01 jul 2020
Højesteret
Om lejers krav på genhusning ved byfornyelse
Kommune havde ikke efter byfornyelsesloven pligt til at tilbyde lejer en erstatningsbolig, hvor huslejen ikke oversteg et bestemt lejeniveau
Sag BS-40852/2019-HJR
Dom afsagt den 1. juli 2020
L
mod
Frederiksberg Kommune
Sagen angik, om der efter byfornyelseslovens § 61, stk. 2, og § 62, gælder et huslejeloft ved en kommunes anvisning af en erstatningsbolig.
Højesteret fastslog, at dette ikke er tilfældet. Frederiksberg Kommune havde som følge heraf ikke pligt til at tilbyde L en erstatningsbolig, hvor huslejen ikke oversteg et bestemt lejeniveau. Højesteret henviste herved til ordlyden og sammenhængen mellem bestemmelserne i § 61, stk. 2 og § 62, til bestemmelsernes forarbejder og historik samt til den særlige støtteordning i byfornyelsesloven, herunder i lovens § 67, der er indført med det formål at afbøde de økonomiske konsekvenser for lejere af huslejestigninger som følge af byfornyelse.
Højesteret lagde til grund, at Frederiksberg Kommune i forbindelse med sin søgning efter en passende bolig til L havde været opmærksom på hendes ønsker og økonomiske formåen, og fandt, at kommunen havde udfoldet tilstrækkelige bestræbelser på at finde en passende erstatningsbolig til hende.
Landsretten var nået til samme resultat.
Læs hele dommen i sag BS-40852/2019-HJR (pdf)