hovedforhandlingen, og den konstituerede må derfor være klar til at redegøre for sin opfattelse af sagen på dette tidspunkt.

De konstituerede får endvidere lejlighed til at forelægge skriftligt behandlede kæremål og til at udar­bejde udkast til domme og kendelser.
Landsrettens afdelinger foretager jævnligt rejser til bitingstederne. Som konstitueret må man påregne at skulle deltage i disse rejser, der hver har en varighed på normalt 4 dage.

Introduktion til arbejdet

Landsretten har tilrettelagt et introduktionsforløb for de konstituerede landsdommere. Før tiltrædelsen får den konstituerede således tilsendt en skriftlig introduktion til arbejdet i landsretten. Inden tiltræ­delsen inviteres den konstituerede endvidere til en orientering i landsretten, hvor der vil blive givet nogle yderligere praktiske oplysninger og blive lejlighed til at hilse på retsformændene og kontorpersonalet i den afdeling, man skal tiltræde.

Ved tiltrædelsen tilstræbes det, at den konstituerede får mulighed for at deltage i en sag som ”overtallig dom­mer” så­ledes, at man bl.a. får lejlighed til at overvære en votering, før man selv skal votere.
I forbindelse med tiltrædelsen gennemgår den konstituerede endvidere et internt it-kursus af 1 dags varighed, hvor der undervises i landsrettens it, søge- og sagsbehandlingsystemer.

Snarest efter tiltrædelsen vil den konstituerede under et møde med landsrettens præsident blive yderli­gere orienteret om konstitutionsforløbet og om de bedømmelser, der er en del af dette.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Samtaler og udtalelse

Det er et led i konstitutionsforløbet, at landsretten skal bedømme den pågældendes kvali­fikationer til en byretsdommerstilling. Landsretten lægger vægt på, at den konstitue­rede løbende under konstitutionsforløbet får feedback. Dette sker i det daglige ar­bejde, men også ved samtaler med rets­formændene i de afdelinger, hvor den konstituerede arbejder. Retsformændene sørger således for at have en samtale med den konstituerede midt i forløbet i afdelingen, og når den pågældende holder op i afdelingen. Præsidenten holder endvidere en række samtaler med den konstituerede.

Landsretsudtalelsen omfatter en vurdering af den konstitueredes:

  • juridiske kvalifikationer i almindelighed
  • forberedelse og grundighed
  • flid og kapacitet, herunder evne til at få sagerne ekspederet
  • evne til mundtlig og skriftlig fremstilling
  • forhold til meddommere og administrative medarbejdere

Landsrettens præsident afgiver én samlet udtalelse om forløbet af konstitutionen. Den sammenfattende udtalelse munder ud i en vurdering af den konstitueredes kvalifikationer til en stilling som byretsdommer. Denne vurdering vil typisk betegne den konstituerede som enten særdeles velkvalificeret, velkvalificeret, kvalificeret, ikke sikkert kvalificeret eller ikke kvalificeret. Om disse betegnelser og udtalelsernes fordeling på de enkelte betegnelser henvises til Dommerudnævnelsesrådets årsberetninger.

Om disse betegnelser og udtalel­sernes fordeling på de enkelte be­tegnelser henvises til Dommerudnævnelsesrå­dets årsberetninger.
Præsidenten afgiver udtalelsen på grundlag af udtalelser fra de afdelinger, hvor den kon­stituerede har arbejdet. De enkelte afdelingers udtalelser indeholder oplysninger om grundlaget for udtalelsen og en vurdering af den konstitueredes kvalifikationer på de om­råder, der er opregnet ovenfor. Udtalelserne indeholder endelig afdelingernes sammenfattende vurdering af den konstitueredes egnethed til at blive byretsdommer – så vidt muligt udtrykt som særdeles velkvalificeret, velkvalificeret, kvalificeret, ikke sikkert kvalificeret eller ikke kvalificeret. Afdelingerne oplyser også, om den pågældende indenfor kategorien vurderes at ligge i den nederste del, i midten eller i den øverste del.

