Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

09 mar 2022

Grønlands Landsret

Forhøjet til anstaltsanbringelse i 4 år og 6 måneder - K 001/22

En 25-årig mand blev idømt anbringelse i anstalt i 3 år for at have tiltvunget sig samleje med en pige, født 11. december 2006, der som følge af alkoholindtagelse og træthed befandt sig i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen, samt for vold og tingsbeskadigelse.

Af Grønlands Landsrets dom af 9. marts 2022 fremgår følgende:

Tiltalte er i kredsretten dømt for i anklageskriftets forhold 1, 2, 4 og 7 at have overtrådt kriminallovens § 88 (vold), i forhold 3 at have overtrådt kriminallovens § 113, stk. 1 (tingsbeskadigelse), i forhold 5 at have overtrådt kriminallovens § 77, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 79 (voldtægt af mindreårig ved tilsnigelse og anvendelse af vold), og i forhold 6 at have overtrådt kriminallovens § 77, stk. 1, nr. 1, jf. § 79 (voldtægt af mindreårig). Skyldsspørgsmålet i forhold 1-3 og 7 er ikke anket, og bevisanken angår således forhold 4-6.

På baggrund af forurettedes forklaring, der støttes op af politiattesten og forurettedes forklaring, finder landsretten det bevist, at tiltalte er skyldig i vold som beskrevet i anklageskriftets forhold 4, dog således, at det kun findes bevist, at tiltalte har slået én gang.

Tiltalte har erkendt at have haft samleje med pigen, men forklaret hertil, at det var frivilligt og at han troede, at hun var 16 år.

Landsretten finder, at pigens forklaring om voldtægterne må anses som sikker og troværdig, og at man hertil må tage hensyn til hendes unge alder og forholdenes seksuelle karakter. Pigens forklaring om voldtægten, som beskrevet i anklageskriftets forhold 6, er ligeledes støttet op af venindens forklaring om pigens væremåde og fortælling umiddelbart efter voldtægten. Landsretten finder det herefter bevist, at tiltalte har voldtaget pigen som beskrevet i anklageskriftets forhold 5 og 6. Det forhold, at pigen efter den første voldtægt fortsat havde kontakt med tiltalte, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten finder, at pigen fremstår alderssvarende. Henset hertil og sammenholdt med, at tiltalte og pigen på daværende tidspunkt boede i et lille samfund og havde daglig kontakt, og at tiltalte og pigen samstemmende har forklaret, at tiltalte købte alkohol til hende, finder landsretten, at han har handlet uagtsomt i relation pigens alder. Tiltalte findes derfor skyldig overensstemmelse med den rejste tiltale i anklageskriftets forhold 5 og 6.

Tiltalte er ved Qeqqa Kredsrets dom af 22. februar 2021 idømt 6 måneders anstaltsanbringelse for overtrædelse af kriminallovens § 88 (vold). Foranstaltningen var en samlet foranstaltning med Grønlands Landsrets dom af 16. januar 2020, hvor tiltalte blev idømt 40 dages anstaltsanbringelse for overtrædelse af kriminallovens § 88 (vold).

Da anbringelsen, som tiltalte er idømt ved dom af 22. februar 2021, endnu ikke er iværksat, skal tiltalte idømmes en samlet foranstaltning, jf. kriminallovens § 147, stk. 2, jf. stk. 3. Ved fastsættelsen af den samlede foranstaltning har landsretten lagt vægt på, at der er tale om to fuldbyrdede voldtægter af en mindreårig, hvor tiltalte må anses for at have udnyttet sin aldersmæssige, fysiske og psykiske overlegenhed. Derudover er der tale om flere voldsforhold, hvortil der er tale om hurtig gentagelse af ligeartet kriminalitet. Voldsforholdet i dom af 22. februar 2021 er særdeles groft, og tre af voldsforholdene i nærværende sag er begået kort tid efter domsafsigelsen den 22. februar 2021.

Landsretten finder, at der ikke er formildende omstændigheder i sagen, eller at tiltaltes personlige forhold kan begrunde en mildere foranstaltning. Endvidere finder landsretten, at sagen er behandlet inden rimelig tid.

Herefter, og i øvrigt efter det af kredsretten anførte om foranstaltningen, finder landsretten, at den samlede foranstaltning skal fastsættes til 4 år og 6 måneder.

Kredsrettens dom ændres således, at den samlede foranstaltning forhøjes til anstaltsanbringelse i 4 år og 6 måneder. Foranstaltningen omfatter de forhold, der er omhandlet i Qeqqa Kredsrets dom af 22. februar 2021 og Grønlands Landsrets dom af 16. januar 2020.

 

Sagsnummer: K 001/22

Domme med forklaringer