Udtalelser på hjemmesider med vittigheder var ikke strafbare

A blev ved landsrettens dom fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, ved som administrator af hjemmesiderne … [hjemmeside 1] og … [hjemmeside 2] offentligt eller med forsæt til udbredelse til en videre kreds, at have fremsat forhånende og nedværdigende udtalelser om jøder og sorte. Straffelovens § 266 b, stk. 1, omtales ofte som ”racismeparagraffen”.

Hovedspørgsmålet for Højesteret var, om udtalelserne på de to hjemmesider indebar en overtrædelse af racismeparagraffen. 

Efter en gennemgang af bestemmelsens ordlyd og forarbejder fastslog Højesteret, at det beror på en helhedsvurdering, om en udtalelse er omfattet af bestemmelsen. I vurderingen må der lægges vægt på udtalelsens indhold og den sammenhæng, den er fremsat i. Det må herved tillægges betydning, hvem der har fremsat udtalelsen, og om det for modtageren måtte stå klart, om der var tale om en hadefuld ytring, der havde til formål at skade. 

Højesteret udtalte endvidere, at vittigheder, humor og satire, som ikke har til formål at udtrykke had for at skade, og som heller ikke med rimelighed kan opfattes sådan, falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde. 

I den konkrete sag fandt Højesteret, at udtalelserne efter deres indhold isoleret set måtte anses for forhånende og nedværdigende. Efter den sammenhæng, som udtalelserne indgik i, fandt Højesteret imidlertid, at de ikke var fremsat for at udtrykke had med det formål at skade jøder og sorte, og at de heller med rimelighed kunne opfattes sådan af den, som gik ind på hjemmesiderne for at læse vittigheder. Udtalelserne var derfor ikke omfattet af straffelovens § 266 b, stk. 1, og Højesteret frifandt T.