21 maj 2025
Højesteret
Om statens afståelse af arv
Staten skulle ikke afstå arv til et dødsbo
Sag BS-32672/2024-HJR
Dom afsagt den 21. maj 2025
Boet efter B
mod
Civilstyrelsen
A døde i december 2020 uden at efterlade sig arvinger efter arveloven (legale arvinger) og uden at have oprettet gyldigt testamente, hvorfor arven efter arvelovens § 95, stk. 1, tilfaldt staten. Bobestyreren i boet efter A anmodede i januar 2021 Civilstyrelsen om at afstå arven til A’s samlever, B. Inden Civilstyrelsen traf afgørelse, afgik B ved døden.
I juni 2022 traf Civilstyrelsen afgørelse om, at der efter indholdet af et anfægteligt testamente fra 1981, der var oprettet af A, ikke var grundlag for efter arvelovens § 95, stk. 2, at fordele arven efter A til fordel for boet efter B samt to dyreværnsforeninger.
I september 2022 fastholdt Civilstyrelsen, at der ikke var grundlag for at afstå arven efter arveloven § 95, stk. 2, om anfægtelige testamenter og traf endvidere afgørelse om, at der ikke var grundlag for efter § 95, stk. 3, nr. 1 og 5, om bl.a. samleverreglen at afstå arven til boet efter B.
Sagen angik prøvelse af Civilstyrelsens afgørelser om ikke at afstå arv til dødsboet, og spørgsmålet var navnlig, hvilket tidspunkt der skal lægges til grund ved vurderingen af, om betingelserne i arvelovens § 95, stk. 2 og 3, for statens afståelse af arv er opfyldt. Spørgsmålet var således navnlig, om det var tidspunktet, hvor A døde, eller hvor Civilstyrelsen traf afgørelse om ikke at afstå arven.
Højesteret udtalte, at der som anført af landsretten hverken i ordlyden af arvelovens § 95, stk. 2 eller 3, eller i bestemmelsernes forarbejder var støtte for, at det ikke er forholdene på tidspunktet for Civilstyrelsens afgørelse, som skal lægges til grund ved vurderingen af, om betingelserne for at tage en anmodning om afståelse af arv til følge er opfyldt.
Heller ikke overlevelseskravet i arvelovens § 94, stk. 1 – hvorefter arveret, medmindre andet er bestemt ved testamente, tilkommer den, som lever ved arveladerens død – kunne føre til, at det ikke er forholdene på tidspunktet for afgørelsen, der skal lægges til grund. Et retskrav på, at staten afstår arv efter arvelovens § 95, stk. 2 og 3, opstår således først på det tidspunkt, hvor Civilstyrelsen træffer afgørelse om at afstå arven, og dermed ikke allerede ved arveladerens død.
På den baggrund tiltrådte Højesteret, at Civilstyrelsen ved afgørelserne om ikke at afstå arven havde lagt vægt på, at B var afgået ved døden på tidspunktet for afgørelserne, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Civilstyrelsens afgørelser.
Landsretten var nået til samme resultat.
Læs Højesterets afgørelse i sag BS-32672/2024-HJR (pdf)
Læs landsrettens afgørelse i sag BS-32672/2024-HJR i Domsdatabasen
Læs byrettens afgørelse i sag BS-32672/2024-HJR i Domsdatabasen