27 okt. 2023
Højesteret
Kun dørlukning under dele af hovedforhandlingen
Der var kun grundlag for dørlukning under dele af hovedforhandlingen
Sag 95/2023
Kendelse afsagt 27. oktober 2023
Anklagemyndigheden
mod
T
T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, ved i flere tilfælde at have røbet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed, og overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, ved i flere tilfælde uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder.
Anklagemyndigheden anmodede byretten om at træffe forhåndsafgørelse om, at hovedforhandlingen i det hele holdes for lukkede døre af hensyn til statens forhold til fremmede magter. Byretten afsagde kendelse om, at hovedforhandlingen skal foregå for lukkede døre. Landsretten stadfæstede byrettens kendelse.
For Højesteret angik sagen, om betingelserne for dørlukning af hensyn til statens forhold til fremmede magter var opfyldt.
Højesteret fastslog, at straffesagen mod T har betydelig offentlig interesse, og at kravene til de hensyn, der skal begrunde, at hovedforhandlingen holdes for lukkede døre, skal ses i dette lys.
Straffesagen angår navnlig videregivelse af oplysninger om et samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om aflytning af datatrafikkabler. Sagen angår endvidere oplysninger om FE’s undersøgelse af, om NSA overholdt aftalen med FE, og om en ansat i FE, der foretog skjulte optagelser af samtaler mellem ansatte i FE og rettede henvendelse til Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) som whistleblower.
Højesteret lagde til grund, at kabelsamarbejdets eksistens, det forhold, at FE har foretaget en undersøgelse vedrørende samarbejdet med NSA, sikkerhedsbruddet og whistleblowerens henvendelse til TET på nuværende tidspunkt må anses for offentligt kendt. Højesteret fandt, at de hensyn, som ligger bag ønsket om at undgå at bekræfte disse oplysninger, ikke gør det nødvendigt, at dørene lukkes under hovedforhandlingen, når de afvejes over for de hensyn, der taler for offentlighed.
Højesteret lagde samtidig til grund, at der er oplysninger om bl.a. kabelsamarbejdet, som ikke er offentligt kendt, og at der kan være oplysninger om eventuelle skadevirkninger af T’s udtalelser, som ikke er offentligt kendt. Højesteret fandt, at der vil kunne være grundlag for at lukke dørene under dele af hovedforhandlingen, hvis de hensyn, som ligger bag ønsket om at undgå offentliggørelse eller bekræftelse af sådanne oplysninger, vejer tungere end de hensyn, der taler for offentlighed.
Højesteret fandt, at selve anklageskriftet mod T kan oplæses for åbne døre under hovedforhandlingen, hvorimod oplæsningen af de bilag til anklageskriftet, hvor de konkrete oplysninger, som T er tiltalt for at videregive i samtaler under private former, fremgår, skal foregå for lukkede døre.
Højesteret fandt endvidere, at dele af bevisførelsen kan foregå for åbne døre, men at der vil kunne være grundlag for at lukke dørene under dele af hovedforhandlingen, i det omfang bevisførelsen angår mere detaljerede oplysninger om kabelsamarbejdet eller sikkerhedsbruddet eller oplysninger om eventuelle skadevirkninger af T’s udtalelser.
Højesteret ændrede herefter landsrettens kendelse, således at dørene kun lukkes under dele af hovedforhandlingen.