Om rettighedsvederlag for regions videresendelse af tv på hospitalerne

Sag BS-46528/2023-HJR

Dom afsagt den 6. november 2025

Region Midtjylland
mod
Copydan Verdens TV

Region pålagt at betale skønsmæssigt fastsat vederlag for videresendelse af tv på regionens hospitaler

I 2016 indgik Copydan og Region Midtjylland en aftale om benyttelse af tv og radio på regionens hospitaler (hospitalsaftalen) med virkning fra den 1. januar 2016. I december 2017 opsagde regionen hospitalsaftalen til ophør med udgangen af 2018. Regionen betalte i perioden 2016-2018 i overensstemmelse med de priser, der fulgte af hospitalsaftalen. Da hospitalerne i regionen efter opsigelsen af hospitalsaftalen fortsatte med at gøre brug af tv på regionens hospitaler, anlagde Copydan sag med krav om, at regionen for perioden 2019-2022 skulle betale ca. 14 mio. kr. for den nævnte brug af tv.

Sagen angik i første række, om hospitalerne i Region Midtjylland ved at gøre brug af tv på regionens hospitaler havde foretaget overføring til almenheden, jf. ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 1, som fortolket i overensstemmelse med infosoc-direktivets artikel 3, stk. 1, om overføring til almenheden, hvis indhold er nærmere fastlagt af EU-Domstolen.  I givet fald angik sagen, hvor meget regionen skulle betale for brugen af tv på hospitalerne for perioden 2019-2022.

EU-Domstolen har anført, at der ved vurderingen af, om der foreligger overføring til almenheden, i varierende omfang skal lægges vægt, om handlingen er foretaget bevidst, om overføringen eventuelt er sket i vindingsøjemed, om overføringen er sket til et ubestemt antal potentielle modtagere, om overføringen er sket til et betydeligt antal personer, og om overføringen er sket ved anvendelsen af en særlig teknisk fremgangsmåde, der adskiller sig fra den, der hidtil har været anvendt, eller om overføringen er rettet mod et nyt publikum.

Højesteret fandt, at der med brugen af tv på hospitalerne skete overføring til et ubestemt antal potentielle modtagere og til et betydeligt antal personer. Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at der løbende befandt sig flere tusinde patienter på Region Midtjyllands hospitaler med en gennemsnitlig indlæggelsestid på få dage, hvortil kom besøgende og hospitalernes personale. Endvidere fandt Højesteret, at overføringen skete til et nyt publikum. Højesteret lagde herved bl.a. vægt på, at rettighedshaverne i Danmark, da de oprindeligt gav tilladelse til udsendelse af et værk i tv, ikke kunne antages at have taget i betragtning, at der ville ske en videresendelse af værket, der var rettet mod bl.a. patienter og besøgende på hospitaler. På den baggrund tiltrådte Højesteret, at der var tale om overføring til almenheden efter ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 1, og det kunne ikke føre til et andet resultat, at overføringen ikke var sket med vinding for øje. 

Da der var tale om overføring til almenheden, skulle Region Midtjylland til Copydan betale et rimeligt vederlag for udnyttelsen, der bestod i den skete brug (videresendelse) af tv på regionens hospitaler i perioden 2019-2022. Højesteret udtalte bl.a., at prisen i hospitalsaftalen ikke kunne anvendes som dokumentation for det sædvanlige vederlag på området, da hospitalsaftalen var den første og eneste aftale om offentlige hospitalers brug af tv, og da det måtte lægges til grund, at regionen opsagde aftalen, bl.a. fordi den aftalte pris for brug af tv efter regionens opfattelse var for høj. 

Copydan havde ikke dokumenteret, at der eksisterede et sædvanligt vederlag for den skete brug af tv, hvorfor det rimelige vederlag måtte fastsættes skønsmæssigt. Højesteret bemærkede i den forbindelse, at der i langt størstedelen af landene inden for EU/EØS ikke blev opkrævet vederlag for brug af tv på offentlige hospitaler, og at der i Norge og Sverige blev anvendt priser, der umiddelbart forekom noget mindre end de priser, som fremgik af hospitalsaftalen, og som Copydans vederlagskrav i denne sag var opgjort med udgangspunkt i.

Ved den konkrete vurdering af, hvad der kunne anses for det rimelige vederlag for Region Midtjyllands brug af tv på regionens hospitaler i perioden 2019-2022, henviste Højesteret til antallet af tv-skærme, der blev anvendt på hospitalerne, at det på en del af hospitalerne alene havde været muligt at se et begrænset antal kanaler i forhold til det antal, som Copydan havde taget udgangspunkt i ved beregningen af vederlagskravet, og at den nævnte brug af tv var sket som led i ikke-kommerciel virksomhed.

Efter en samlet vurdering fandt Højesteret, at det rimelige vederlag, som regionen skulle betale Copydan for Region Midtjyllands brug af tv på hospitalerne i perioden 2019-2022, skønsmæssigt kunne fastsættes til 4.000.000 kr. 

Landsretten – der også havde fundet, at brugen af tv på hospitalerne udgjorde overføring til almenheden, og at der skulle fastsættes et skønsmæssigt vederlag for denne brug – havde fastsat Region Midtjyllands vederlag til Copydan til 10.000.000 kr. 

Af tekniske årsager kommer link til selve dommen først senere