Gå til sidens indhold

Højesteret

24 nov 2020

Højesteret

Højesteret får to nye dommere

Pressemeddelelse 24. november 2020


Advokat Ole Hasselgaard og landsdommer Rikke Foersom har i dag aflagt den prøve, der er foreskrevet i retsplejelovens § 42, stk. 5. Prøven består i at votere først i 4 sager. De har ved prøven hver for sig godtgjort deres egnethed til at være højesteretsdommer.

Advokat Ole Hasselgaard tiltræder stillingen som højesteretsdommer den 1. januar 2021. Ole Hasselgaard er 53 år og har siden 2018 været advokat i Advokatfirmaet Nielsen Nørager efter i en årrække at have været ansat i Justitsministeriet og efterfølgende som Rigsadvokat.

Landsdommer Rikke Foersom tiltræder stillingen som højesteretsdommer den 1. maj 2021. Rikke Foersom er 46 år og har været ansat ved forskellige byretter, indtil hun i 2015 blev landsdommer i Vestre Landsret.