01 mar. 2023
Tinglysningsretten
Afviste anmeldelser for fuldmagtsbrugere og prokurister - MitID Erhverv
I øjeblikket kan enkelte brugere opleve, at deres anmeldelser afvises, når der underskrives med MitID Erhverv.
Årsagen er, at brugerne er registreret i Det Digitale Tinglysningssystem med RID-nummeret fra deres NemID, og at det i øjeblikket ikke er muligt at sammenkæde dette RID-nummer med MitID Erhverv-signaturen.
Vi er i dialog med Digitaliseringsstyrelsen omkring en løsning på dette problem, men indtil en permanent løsning er på plads, laves der en midlertidig omgåelse af dette problem, når www.tinglysning.dk opdateres den 7. marts. Denne løsning kræver dog, at der har været logget på www.tinglysning.dk med MitID Erhverv efter den 7. marts, inden MitID Erhverv anvendes til underskrift.