Gå til sidens indhold

Tinglysningsretten

26 apr 2021

Tinglysningsretten

Udlæg kunne ikke slettes efter tinglysningslovens § 20 stk. 1 eller stk. 2

V.L.K. af 26. april 2021 V.L.B.-0101-21 (21/08059).

Kærende har navnlig anført, at oprindelig kreditor er ophørt den 16. august 2013 som følge af konkurs, og kærende har afgivet en tro og love erklæring om, at der i hvert fald ikke i de seneste 15 år har været foretaget forældelsesafbrydende skridt. Kærende finder det herefter for givet, at der ikke hverken for den underliggende fordring eller udlægget som sådant findes en kreditor og anfører, at det følger af forældelseslovens § 25, stk. 1, at ved en fordrings forældelse bortfalder også retten til fyldestgørelse for fordringen i pant eller udlæg i skyldnerens ejendom. Udlæg er ikke omfattet af undtagelsen hertil, samt at også allerede foretagne og tinglyste udlæg kan derfor slettes, når fordringen er forældet.

Tinglysningsretten anførte, at det forhold, at kreditorselskabet ikke længere eksisterer, medfører ikke, at rettigheden kan anses for åbenbart ophørt, og bobehandler har ikke udtalt sig om, hvordan der er forholdt med kravet – som kærende ikke har indfriet - ved selskabets ophør. Det bestrides, at forældelsesloven hjemler ret til sletning af et tinglyst udlæg, og det er ikke en del af Tinglysningsrettens opgave at træffe afgørelse om, hvorvidt et udlæg kan anses for forældet efter forældelsesloven, herunder om forældelse måtte være afbrudt af kreditor.

Landsretten stadfæstede Tinglysningsrettens afgørelse om ikke at slette udlægget med bemærkning, at det på det foreliggende grundlag lægges til grund, at kærende ikke har indfriet den fordring, der er ligger til grund for udlægget.

Der foreligger ingen oplysninger om, hvorledes der er forholdt med fordringen i forbindelse med oprindelig fordringshavers konkurs.

Det tiltrædes herefter, at det ikke med sikkerhed er godtgjort, at rettigheden i henhold til udlægget er ophørt ved forældelse, ligesom der ikke i øvrigt foreligger omstændigheder, der giver grund til at antage, at rettigheden er åbenbart ophørt. Landsretten tiltræder herefter, at Tinglysningsretten har afvist at imødekomme anmodningen om sletning af udlægget efter tinglysningslovens § 20.