Bestilling af kopi af afgørelser - aktindsigt
Du kan anmode om at få udskrifter af rettens afgørelser ved at skrive til retten. Du skal skrive rettens sagsnummer eller navne på sagens parter, og du skal oplyse, hvilket dokument du ønsker udskrift af.
Rettens mailadresse: udskr.kbh@domstol.dk
En udskrift koster 150 kroner i retsafgift pr. dokument, som skal betales til Københavns Byrets konto: 0216 - 4069134785. En udskrift skal først betales, når din anmodning er modtaget af udskriftkontoret, og når du derefter har modtaget et svar fra retten med et reference- nummer, som skal noteres sammen med din indbetaling.
Du bedes samtidig oplyse en sikker mail (krypteret), CVR-nummer eller CPR-nummer, som udskriften kan sendes til.
Byretten har som udgangspunkt op til syv arbejdsdage til at behandle en anmodning om aktindsigt medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Du vil i givet fald blive underrettet om, hvornår anmodningen så kan forventes færdigbehandlet.
Du kan læse mere om, hvilke dokumenter du kan få aktindsigt i her
Sidst opdateret: 04. maj 2023