23 maj 2025
Højesteret
Om sagsomkostninger i straffesag
Der var efter retsplejelovens § 1008, stk. 4, grundlag for at begrænse omkostningsansvaret for byretten
Sag 98/2024
Kendelse afsagt 22. maj 2025
Anklagemyndigheden
mod
T1
Ved Retten i Glostrup blev T1 og flere medtiltalte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 191 ved i september 2020 at have besiddet 14 kilo kokain med henblik på videreoverdragelse (sagens forhold 9). T1 blev ved samme dom frifundet for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, om våbenbesiddelse (sagens forhold 10). Han blev idømt 10 års fængsel og blev pålagt at betale sagens omkostninger for byretten, herunder salær til eget forsvar, med i alt 314.000 kr. med tillæg af moms.
T1 ankede byrettens dom med påstand om frifindelse i det forhold, hvori han var dømt, og i øvrigt stadfæstelse. Anklagemyndigheden kontraankede med påstand om stadfæstelse og i øvrigt domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale samt skærpelse.
Ved Østre Landsrets dom af 7. september 2023 blev T1 dømt for sammen med T2 at have solgt 100 gram kokain den 10. september 2020. T1 blev frifundet for den øvrige del af forhold 9, ligesom han blev frifundet i forhold 10. T1 blev straffet med fængsel i 10 måneder. Landsretten stadfæstede byrettens sagsomkostningsafgørelse og bestemte endvidere, at statskassen skulle betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrørte T1.
Spørgsmålet for Højesteret var, om det var med rette, at landsretten pålagde T1 at betale sagens omkostninger for byretten.
Højesteret udtalte, at da T1 var fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 191 ved at have solgt 100 gram kokain, skulle han som udgangspunkt erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, som var medgået til sagens behandling i byretten, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1.
Højesteret fandt, at udgifterne til forsvarerbistand for T1 i byretten måtte antages at have været nødvendige. Det påhvilede dermed T1 at erstatte udgifterne, medmindre der var grundlag for at begrænse omkostningsansvaret efter bestemmelserne i retsplejelovens § 1008, stk. 2 eller stk. 4.
T1 var i byretten idømt 10 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 191 ved at have besiddet 14 kilo kokain med henblik på videreoverdragelse. I landsretten blev T1 alene idømt 10 måneders fængsel for at have solgt 100 gram kokain.
Sagsomkostningerne i byretten udgjorde i alt 314.000 kr. med tillæg af moms.
Højesteret fandt, at det ville komme til at stå i åbenbart misforhold til T1’s skyld, hvis han pålagdes at betale de fulde sagsomkostninger for byretten, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 4.
Højesteret ændrede derfor landsrettens omkostningsafgørelse, således at T1 skønsmæssigt pålagdes at betale 100.000 kr. med tillæg af moms i sagsomkostninger for byretten. Statskassen skulle betale de øvrige sagsomkostninger for byretten vedrørende ham.