Efter perioden i den første afdeling afgiver denne afdeling således en udtalelse om forløbet af de 3 måneder. Denne udtalelse er til præsidentens brug, og andre afdelinger orienteres ikke om dens indhold. Den konstitue­rede oplyses om indholdet af denne udtalelse under en samtale med præsidenten. Under samtalen vil den konstituerede blive gjort opmærksom på, om udtalelsen bør give den konstituerede anledning til at være særligt opmærksom på nærmere angivne forhold under det videre konstitutionsforløb.
Præsidenten tilbyder den konstituerede en samtale, før den endelige udtalelse afgives. Udtalelsen sendes til den konstituerede. Landsretsudtalelsen for konstituerede, der allerede er ansat ved domstolene, sendes til­lige til Domstolsstyrelsen. Dette gælder ikke for andre konstituerede.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Konstitution af advokater som landsdommer i Østre Landsret

For advokater gælder samme krav om landsretskonstitution som for alle andre, og mulig­heden for at søge og opnå konstitution i 9 måneder gælder således også for advokater. Her­udover åbner retsplejelo­vens § 44 c mulighed for en korttidskonstitution for en periode på 3 måneder.

Korttidskonstitutionerne opslås ledige på samme måde som andre konstitutionsstillinger, jf. ovenfor.
Den konstituerede placeres i alle 3 måneder i en landsretsafdeling. Også ved udlø­bet af en korttidskonstitution indhentes en udtalelse fra afdelingens retsformand. Præsi­denten orienterer heref­ter advokaten om konstitutionsforløbet og tilkendegiver i denne for­bindelse, om perioden vil kunne ”tælle med” i tilfælde af, at den pågældende senere søger normal konstitution. Erfa­ringsvis vil dette meget ofte være tilfældet, hvis afstanden i tid mellem de to perioder ikke er for stor. Den nye konstitu­tionsperiode vil i disse tilfælde kunne indskrænkes til 6 måneder.

Formålet med korttidskonstitutionerne er at øge kendskabet til og interessen for arbejdet ved landsretterne, blandt andet for at få en større kreds af interesserede og kvalificerede ansøgere til dommerstillinger i landsret eller byret.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Informationsmøde for kommende konstituerede landsdommere

Begge landsretter afholder hvert år i foråret informationsmøder, der bliver annonceret med opslag på hjemmesiden.

Har du spørgsmål til arrangementerne eller til konstitutionsforløbet, er du velkommen til at kontakte:

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingerne som konstitueret landsdommer kan fås ved telefo­nisk henven­delse til landsrettens præsident eller sekretariatschef Ellen Busck Porsbo på telefonnr. 9968 6212

Landsrettens administrative personale

Udover det juridisk uddannede personale udfører flere andre personalegrupper også en lang række opgaver, som er en forudsætning for landsrettens virke. Der er altovervejende tale om retssekretærer men også om eksempelvis bibliotekarer, it-personale, HR- og regnskabspersonale og sikkerhedsuddannet servicevagtpersonale. Fælles er, at alle disse medarbejdere har en professionel og ansvarlig tilgang til vores brugere og opgaver og lægger stor vægt på imødekommenhed, samarbejde, ansvarlighed og høj kvalitet i opgaveløsningen.

I forbindelse med rekruttering prioriterer vi ansøgere, som:

  • har solide faglige kvalifikationer,
  • har gode formuleringsevner både mundtligt og skriftligt,
  • er lærenemme,
  • har mod på nye udfordringer,
  • vil kunne udvise initiativ i takt med, at de kommer ind i opgaverne, og
  • forstår betydningen af at yde vores brugere den bedst mulige service.

