Gå til sidens indhold

Højesteret

04 nov. 2025

Højesteret

Ikke henvisning til landsretten

Sag om kategorisering af ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 3 skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans

Sag BS-35386/2025-HJR

Kendelse afsagt den 3. november 2025 

Skatteministeriet
mod
A

Hovedsagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte et vurderingsankenævns afgørelse af 28. juni 2024, hvorved nævnet kategoriserede As ejendom som en erhvervsejendom med virkning fra den 1. marts 2021, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, i ejendomsvurderingsloven.

Byretten henviste sagen til behandling ved landsretten som 1. instans. Landsretten sendte sagen tilbage til byretten med den begrundelse, at den lovfortolkning, der skal finde sted, i lyset af fortolkningsbidragene til ejendomsvurderingslovens § 3 ikke har en sådan karakter, at sagen er principiel, og da sagens udfald i det væsentligste vil bero på en konkret skønsmæssig vurdering af forholdene vedrørende As ejendom.

Højesteret tiltrådte af de grunde, som var anført af landsretten, at sagen ikke skulle henvises til landsretten som 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Læs Højesterets afgørelse i sag BS-35386/2025-HJR (pdf)