04 nov. 2025
Højesteret
Ikke henvisning til Grønlands Landsret
Sag om Kommuneqarfik Sermersooqs opsigelse af boligfinansieringslån skulle ikke behandles af Grønlands Landsret som 1. instans
Sag BS-22808/2025-HJR
Kendelse afsagt den 3. november 2025 
Sarfaarsuit ApS
mod
Kommuneqarfik Sermersooq
Spørgsmålene i hovedsagen var navnlig, om Sarfaarsuit kunne indfri boligfinansieringslånene til en tilbagediskonteret nutidsværdi tidligere end fem år efter udbetaling af lånene, jf. bolig-finansieringslovens § 37, og om Sarfaarsuit havde opkrævet en leje, som var højere end tilladt efter § 33 i landstingsforordning om leje af bolig, således at Kommuneqarfik Sermersooq var berettiget til at opsige lånene til øjeblikkelig indfrielse.
Højesteret udtalte, at afgørelsen af sagen i vidt omfang beroede på konkrete bevisvurderinger, og at sagen ikke rejste sådanne principielle spørgsmål, at betingelserne for henvisning til Grønlands Landsret var opfyldt.
Højesteret fastslog på den baggrund, at Sarfaarsuits anmodning om, at sagen skulle henvises til behandling ved landsretten som 1. instans, ikke kunne imødekommes.
Højesteret stadfæstede derfor landsrettens beslutning, således at sagen blev sendt til Retten i Grønland til fortsat behandling.
Læs Højesterets afgørelse i sag BS-22808/2025-HJR (pdf)