Afvisning af bevisanke

Sag 99/2021

Kendelse afsagt den 18. oktober 2022

Anklagemyndigheden
mod
T

T var ved byrettens dom idømt 1 års fæng­sel, hvoraf 6 måneder blev gjort betinget med vilkår om misbrugsbehandling for bl.a. syv overtræ­delser af straffelovens § 181, stk. 1, ved at have forvoldt ildebrand.

T var sammen med sin daværende beskikkede forsvarer til stede under domsafsigelsen og modtog dommen, ligesom T blev gjort bekendt med reglerne om anke. Statsadvokaten i København ankede efterfølgende byrettens dom med påstand om skærpelse. T blev i ankemeddelelsen vejledt om, at eventuel modanke måtte ske inden 14 dage, hvilket var senest den 20. maj 2021.

Den 28. maj 2021 beskikkede landsretten en ny forsvarer for T under ankesagen, som ved mail af 31. maj 2021 oplyste, at T under anken ville påstå det samme som i byretten, dvs. frifindelse i det ikke erkend­te omfang, hvilket anklagemyndigheden protesterede mod.

T gjorde gældende, at han inden ankefristens udløb havde meddelt sin tidligere forsvarer, at han ville gentage sin påstand for byretten. Den tidligere forsvarer oplyste i en udtalelse til landsretten, at hun ikke erindrede, at T skulle have anmodet om, at der blev kontraanket med påstand om frifindelse, og at såfremt dette var T’s ønske, var det ikke blevet opfattet således af hende.

Landsretten afviste T’s bevisanke, idet retten fandt, at T ikke havde sandsynliggjort, at overskridelsen af kontraankefristen ikke kunne tilregnes ham, jf. retsplejelovens § 910, stk. 2, og der ikke var rimelig grund til at tillade bevisanken i medfør af retsplejelovens § 910, stk. 3.

Højesteret fastslog, at T’s kontraanke skulle have været iværksat senest den 20. maj 2021, hvilket der var oplyst om i ankemeddelelsen, som blev udleveret til T den 3. maj 2021. Højesteret fandt, at der under de foreliggende omstændigheder ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at fristoverskridelsen ikke kunne tilregnes T.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse.

Læs hele kendelsen i sag 46/2022 (pdf)