07 dec 2023
Højesteret
Ikke grundlag for at tilsidesætte omvalg af pensionsordning
Der skulle ikke ske hel eller delvis tilsidesættelse af pensionsmedlemmers omvalg i 2011 fra pensionsordning med garanteret ydelse til markedsrenteordning
Sagerne BS-27488/2022-HJR, BS-27491/2022-HJR, BS-27494/2022-HJR, BS-27496/2022-HJR, BS-27499/2022-HJR, BS-27505/2022-HJR, BS-27506/2022-HJR, BS-27507/2022-HJR og BS-27509/2022-HJR
Dom afsagt den 7. december 2023
AP Pension
mod
A-I
FSP Pension, som senere fusionerede med AP Pension, tilbød i 2011 deres medlemmer at foretage omvalg fra en gennemsnitsrentepension med garanti for størrelsen af fremtidige pensionsydelser til en markedsrentepension uden garanti. Efterfølgende blev pensionsydelserne på markedsrentepensioner sat ned bl.a. som følge af, at den på omvalgstidspunktet forventede levetid steg markant. 176 medlemmer, der havde foretaget omvalg i 2011, anlagde sag mod pensionsselskabet med krav om, at deres omvalg skulle tilsidesættes helt eller delvist, og heraf blev ni medlemmers sager udvalgt som prøvesager. For Højesteret gjorde de ni pensionsmed-lemmer krav på at blive stillet økonomisk som om, at de ved omvalget kun havde overtaget afkastrisikoen, men ikke risikoen for ændringer i de generelle levetidsforudsætninger på omvalgstidspunktet.
Sagens hovedspørgsmål var, om det omvalgsmateriale, som pensionsselskabet havde udsendt til medlemmerne i forbindelse med tilbuddet om omvalg, indeholdt fornødne oplysninger. Medlemmerne mente, at omvalgsmaterialet skulle have indeholdt oplysninger om, at de ved omvalget overtog risikoen for ændringer i de generelle levetidsforudsætninger og betydningen heraf.
Højesteret udtalte, at omvalgsmaterialet ikke gav grundlag for at tilsidesætte omvalget som helt eller delvist ugyldigt. Der var heller ikke grundlag for at fastslå, at pensionsselskabet havde pådraget sig et rådgivningsansvar. Højesteret lagde vægt på bl.a., at det fremgik af omvalgsmaterialet, at et omvalg ville indebære, at der ikke længere var garanti for størrelsen af fremtidige pensionsydelser. Højesteret lagde også vægt på, at Finanstilsynet i 2011 foretog en egentlig vurdering af, om omvalgsmaterialet var i overensstemmelse med god skik, og at tilsynet ikke i den forbindelse påtalte, at omvalgsmaterialet ikke indeholdt udtrykkelige oplysninger om, at medlemmerne ved omvalget overtog risikoen for ændringer i de generelle levetids-forudsætninger og betydningen heraf for fremtidige pensionsydelser.
AP Pension blev herefter frifundet.
Landsretten var nået til et andet resultat.