Retten i Aarhus

Her på siden kan du se, hvilken afdeling du skal have fat i i forbindelse med fx dødsfald, gældssanering eller hvis du har brug for hjælp til deling af en fælles formue.

Retten i Aarhus har afdelinger, der håndterer fx arv, inkasso, samværsager og huslejetvister og meget andet. Der er en afdeling for skifteret, fogedret og familieret samt en retsafdeling, der behandler civile retssager og straffesager. 

Om dødsfald, arv og gældssanering

Det er afdelingen for skifteret, der tager sig af sager, hvor fx penge, værdier eller ejendele skal skifte ejer. Det kan være i forbindelse med dødsfald og arv, eller det kan være ved konkurs, hvor en person eller virksomhed ikke kan betale det, vedkommende skylder andre. Skifteretten tager sig også af ansøgninger og spørgsmål om gældssanering.

Læs om dødsfald og arv på den fælles side for Danmarks Domstole 
Læs om konkurs på den fælles side for Danmarks Domstole 
Læs om gældssanering på den fælles side for Danmarks Domstole
Se kontaktoplysninger for Retten i Aarhus

Om fogedsager

Det er afdelingen for fogedret, der gennemtvinger krav mellem personer eller virksomheder. Ofte handler det om at få fastslået en gæld eller om at få værdier eller ting udleveret, hvis parterne ikke har overholdt deres aftaler. Fogedretten kan også blive inddraget og hjælpe med at sætte en lejer på gaden, hvis udlejer lovligt har opsagt lejer, og vedkommende nægter at flytte.

Fogedretten står også for tvangsauktioner og kan gøre udlæg i ejendele eller værdier. Ejendelene og værdierne kan blive beslaglagt og solgt auktion, hvis man har gæld, som man ikke betaler eller afdrager som aftalt.

Læs om sager i fogedretten på den fælles side for Danmarks Domstole
Læs om tvangsauktioner på den fælles side for Danmarks Domstole 
Se kontaktoplysninger for Retten i Aarhus

 

Vejledninger:

Tvangsauktioner - Sådan gør du

Købervejledning til tvangsauktioner

Om forældremyndighed, samvær, bopæl og skilsmisse

Det er afdelingen for familieret, der tager sig af skilsmissesager samt sager om forældremyndighed, faderskab, bopæl og samvær med børn, hvor forældrene ikke kan blive enige. Familieretten sørger også for tvangsfuldbyrdelse, hvis en forælder ikke frivilligt vil udlevere et barn til samvær med den anden forælder.

Læs om sager i familieretten på den fælles side for Danmarks Domstole 
Se kontaktoplysninger for Retten i Aarhus

Om straffesager

Straffesager er sager om lovovertrædelser, som kan medføre straf i form af bøder eller fængsel. Det kan være overtrædelser af færdselsloven eller fx sager om vold eller drab. Hvis en person dømmes skyldig, beslutter retten også, hvilken straf der er rimelig.

Læs om straffesager på den fælles side for Danmarks Domstole
Se kontaktoplysninger for Retten i Aarhus

Om lejemål og husleje

Det er afdelingen for boligret, der kan tage stilling til uenighed om lejeboliger og erhvervslejemål. Lejemålene skal være omfattet af lejeloven eller boligreguleringsloven eller af erhvervslejeloven. Uenighederne kan fx dreje sig om huslejens størrelse. Huslejesager skal altid først behandles i kommunens huslejenævn. 

Læs om sager i boligretten på den fælles side for Danmarks Domstole
Se kontaktoplysninger for Retten i Aarhus

Om civile sager

Civile sager er retssager, hvor to parter – personer, myndigheder eller virksomheder – er uenige, og hvor den ene eller begge parter ønsker, at retten skal tage stilling til og afgøre sagen/uenigheden.

Læs om civile retssager på den fælles side for Danmarks Domstole
Se kontaktoplysninger for Retten i Aarhus

Om konflikt og retsmægling

Retsmægling er et tilbud fra retten, hvor professionelle mæglere hjælper med at løse en konflikt uden dom. Det er først, når man har anlagt en civil sag, man kan modtage et tilbud om retsmægling.

Læs om retsmægling på den fælles side for Danmarks Domstole
Se kontaktoplysninger for Retten i Aarhus

Dødsbo - Ofte stillede spørgsmål

 Ofte stillede spørgsmål

Hvad skal man gøre, når en person afgår ved døden?

  • Når man har talt med en bedemand, udfærdiges der en dødsanmeldelse. Dødsanmeldelsen skal bruges til at anmelde dødsfaldet i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Dette er bedemanden typisk behjælpelig med. Kirkeministeriet sender derefter anmeldelsen videre til skifteretten, hvor vi har den 2-4 dage efter dødsfaldet. Herefter sender skifteretten et brev til boets kontaktperson med anmodning om at kontakte skifteretten.

  • Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, skal de pårørende sørge for, at afdødes værdier bliver opbevaret på betryggende vis. Inden da må familien ikke begynde at dele eller sælge afdødes ting. Regninger bør normalt heller ikke betales.

Hvordan forholder man sig til afdødes bolig?

  • Afdødes bolig må ikke ryddes, før skifteretten har givet tilladelse. Boede afdøde på plejehjem, kan skifteretten i visse tilfælde give tilladelse til, at boligen kan tømmes inden boet behandles.

  • Er der sundhedsfare i boligen kontakt da skifteretten snarest muligt.

  • Nøglen til afdødes bolig skal opbevares på betryggende vis.

Hvilke oplysninger har skifteretten?

  • Skifteretten har oplysning om testamenter, der er oprettet for notaren, om tinglyste ægtepagter og om afdødes slægtninge i det omfang, de er registreret i Det Centrale Personregister.

  • Visse banker sender desuden oplysninger til skifteretten om afdødes formueforhold.

Hvem har skifteretten kontakt til?

  • Skifteretten har som udgangspunkt kun kontakt til boets kontaktperson. Det er ved boets start normalt den person, der har skrevet under på dødsanmeldelsen ved bedemanden.

  • Har kommunen forestået begravelsen, kan pårørende kontakte skifteretten med oplysninger om afdøde.

Hvad skal du have klar, når du kontakter skifteretten ved boets opstart?

  • Skifteretten skal danne sig et overblik over arveforholdene og formuen i boet. Derfor er det en stor hjælp, hvis du så vidt muligt har følgende oplysninger klar:
    • Arvingernes navne og slægtskabsforhold.
    • Indhold af eventuelt testamente og ægtepagt.
    • Oplysninger om indestående i banken pr. dødsdagen for både afdøde og en eventuel efterlevende ægtefælle. (Kontant indestående, aktier/obligationer, andre værdipapir og bankgæld)
    • Oplysninger om fast ejendom, herunder den seneste offentlige ejendomsvurdering og oplysninger om gæld i ejendommen.
    • Oplysninger om bil, motorcykel, campingvogn, båd og trailer.
    • Oplysninger om gældsbreve mellem afdøde og arvingerne.
    • Oplysninger om anslåede udgifter til begravelsen, herunder en skønsmæssig udgift til bedemand, stenhugger, gravstedsvedligeholdelse og begravelseskaffe m.v.

Hvem arver?

  • Legale arvinger er afdødes eventuelle ægtefælle, børn og børnebørn. Efterlader

afdøde sig ingen af disse, er afdødes forældre arvinger. Er afdødes forældre døde, er eventuelle søskende eller søskendebørn (nevøer og niecer) arvinger.

Efterlader afdøde sig hverken forældre, søskende eller søskendebørn, er afdødes bedsteforældre arvinger. Er bedsteforældrene døde, er disses børn (afdødes mostre, morbrødre, fastre og farbrødre) arvinger.

  • Testamentsarvinger er personer eller organisationer, som afdøde har indsat i sit testamente til at arve.

  • Legatarer er personer eller organisationer, som afdøde ved testamente har bestemt, skal modtage bestemte genstande eller et bestemt beløb.

Krav mod et dødsbo

  • Hvis man har et krav i et dødsbo, sendes en skriftlig anmeldelse til skifteretten med en opgørelse af kravet. Når skifteretten har truffet afgørelse om, hvorledes boet skal behandles, vil kravet blive udleveret til boets kontaktperson, hvis arvingerne hæfter for det.

Behandlingsformer:

Afhængig af arve og formueforhold kan et dødsbo behandles på følgende måder:

Boudlæg: Boer med aktiver for højst 46.000 kr. (indeksreguleret), efter fradrag af rimelige begravelsesudgifter, udleveres som boudlæg.

Et boudlæg gives normalt til nærmeste pårørende eller til den, der har sørget for begravelsen.

Den, der får boudlægget, hæfter alene for begravelsesomkostninger og skal sørge for at rydde afdødes bolig. Den, der får boudlægget, hæfter derfor ikke for afdødes øvrige gæld, herunder husleje.

Retsafgiften er 0 kr. eller 500 kr. alt efter, hvor mange penge der er i boet. Der betales ikke boafgift ved denne behandlingsform.

Ægtefælleudlæg: En ægtefælle kan udtage aktiver fra boet op til en værdi af 790.000 kr. (indeksreguleret). Såfremt værdien af boets aktiver, pensioner, livsforsikringer og fast ejendom ikke overstiger 790.000 kr. kan hele boet derfor udleveres til ægtefællen.

Ægtefællens særeje medregnes i beløbet og ægtefællen kommer til at hæfte for afdødes gæld.

Retsafgiften er 500 kr. Der betales ikke boafgift ved denne behandlingsform.

Uskiftet bo: Uskiftet bo kan kun vedrøre ægtefællernes fælleseje/delingsformue.

En ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn. Hvis afdøde havde særbørn, kan disse kræve at få deres arv udbetalt straks, eller de kan give tilladelse til, at ægtefællen sidder i uskiftet bo.

Hvis afdøde ikke havde børn, kan ægtefællen ikke sidde i uskiftet bo. Ægtefællen kan i stedet få boet udleveret som eneste arving.

I det uskiftede bo indgår ægteparrets fælleseje/delingsformue. Skifteretten og SKAT skal have en opgørelse over, hvad både afdøde og ægtefællen ejede på dødsdagen (formueoversigt).

Hvis ægtefællen vil giftes igen, skal boet skiftes. I øvrigt kan ægtefællen vælge at skifte når som helst.

Retsafgiften er 500 kr. Der betales ikke boafgift ved denne behandlingsform.

 

Privat skifte: Et bo kan udleveres til privat skifte, hvis alle arvinger er enige om det, og hvis boets værdier forventes at være større end gælden. Mindst én af arvingerne, der er myndig, skal være solvent (dvs. skal kunne betale sin gæld, når den forfalder). Desuden må afdøde normalt ikke have udelukket privat skifte i et testamente.

Arvingerne hæfter for gælden, men kan bede skifteretten om at behandle boet som et bobestyrerbo, hvis det i løbet af kort tid viser sig, at gælden overstiger værdierne.

Arvingerne løser i fællesskab alle opgaverne i et privat skifte.

Retsafgiften er 2.500 kr. plus yderligere 6.500 kr. hvis arvebeholdningen overstiger 1 million kr. Der betales tillige boafgift.

Forenklet privat skifte minder meget om et privat skifte.

Behandlingsformen kræver blandt andet, at boet ikke er skattepligtigt eller har så stor en formue, at der skal betales boafgift. Skifteretten vejleder nærmere herom.

Retsafgiften er 1.000 kr.

Bobestyrerbo: Hvis arvingerne ikke kan eller ikke vil skifte privat, kan boet skiftes som bobestyrerbo.

Der skal udpeges en bobestyrer, hvis blot en af arvingerne skriftligt anmoder skifteretten om det.

En bobestyrer er en advokat, der er autoriseret af Justitsministeriet til behandling af dødsboer.

Skifteretten kan også udpege en bobestyrer, hvis dette fremgår af afdødes testamente, hvis gælden er større end formuen, hvis arvingerne ikke er enige, eller hvis alle arvingerne er umyndige.

Arvingerne hæfter ikke for afdødes gæld i et bobestyrerbo.

Alle praktiske opgaver og alle dispositioner i boet foretages af bobestyreren.

Man kan klage over bobestyrerens dispositioner og afgørelser til skifteretten. Klage skal ske ved indsendelse af en særlig blanket. Blanketten findes i bunden på denne side. 

Bobestyrerens salær betales af boet og kan kontrolleres af skifteretten ved boets slutning. Arvingerne kan i forbindelse med slutningen klage over salæret.

Retsafgift: 2.500 kr. plus yderligere 6.500 kr. hvis bobeholdningen overstiger 1 million kr. Der betales tillige boafgift, hvis boet er solvent.

Boafgift: (arveafgift)

Ægtefæller betaler ikke boafgift.

Livsarvinger (børn, børnebørn m.fl.) og samlevende gennem mere end 2 år betaler afgift med 15 % af arv, der overstiger et bundfradrag på 301.900 kr. Hvis afdøde sad i uskiftet bo, kan der være op til to bundfradrag.

Andre arvinger betaler en tillægsafgift på 25 % af det, der er tilbage, når 15 % -afgiften er betalt.

Visse velgørende organisationer er fritaget for at betale boafgift.

Afgiften beregnes og opkræves af skifteretten, når SKAT har godkendt boopgørelsen.

Hvad er en skifteværge?

  • En skifteværge er en person, der varetager interesserne for en af boets arvinger, hvis denne er umyndig, og den faste værge har interesser i boet, eller hvis arvingen ikke selv er i stand til at varetage sine interesser.

Skifteværgen kan være en advokat eller et familiemedlem, der ikke selv har interesser i sagen.

 

Skifteretsattest: Når skifteretten har behandlet et dødsbo udfærdiges en skifteretsattest, der giver adgang til boets aktiver.

Hvis skifteretsattesten mistes, kan en ny bestilles i skifteretten mod betaling af 175 kr.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Benyt nedenstående link til at klage over bobestyrerens dispositioner og afgørelser til skifteretten:

http://intranet.domstolene.dk/Artikler/Sider/Ny-bekendtgørelse-om-anvendelse-af-klageblanket-ved-klage-over-bobestyrer.aspx


Se dette link vedrørende bobestyrens behandling af et bo:

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/REU/bilag/316/2167214.pdf

Sidst opdateret: 02. juni 2020