Gå til sidens indhold

Retten i Holstebro

27 maj 2025

Retten i Holstebro

1 års fængsel for røveri

Dom afsagt: 27. maj 2025

Retten har i dag afsagt dom.

En 33 årig mand er dømt for bl.a. to røverier, hvor han bragte stjålne genstande i sikkerhed ved at fremsætte trusler om øjeblikkelig anvendelse af vold.

Den ene episode fandt sted i januar 2025 i en dagligvarebutik ved Aarhus. Den anden episode fandt sted i april 2025 på en privatadresse i Holstebro. Manden blev endvidere dømt for at have besiddet kniv på offentlig tilgængeligt sted og fornærmelige udtalelser mod politiet.

Dommen blev modtaget og manden, der er varetægtsfængslet, blev fængslet efter dom.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Holstebro den 27. maj 2025.

Sagsnummer: SS 835/2025

Kontaktinformation

For yderligere oplysninger kan pressens repræsentanter kontakte pressekontaktdommer, retspræsident Christian Schou, på telefon 25 22 34 96.