 

Retssekretærernes arbejde i Østre Landsret

Der er ansat ca. 55 kontoruddannede retssekretærer i Østre Landsret. De fleste arbejder i retssektionerne, mens de øvrige arbejder i Administrationskontoret eller i præsidentens sekretariat. Retssekretærbetegnelsen dækker over såvel nye medarbejdere med en kort anciennitet i landsretten som specialuddannede medarbejdere med en mangeårig erfaring og en høj faglige kompetence.

Retssekretærerne i retssektionerne

Retssekretærernes arbejde i retssektionerne består i høj grad af selvstændig sagsbehandling i både civile sager og i straffesager. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med kollegerne og dommerne i sektionen. Retssekretærerne har desuden en række praktiske arbejdsopgaver i forbindelse med sagernes gennemførelse i retten. Det er således et udadvendt job med mange faglige udfordringer, og dagene er sjældent ens.

Det tager typisk 2 år at oplære en retsassistent til sikker varetagelse af de mest almindeligt forekommende opgaver i retssektionerne, og det tager betydeligt længere også komme til at beherske specialer. Derfor gennemfører landsretten løbende en række uddannelsesaktiviteter for retssekretærerne ligesom retssekretærerne deltager i Domstolsstyrelsens kompetenceudviklingsudbud for retssekretærer ved Danmarks Domstole.

Når en retssekretær opnår en tilstrækkelig sikkerhed i opgaveløsningen, knyttes denne til en afdeling, hvor også dommerne herefter bidrager til retssekretærens kompetenceudvikling gennem løbende forventningsafstemning og konstruktiv feed back. Uanset denne tilknytning har retssekretæren fortsat opgaver for sektionen og for landsretten som helhed, herunder ved bistand til andre sektioner.

Retssekretærerne deltager i tjenesterejser til Odense, Nykøbing Falster, Rønne og Færøerne. En retssekretær må påregne ca. 3-4 rejser om året af 4 dages varighed.  

Retssekretærerne refererer til en sektionsleder.

Retssekretærerne i Sekretariatet og Administrationskontoret

Retssekretærerne i Sekretariatet bistår præsidenten, sekretariatschefen og administrationschefen med en række meget forskelligartede opgaver, herunder opgaver, der ifølge lov eller sædvane hører under præsidenten. Retssekretærerne i Sekretariatet refererer i lighed med retssekretærerne i landsrettens sagsoprettelsesjournal, som registrerer indkomne sager, til Sekretariatschefen.

Retssekretærerne i Administrationskontoret arbejder i Løn- og Regnskabssektionen, Personalesektionen, It-sektionen eller i Servicesektionen. Fælles er, at retssekretærerne i Administrationskontoret varetager drift og udvikling af landsrettens administrative og praktiske støttefunktioner samt publikumsbetjening, herunder bemanding af informationsskranke og telefonomstilling, sikkerhed, indkøb, bygningsadministration og -drift og -undervisning, personaleadministration, kasse samt løn og driftsregnskab samt endelig it-drift og support. Retssekretærerne i Administrationskontoret refererer til sektionsledere, som refererer til administrationschefen.

Bibliotekarernes arbejde i Østre Landsret

Landsrettens bibliotekarer driver og udvikler landsrettens bibliotek, så det har et højt fagligt niveau, og bibliotekarerne varetager derudover en række undervisnings- og udviklingsopgaver for landsrettens personale inden for digital vidensformidling, vidensportaler m.v.

Servicevagternes arbejde i Østre Landsret

Servicevagterne har en varieret uddannelsesmæssig men har alle gennemgået arbejdsmarkedsuddannelsernes vagtuddannelse samt et uddannelsesforløb vedrørende røntgenstråling. Servicevagterne bemander landsrettens adgangskontrol og varetager derudover en lagt række øvrige sikkerheds- og serviceopgaver.

Herudover løser servicevagterne en lang række administrative opgaver, herunder postfordeling, telefonforkyndelser, arkivopgaver, postombringning, udlevering af kontorartikler m.fl.  

Sidst opdateret: 28. april 2020