Tinglysningsretten kan – som domstol – ikke yde juridisk rådgivning. Hvis du er i tvivl om, hvordan du får en rettighed tinglyst, bør du søge professionel rådgivning, fx hos en advokat.
Tingbøgerne
Her kan du finde gode råd og vejledninger, hvis du skal forespørge eller anmelde dokumenter til tinglysning.
Fast ejendom
Rettigheder over fast ejendom bliver tinglyst i Tingbogen for fast ejendom, der er opdelt i adkomst (ejerforhold), pantsætning, og servitutter.
Læs om fast ejendom
Personbogen
Pant i løsøre, virksomhedspant samt årets høst tinglyses i Personbogen. Her registreres desuden ægtepagter og afgørelser om værgemål.
Læs om Personbogen
Andelsboligbogen
I Andelsboligbogen kan kreditorer registrere deres rettigheder (pant, udlæg mv.) over andele i andelsboligforeninger samt aktier og anparter i henholdsvis boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber.
Læs om Andelsboligbogen
Bilbogen
Kreditorers pant i motorkøretøjer (biler, motorcykler, campingvogne mv.) kan registreres i Bilbogen. Fx ejendomsforbehold, pant, udlæg og ejers død eller konkurs.
Læs mere om Bilbogen