Gå til sidens indhold

Højesteret

25 maj 2023

Højesteret

Barn havde ikke erhvervet dansk statsborgerskab i kraft af sæddonor

Barn født af udenlandsk mor havde ikke erhvervet dansk indfødsret som følge af, at sæddonoren havde dansk statsborgerskab

Sag BS-48124/2022-HJR
Dom afsagt den 25. maj 2023

A ved værge M
mod
Udlændinge- og Integrationsministeriet

En udenlandsk kvinde fødte i 2018 barnet A, der var blevet til ved assisteret reproduktion på en klinik i Danmark med sæd fra en åben sæddonor, der havde dansk statsborgerskab. I februar 2020 traf Udlændinge- og Integrationsministeriet afgørelse om, at A ikke var dansk statsborger.

Sagen angik, om A ved fødslen havde erhvervet dansk statsborgerskab, og om ministeriets afgørelse var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv og artikel 14 om forbuddet mod diskriminering sammenholdt med artikel 8.

Efter indfødsretslovens § 1, stk. 1, erhverver et barn dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk.

Højesteret fastslog, at indfødsretsloven må forstås i overensstemmelse med børnelovens regler om, hvem der er forælder til et barn i retlig forstand, og at det således beror på børnelovens regler, hvem der anses som far til A.

Efter børnelovens regler anses en sæddonor som udgangspunkt ikke som far til et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion med hans sæd, hvis sæden er doneret til bl.a. et vævscenter, der distribuerer sæd.

Det var ubestridt, at sæddonoren ikke var far til A i børnelovens forstand, og Højesteret fandt, at sæddonoren derfor heller ikke kunne anses som far til A i indfødsretslovens forstand.

Højesteret fastslog endvidere, at ministeriets afgørelse ikke var i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, da afgørelsen ikke havde umiddelbare, negative konsekvenser for A. Afgørelsen var heller ikke i strid med artikel 14, da A var stillet på samme måde som andre børn født i Danmark, der ikke har en retlig forælder med dansk statsborgerskab, og da der er en objektiv og rimelig begrundelse for, at et barns erhvervelse af dansk indfødsret beror på, om barnet har en retlig forælder med dansk statsborgerskab.

Landsretten var nået til samme resultat.

Læs hele dommen i sag BS-48124/2022-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-48124/2022-HJR i Domsdatabasen