08 jan. 2026
Tinglysningsretten
Afgiftserklæringerne A1, A2, A3 og A54 er udgået
Bekendtgørelse om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen) blev ændret pr. 1. juli 2025. Dette har medført at erklæringerne A1, A2, A3 og A54 er udgået og erstattet af A102.
Den 18. august 2025 blev det varslet via e-mail til kontaktpersoner for aktørerne – herunder flere systemaktører - at disse 4 erklæringer ville udgå på tinglysning.dk den 1. januar 2026.
Anmelder du et adkomstdokument, der indeholder en af de udgåede erklæringer, fra underskriftsmappen, vil du derfor kunne få anmeldelsen autoafvist på grund af den udgåede erklæring. De udgåede erklæringer kan ikke redigeres ud af anmeldelser i underskriftsmappen.
Har du en kladde, hvor A1, A2, A3 eller A54 er tilføjet, skal erklæringen slettes og erstattes af en gældende erklæring.