A’s rejser til Syrien i 2013 og 2014 skete i samarbejde...

Sag BS-58021/2023-HJR

Dom afsagt den 2. september 2025

A
mod
Politiets Efterretningstjeneste og
Forsvarets Efterretningstjeneste

A blev den 28. juni 2018 ved en spansk domstol idømt fængsel i 8 år for integrering i en terrororganisation, herunder ved i forbindelse med tre rejser til Syrien i henholdsvis 2012, 2013 og 2014 at have kæmpet for væbnede organisationer, der ifølge dommen var forløbere for terrororganisationen Islamisk Stat. A’s anke blev afvist først af den spanske nationale straffedomstols appelafdeling og senere af den spanske højesteret.

Ved dom af 20. november 2020 bestemte Retten i Glostrup, at den spanske straffedom skulle fuldbyrdes i Danmark med fængsel i 6 år. Efter at have afsonet dele af den spanske dom i Spanien blev A herefter i december 2020 overført til afsoning af reststraffen i Danmark.

A forklarede, at rejserne til Syrien i 2013 og 2014 skete i samarbejde med og mod vederlag fra først Politiets Efterretningstjeneste (PET) og dernæst Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Hovedspørgsmålene for Højesteret var, om A havde den fornødne retlige interesse i at få pådømt sagen ved domstolene, og i bekræftende fald om han havde ført bevis for, at hans rejser til Syrien i 2013 og 2014 skete i samarbejde med de danske efterretningstjenester.

For så vidt angik spørgsmålet om retlig interesse udtalte Højesteret generelt, at hensynet til efterretningstjenesternes særlige funktioner, hvor fortrolighed spiller en afgørende rolle, må føre til, at personer som det helt klare udgangspunkt ikke har krav på at få fastslået eksistensen af kildeforhold eller lignende gennem søgsmål ved domstolene. Dette gælder også, selv om efterretningstjenesterne ved pådømmelsen af påstande om anerkendelse af kildeforhold ikke pålægges selv at be- eller afkræfte bestemte forhold, men hvor vurderingen heraf beror på domstolenes almindelige bevisbedømmelse foretaget på baggrund af de oplysninger, der fremlægges i sagen. Højesteret udtalte, at dette udgangspunkt alene kan fraviges i helt særlige situationer, hvor en samlet afvejning af de interesser, der er på spil, undtagelsesvis kan føre til, at hensynet til fortroligheden om efterretningstjenesternes arbejde må vige for borgerens interesse i at kunne få fastslået eksistensen af et kildeforhold eller lignende.

I den konkrete sag havde A for Højesteret fremlagt oplysning om, at der i Spanien kan ske genoptagelse eller lignende af en endelig fældende straffedom, når der efter dommens afsigelse opstår kendskab til nye faktiske omstændigheder eller beviselementer, der ville have ført til frifindelse eller en mildere straf, hvis de var blevet fremført under sagen. Højesteret fandt, at det ikke kan udelukkes, at det kan få betydning for, om A kan få genoptaget den spanske straffedom, hvis det kan lægges til grund, at der har været et samarbejde mellem ham og efterretningstjenesterne om hans rejser til Syrien i 2013 og 2014. 

Højesteret fandt herefter – herunder navnlig i lyset af, at den spanske højesteret som følge af de danske myndigheders registrering af A i Schengen Information System og oplysningen om dansk politis nægtelse af at have samarbejdet med ham havde lagt til grund, at A ikke var en af de personer, som rent faktisk samarbejdede med de danske myndigheder i bekæmpelsen af terror – at A havde en retlig interesse i at få fastslået, om der havde foreligget et samarbejde mellem ham og efterretningstjenesterne som hævdet af ham. Der var således undtagelsesvis grundlag for at fravige det helt klare udgangspunkt om, at der i almindelighed ikke består en sådan adgang.

Angående bevisvurderingen fandt Højesteret efter en samlet vurdering af de afgivne forklaringer og det materiale, der var fremlagt i sagen, at A havde bevist, at han i forbindelse med sine rejser til Syrien i 2013 og 2014 samarbejdede med efterretningstjenesterne, og at han modtog honorar og andre ydelser til gengæld for at levere oplysninger om danske syrienskrigere til efterretningstjenesterne.

Landsretten var nået til et andet resultat.

Læs Højesterets afgørelse i sag BS-58021/2023-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i BS-58021/2023-HJR i Domsdatabasen