API-tilslutning til Skifteportalen
Her kan du læse om muligheden for at oprette en API-tilslutning til Skifteportalen. Her er også information om, hvordan du som professionel kan teste din API-adgang til testmiljøet.
Application Programming Interface (API) er en softwaregrænseflade til et computerprogram. Et API tillader et stykke software at kommunikere med et andet stykke software.
Det er muligt at etablere en API-tilslutning til domstolene skifteportal, der gradvist udvides med skifterettens sager. Du kan allerede nu etablere en API-tilslutning, hvor du automatisk kan indberette eller hente allerede indberettede krav, tilgodehavender, effektfortegnelser og forespørgsler i et dødsbo.
I løbet af 2024 vil Skifteportalen udvides til at understøtte tvangsopløsningssager. Du kan etablere en API-tilslutning, hvis du som udpeget likvidator ønsker, at dit eget sagsbehandlingssystem automatisk interagerer med Skifteportalen. Med en API-tilslutning kan du i tvangsopløsningssager automatisk hente sager, få overblik over frister, indsende redegørelser mm. Det vil også være muligt som kreditor at etablere en API-tilslutning, så du automatisk kan indberette krav og tilgodehavender mod selskaber under tvangsopløsning.
Skifteportalen er tilgængelig på minskiftesag.dk (åbner i nyt vindue)
Hvem har behov for API-tilslutning?
API-tilslutning til Skifteportalen er typisk relevant for virksomheder, der skal indberette krav og tilgodehavender til et dødsbo eller for organisationer, der skal hente data indberettet til dødsboer, så de kan behandles af bobestyrere eller kontaktpersoner. I tvangsopløsningssager er en API-tilslutning typisk relevant for advokater i deres funktion som likvidatorer, når de skal indhente data relateret til sagen. Det kan også være organisationer, der anmelder krav mod en virksomhed under tvangsopløsning direkte til skifteretten.
Organisationer, der kan have behov for API-indberetning, vil typisk være kreditorer som fx forsyningsvirksomheder eller andre, der har mange krav eller tilgodehavender, som skal indberettes efter et dødsfald eller som følge af tvangsopløsning. Det kan også være virksomheder, som indberetter krav på vegne af andre fx inkassobureauer.
Organisationer, der har behov for at indhente data via API, vil typisk være større virksomheder, advokathuse eller tilsvarende.
Log over kendte API-fejl
Find log over kendte fejl og mangler ved API på domstol.dk via dette link.
Forberedelse til API-tilslutning
For at I som virksomhed kan forberede systemintegration til Skifteportalen, har Straffe- og skifteprogrammet udarbejdet API-specifikationer for Skifteportalen, som kan findes herunder.
Forberedelse til API-tilslutning
API-specifikationer til Skifteportalen
Obs: Du skal have et tekstbehandlingsprogram for at åbne API-specifikationerne
Generelle specifikationer
- API-specifikation for retskredse: Denne specifikation bruges til at finde metadata om retskredse (YAML)
Opdateret 3. juli 2024 - API-specifikation for personopslag: Denne specifikation bruges til at finde metadata om personer (YAML)
Opdateret 3. juli 2024 - API-specifikation for fremhentning af adresser ud fra id: Denne kan bruges til at hente menneskeligt læsbare danske adresser for udleverede adresse-id’er fra diverse API’er (YAML)
Opdateret 31. maj 2024
Specifikationer til dødsbobehandling
- API-specifikation for dødsbojournal: Denne specifikation dokumenterer, hvordan du finder dødsboer med tilhørende metadata (YAML)
Opdateret 31. maj 2024
Yderligere dokumenteres funktionalitet, som knytter sig til krav, tilgodehavender, effektfortegnelser og forespørgsler. Skifteportalen tillader upload af bilag for hver type af indberetning.
NB. Personopslag bliver indlejret direkte i dødsboresponset.
Specifikationer til tvangsopløsning
- API-specifikation for interaktion med specifik tvangsopløsningssag som likvidator: Denne specifikation bruges til at interagere med en specifik tvangsopløsningssag som likvidator på sagen (hente sagsoplysninger, indsende redegørelse eller andre anmodninger osv.) (YAML)
Opdateret 3. juli 2024 - API-specifikation for interaktion med specifik tvangsopløsningssag som kreditor/debitor: Denne specifikation bruges til at interagere med en specifik tvangsopløsningssag som kreditor (hent sagsoplysninger eller indberet, rediger eller slet krav/tilgodehavende) (YAML)
Opdateret 3. juli 2024 - API-specifikation for fremsøgning af tvangsopløsningssag: Denne specifikation bruges til at udsøge tvangsopløsningssager (YAML)
Opdateret 3. juli 2024 - API-specifikation for samarbejdspartner-register: Denne specifikation bruges til at finde metadata om likvidatorer (YAML)
Opdateret 3. juli 2024 - API-specifikation for dokumentopslag: Denne specifikation bruges til at uploade og hente dokumenter, samt metadata om disse (YAML)
Opdateret 3. juli 2024 - API-specifikation for virksomhedsopslag: Denne specifikation bruges til at finde metadata om virksomheder (YAML)
Opdateret 3. juli 2024 - API-specifikation for oprettelse af henvendelser/henvendelsestråde til retten: Denne specifikation kan bruges til at oprette en henvendelsestråd for et givent sagsområde (p.t. kun tvangsopløsning) (YAML)
Opdateret 31. maj 2024 - API-specifikation for hentning af henvendelser til/fra retten: Denne specifikation kan bruges til at hente oplysninger på henvendelsestråde for en sag, samt indholdet i selve henvendelserne (YAML)
Opdateret 31. maj 2024 - API-specifikation for generel interaktion med specifik tvangsopløsningssag uanset rolle: Denne specifikation bruges til at interagere med en specifik tvangsopløsningssag for alle, herunder også likvidator, kreditorer og ledelsesmedlemmer (hente sagsoplysninger, og retsbøger, indberette erklæring eller indsende kæremål) (YAML)
Opdateret 31. maj 2024
Ansøgning om API-adgang
Ansøgning om API-adgang til Skifteportalens testmiljø
Herunder findes integrationsvejledningen og ansøgningsblanket til at få adgang til Skifteportalens testmiljø. Herudover findes der retningslinjer for anvendelse og fejlblanket til anmeldelse af fejl i testmiljøet:
- Integrationsvejledning til Skifteportalen (pdf)
- Ansøgning om API-adgang til Skifteportalens testmiljø (pdf)
- Retningslinjer for anvendelse af testmiljø (pdf)
Hvis du opdager fejl i testmiljøet, kan du bruge nedenstående fejlblanket til at indberette fejl:
Ansøgning om API-adgang til Skifteportalen
Efter systemintegrationen er testet i testmiljøet, kan der gives adgang til produktionsmiljøet.
Ansøgningsblanket til produktionsmiljøet til Skifteportalen kan findes her:
Hvis du opdager fejl i produktionsmiljøet, kan du bruge nedenstående fejlblanket til at indberette fejl:
Sidst opdateret: 05. september 2024