23 sep 2020

Vestre Landsret

7 års fængsel til 66-årig for forsøg på drab af ægtefælle

V.L. S-2652-19

Landsretten har den 23. september 2020 afsagt dom i en nævningeankesag, hvor en nu 66-årig kvinde var tiltalt for at have forsøgt at dræbe sin ægtefælle.

Et enigt nævningeting fandt det bevist, at tiltalte over en periode i sommeren og henover efteråret 2018 flere gange på bl.a. Sønderborg Sygehus, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet havde forgiftet sin ægtefælle med medicin. Forgiftningen medførte bl.a., at ægtefællen flere gange gik i koma og var i livsfare.

Landsretten fandt tiltalte skyldig i drabsforsøg og idømte hende fængsel i 7 år.

Byretten var nået til det samme resultat.

Henvendelse vedrørende sagen kan ske til pressekontaktdommer John Lundum, tlf. 20 58 55 33.
Udskrift af afgørelsen kan bestilles pr. mail til sektionc@vestrelandsret.dk. Udskriften koster 175 kr. Beløbet skal overføres til landsrettens bankkonto nr. 0216-4069134874 med henvisning til sagsnummeret. Når beløbet ses modtaget, vil udskriften blive ekspederet.