Om forsvarets adgang til aktindsigt i verserende straffesag

Sag 50/2025 og 52/2025

Kendelse afsagt 13. oktober 2025 

Anklagemyndigheden
mod
T1  
og
T2 
og
T3

Kæresagerne udsprang af et større sagskompleks om navnlig skatte- og momssvig ved fiktiv fakturering og hvidvask, som er under ankebehandling ved Østre Landsret. Bl.a. T1, T2 og T3 er tiltalt i straffesagen.

Der var under landsrettens behandling opstået spørgsmål om forsvarernes ret til aktindsigt på baggrund af en aktindsigtsanmodning fra T1’s forsvarer til anklagemyndigheden. Af anmodningen fremgik bl.a., at forsvarets formodning om, at et vidne havde arbejdet for politiet som civil agent gennem hele sagen, var blevet yderligere bestyrket, og at der derfor blev anmodet om aktindsigt i den korrespondance og de aftaler, der har været i forbindelse med tre angivne episoder.

T1’s forsvarer indbragte politiets afgørelse om aktindsigt for landsretten. Efterfølgende tilsluttede T2’s og T3’s forsvarer sig anmodningen om aktindsigt. 

Ved kendelse af 6. februar 2025 afviste landsretten forsvarernes anmodning om aktindsigt i korrespondance og aftaler. Landsretten bestemte endvidere, at anklagemyndigheden skulle fremlægge en redegørelse vedrørende lydfiler relateret til en episode i Rødovre Centrum, som ikke var udleveret til forsvarerne, til brug for landsrettens prøvelse efter retsplejelovens § 746, stk. 2. Ved kendelse af 15. maj 2025 bestemte landsretten, at redegørelsen skulle udleveres til forsvarerne. 

For Højesteret var spørgsmålet, om det var med rette, at landsretten afviste forsvarernes anmodning om aktindsigt i korrespondance og aftaler, og at landsretten pålagde anklagemyndigheden at fremlægge den nævnte redegørelse og udlevere denne til forsvarerne. 

Højesteret fandt – ligesom landsretten – at politiets afgørelse måtte forstås sådan, at der ikke fandtes det materiale om korrespondance og aftaler, som forsvarerne havde anmodet om aktindsigt i. Der var ikke fremlagt oplysninger, som gav grundlag for ikke at lægge politiets og anklagemyndighedens oplysning herom til grund. 

T1’s, T2’s og T3’s påstand vedrørende deres forsvareres adgang til aktindsigt i korrespondance og aftaler blev herefter ikke taget til følge.    

Om aktindsigt i lydfiler fandt Højesteret, at retten ikke ved afgørelse af en tvist i medfør af retsplejelovens § 746, jf. § 729 a, stk. 3, 1. pkt., kan pålægge politiet og anklagemyndigheden at redegøre for, om der er undtaget materiale fra forsvarerens adgang til aktindsigt i medfør af retsplejelovens § 729 c. Et sådant pålæg vil stride imod ordningen i § 729 c, da det vil indebære, at forsvareren gøres bekendt med, at der i medfør af § 729 c er truffet afgørelse om begrænsning af vedkommendes ret til aktindsigt. Ordningen i § 729 c indebærer, at der i stedet i givet fald bliver beskikket en særlig advokat til at varetage sigtedes/tiltaltes interesser. 

Anklagemyndighedens påstand om, at landsretten ikke ved kendelsen af 6. februar 2025 burde have truffet afgørelse om, at anklagemyndigheden skulle fremlægge en redegørelse om lydfiler, der ikke var udleveret til forsvarerne efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., med oplysning om, hvorvidt der var undtaget materiale fra forsvarernes aktindsigt efter § 729 c, blev herefter taget til følge. Som en konsekvens heraf blev anklagemyndighedens påstand om, at landsretten ikke ved kendelse af 15. maj 2025 burde have truffet afgørelse om, at redegørelsen skulle udleveres til forsvarerne, endvidere taget til følge.  

Læs Højesterets afgørelse i sag 50/2025 og 52/2025 (pdf)