27 maj 2025
Vestre Landsret
Retssager på skoleskemaet
Vestre Landsret får i anledning af grundlovsdag besøg af elever fra en lokal 6. klasse. Eleverne skal være med til at dømme i to fiktive retssager.
Er man skyldig, hvis man i frustration har sendt trusler til sin veninde via Snapchat? Og handler man i selvforsvar, hvis man bruger en tom flaske til først at slå kniven ud af hånden på modstanderen for derefter at slå modstanderen i hovedet med flasken?
Vestre Landsret får den 3. juni 2025 besøg af elever fra en 6. klasse fra Viborg Private Realskole. Eleverne skal blandt andet være med til at dømme i to fiktive retssager. En dommer, anklager og forsvarer vil optræde i deres sædvanlige rolle i retten, mens eleverne spiller roller som tiltalte, vidner og domsmænd i sagerne.
”Domstolene har en helt central opgave i vores retssamfund og velfærdssamfund. Vi behandler hver dag straffesager og civile sager, som har stor betydning for de mennesker, det handler om. Vi skal derfor også fortælle om, hvordan retsvæsenet fungerer, og vi glæder os i landsretten rigtig meget til at få besøg og tale med eleverne om deres tanker om de to sager,” siger landsretspræsident Jens Røn.
Rollespillet ”Hvem er skyldig?” tager udgangspunkt i et af de vigtigste retsprincipper: at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.
Retssagerne bliver afholdt som et initiativ under organisationen ’Grundlovsfesten’, der i samarbejde med Danmarks Domstole har udviklet rollespillet. Oplevelsen skal være med til at give eleverne en bedre forståelse af de grundlæggende rettigheder, som grundloven giver, og som retssystemet sikrer.
FAKTA OM GRUNDLOVEN
Grundloven beskriver de grundlæggende regler for det danske samfund. Grundlovsdag er den dag, hvor kong Frederik VII i 1849 underskrev grundloven og også den dag, hvor kong Frederik IX i 1953 underskrev den reviderede udgave, som er vores nuværende grundlov.
Et helt afgørende princip i grundloven er magtens tredeling. Det betyder, at der er en lovgivende magt (Folketinget og regeringen i forening), en udøvende magt (regeringen) og en dømmende magt (dom-stolene).