Om varetægtsfængsling på grund af kollusionsrisiko

Sag 24/2025

Kendelse afsagt den 25. juli 2025

Anklagemyndigheden
mod
T1 

Den 18. juni 2024 blev T1, T2, T3 og T4 anholdt. Anholdelsen skete efter, at politiet i nogle måneder havde overvåget en food-trailer i Brabrand, hvor der var fundet en stor mængde Tramadol-piller, og hvorfra der løbende var konstateret svind.

Den 19. juni 2024 blev de anholdte fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lovgivningen om euforiserende stoffer, ved i forbindelse med indsmugling af ikke under 466.000 Tramadol-piller fra Spanien til Danmark i forening eller efter fælles forståelse at have modtaget, besiddet, opbevaret og videresolgt pillerne til en større kreds af personer mod betydeligt vederlag.

Byretten fandt, at betingelserne for varetægtsfængsling i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3 (kollusionsarrest) var opfyldt for alle fire sigtede, som herefter blev varetægtsfængslet. T1 blev varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk institution. Varetægtsfængslingerne blev løbende forlænget i sidste halvår af 2024.

Ved Retten i Aarhus’ dom af 4. juli 2024 blev T2 efter tilståelse idømt fængsel i 8 år, og ved Retten i Aarhus’ dom af 13. august 2024 blev T3 efter tilståelse idømt 2 år og 9 måneders fængsel.

Den 14. januar 2025 afsagde Retten i Aarhus igen kendelse om fortsat varetægtsfængsling af T1 og T4, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, som blev stadfæstet af landsretten den 22. januar 2025. 

Sagen for Højesteret angik, om betingelserne for kollusionsarrest i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, var opfyldt på tidspunktet for landsrettens kendelse.

Højesteret udtalte, at der ved varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, må foretages en konkret vurdering af, om der er bestemte grunde til at antage, at den sigtede på fri fod vil og kan vanskeliggøre forfølgningen i sagen, herunder ved påvirkning af medsigtede eller andre. 

På tidspunktet for landsrettens kendelse den 22. januar 2025 havde to af de sigtede modtaget tilståelsesdomme vedrørende bl.a. sagens forhold 1. De to øvrige sigtede, herunder T1, var begge varetægtsfængslet. T4 havde ifølge politirapport, som han efter det oplyste har gennemlæst, den 14. januar 2025 i sin forsvarers påhør erkendt, at han var bekendt med, at det var Tramadol-piller, han hentede på vegne af T2, og han havde ikke anfægtet den totale mængde på 466.000 piller.
 
Højesteret lagde til grund, at sagen på det nævnte tidspunkt i alt væsentligt var færdigefterforsket, og at politiet længe havde haft den trailer, som sagen drejer sig om, under overvågning, herunder med videoovervågning, aflytning og flere hemmelige ransagninger. 

Højesteret bemærkede, at T1 efter det oplyste ikke under den hidtidige varetægtsfængsling i surrogat havde gjort konkrete forsøg på at vanskeliggøre forfølgningen.

Under disse omstændigheder fastslog Højesteret efter en samlet vurdering, at der på tidspunktet for landsrettens kendelse ikke var bestemte grunde til at antage, at T1 ved løsladelse ville kunne vanskeliggøre forfølgningen i sagen ved at samstemme sin forklaring med T4, der som anført på daværende tidspunkt var varetægtsfængslet. Det kunne ikke heroverfor tillægges betydning, at politiet ved afhøringen den 14. januar 2025 af T4 ikke spurgte ind til forhold vedrørende T1.

Højesteret ændrede herefter landsrettens kendelse, således at T1 burde have været løsladt ved landsrettens kendelse af 22. januar 2025.

Læs Højesterets afgørelse i sag 24/2005