Om strafudmåling for forsøg på voldtægt

Sag 96/2024

Dom afsagt den 7. maj 2025

Anklagemyndigheden
mod
T 

Ved landsrettens dom var T fundet skyldig i at have befølt forurettede i skridtet og presset én eller flere fingre ind i hendes vagina samt i forsøg på oralsex og forsøg på analt samleje, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, jf. til dels § 21, og § 216, stk. 1, jf. § 21. Han blev i landsretten idømt fængsel i 1 år. 

For Højesteret angik sagen strafudmålingen. 

Højesteret udtalte bl.a., at strafudmålingen skal bero på en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder og afspejle karakteren og grovheden af forbrydelsen. Der vil i almindelighed være grundlag for at udmåle en lavere straf end de i forarbejderne angivne udgangspunkter for straffen for et enkeltstående tilfælde af fuldbyrdet voldtægt, hvis der er tale om forsøg. Det gælder både i de tilfælde af voldtægt, som også ville være strafbare efter den tidligere bestemmelse i straffelovens § 216, og de tilfælde, som er omfattet af nykriminaliseringen ved lovændringen i 2020. Ved vurderingen skal det tages i betragtning, at forsøg kan foreligge i forskellige former, herunder med forskellig styrke eller fasthed i forsættet. I nogle tilfælde vil forsøg grænse tæt op til et fuldbyrdet forhold og indebære en tilsvarende krænkelse af forurettedes værdighed, integritet og seksuelle selvbestemmelsesret. I disse tilfælde vil der kun være grundlag for at fravige de angivne udgangspunkter for strafudmålingen i mindre grad. I andre tilfælde vil forsøg ligge længere fra et fuldbyrdet forhold, og der vil i sådanne tilfælde i højere grad være grundlag for at fravige de angivne udgangspunkter for strafudmålingen i nedadgående retning.

Højesteret henviste endvidere til, at det følger af dom af 9. november 2022 (UfR 2023.642) at andet seksuelt forhold end samleje kan have en meget forskellig grovhed spændende fra de mildeste grader, der ligger lige over grænsen til blufærdighedskrænkelse, til grove tilfælde (f.eks. oralsex), der efter sin karakter grænser op til voldtægt ved et vaginalt samleje.
  
Om den konkrete sag udtalte Højesteret, at T kom i kontakt med forurettede ca. kl. 4 om natten, da hun var på vej til sit værelse efter en fest på et hotel, hvor de begge opholdt sig i forbindelse med en kongres. Efter landsrettens bevisresultat bestod det seksuelle overgreb i, at T på forurettedes hotelværelse befølte hende i skridtet samt pressede én eller flere fingre op i hendes vagina, selv om hun flere gange sagde, at han skulle gå, og hun forsøgte at forhindre det ved at krydse sine hænder foran sit skridt og presse sine ben sammen, så han ikke kunne komme til. Han satte sig herefter overskrævs på forurettede og fikserede hendes arme med sine ben, mens han forsøgte at presse sin penis ind i munden på hende, hvilket mislykkedes, fordi hun fik vristet sig fri. Efterfølgende forsøgte han at presse sin penis ind i hendes anus, selv om hun ikke samtykkede og pressede sine ben sammen for at hindre, at han trængte ind i hende. 

Højesteret fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at straffen skulle forhøjes til fængsel i 2 år. Højesteret lagde herved vægt på karakteren og grovheden af overgrebet, hvorved forurettede blev udsat for flere seksuelle krænkelser, herunder forsøg på oralsex under fastholdelse og forsøg på analt samleje. Det skyldtes forurettedes modstand, at både forsøget på oralsex og det efterfølgende forsøg på analt samleje ikke blev fuldbyrdet. Højesteret lagde endvidere vægt på de gældende udgangspunkter for straffastsættelse i sager om voldtægt, herunder voldtægt under anvendelse af vold i form af fastholdelse. 

Højesteret fandt, at en straf på 2 års fængsel afspejlede, at forsøget på oralsex og det efterfølgende forsøg på analt samleje grænsede tæt op til fuldbyrdede forhold og indebar en tilsvarende krænkelse af forurettedes værdighed, integritet og seksuelle selvbestemmelsesret.

Læs Højesterets afgørelse i sag 96/2024 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag 96/2024 i Domsdatabasen 

Læs byrettens afgørelse i sag 96/2024 i Domsdatabasen