Gå til sidens indhold

Vestre Landsret

03 sep. 2025

Vestre Landsret

Dom for omfattende vold i parforhold og besiddelse af skarpladt pistol

En nu 22-årig mand er ved et nævningeting i Vestre Landsret blevet idømt 6 års fængsel for bl.a. grov vold, psykisk vold, trusler og våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.

Landsretten fandt tiltalte skyldig i over en periode på cirka 6 måneder i 2023 at have udsat sin daværende kæreste for bl.a. psykisk vold og flere tilfælde af vold, grov vold, hærværk og trusler. Tiltalte blev ligeledes fundet skyldig i flere gange at have været i besiddelse af en pistol under særligt skærpende omstændigheder. Straffen blev fastsat til fængsel i 6 år.

Byretten var i det væsentlige kommet til samme resultat.

Henvendelse vedrørende sagen kan ske til pressekontaktdommer John Lundum, tlf. 20 58 55 33.

Udskrift af afgørelsen kan bestilles pr. mail til sektionc@vestrelandsret.dk. Udskriften koster 150 kr. Beløbet skal overføres til landsrettens bankkonto nr. 0216-4069134874 med henvisning til sagsnummer V.L. S-2288-24, 11. afdeling. Når beløbet ses modtaget, vil udskriften blive ekspederet.