Ofte stillede spørgsmål om landsretskonstitution

Gennem en konstitution som landsdommer får du afklaret, om en karriere som dommer er noget for dig. Du arbejder sammen med to udnævnte landsdommere og behandler en række forskellige civile sager og straffesager.

Konstitutionsforløbet er både udfordrende og tidskrævende og er et fagligt og personligt udviklingsforløb. Konstitutionen er også et bedømmelsesforløb, hvor landsretten vurderer din egnethed til en senere dommerstilling. Landsretten lægger stor vægt på, at den enkelte konstituerede lærer og udvikler sig mest muligt under konstitutionsforløbet.

Udnævnelse som dommer forudsætter som udgangspunkt, at den pågældende har gennemført en landsretskonstitution.

Det står i retsplejelovens § 42, stk. 4, hvorefter beskikkelse som landsdommer eller dommer i en byret, Sø- og Handelsretten eller Tinglysningsretten i reglen kræver, at den pågældendes egnethed som dommer har været bedømt i landsretten.

Konstitutionsforløbet i landsretten er dermed helt centralt for, hvem der kan udnævnes som dommer. 

En konstitution i landsretten varer normalt 9 måneder (10 måneder, hvis den ligger hen over juli måned). Det giver mulighed for, at du kommer til at være fast tilknyttet tre forskellige afdelinger, hvor du arbejder sammen med to udnævnte landsdommere.

For advokater er der en særlig mulighed for en kort konstitution på 3 måneder. Se nedenfor under advokatkonstitutioner. 

Som konstitueret landsdommer arbejder du normalt 3 måneder ad gangen i tre forskellige af landsrettens afdelinger, hvor du arbejder sammen med to udnævnte landsdommere.

Du deltager som tredjedommer i behandlingen af afdelingens sager i konstitutionsperioden, dvs. at du som udgangspunkt deltager i afdelingens ”normale program” på samme måde som de to udnævnte dommere. Du vil i løbet af konstitutionsperioden også i et vist omfang behandle sager i andre af landsrettens afdelinger.

Du deltager i hovedforhandlingen i både straffesager og civile sager. Som tredjedommer vil du normalt være den, der voterer først i sagen, dvs. først kommer med din vurdering af, hvordan sagen bør afgøres, herunder med en begrundelse for dit forslag til afgørelse. Voteringen sker normalt umiddelbart efter, at hovedforhandlingen er afsluttet. 

Du behandler også sager, som afgøres på skriftligt grundlag, dvs. at der ikke afholdes retsmøde i sagen. Det vil være både kæresager (f.eks. om sagsomkostninger i civile sager eller straffeprocessuelle spørgsmål om varetægtsfængsling eller beslaglæggelse mv.) og visse domssager. Som tredjedommer vil du forberede og præsentere (”forelægge”) sagen for de to andre dommere, herunder votere først i sagen. 

Du vil undervejs i konstitutionsforløbet løbende skrive udkast til blandt andet domme og kendelser, som herefter gennemgås af og drøftes med de udnævnte dommere. 

Du deltager som konstitueret landsdommer – ligesom de udnævnte dommere – i landsrettens tjenesterejser til bitingstederne.

Som konstitueret i Østre Landsret vil du i løbet af konstitutionsforløbet normalt deltage i ca. 3-4 tjenesterejser til landsrettens bitingsteder i Odense, Nykøbing Falster og Rønne.

Som konstitueret i Vestre Landsret vil du deltage i rejser til bitingsteder i Aalborg, Aarhus, Kolding, Esbjerg og Sønderborg. Du deltager normalt i ca. 1 tjenesterejse om måneden.

En tjenesterejse varer normalt fire dage (mandag-torsdag), hvor afdelingen behandler straffesager på bitingstedet. 

Som konstitueret landsdommer deltager du som tredjedommer i behandlingen af afdelingens sager i konstitutionsperioden, dvs. at du som udgangspunkt deltager i afdelingens ”normale program” på samme måde som de to udnævnte dommere.

Du vil som udgangspunkt deltage i retsmøder fire dage om ugen. Herudover er en dag afsat til forberedelse, domsskrivning mv. Det er dog sjældent tilstrækkeligt til den nødvendige forberedelse af sagerne, så du må forvente også i et vist omfang at skulle bruge aftener eller weekender til forberedelse af sagerne.

Du tilrettelægger selv, om din forberedelse af sagerne foregår i landsretten, eller om du vil arbejde derhjemme. Forberedelsesdagene vil sædvanligvis foregå uden arbejdsmæssige forstyrrelser, så du har mulighed for at fordybe dig i sagerne.

Under konstitutionen er landsretten din daglige arbejdsplads, og du vil helt naturligt blive en del af de mange faglige og sociale aktiviteter i huset, f.eks. temadage, sommerfest og forskellige personalearrangementer. Vi er optaget af, at du oplever dig som en del af det kollegiale fællesskab i landsretten – både sammen med dine medkonstituerede og med landsrettens øvrige jurister og de administrative medarbejdere.

De fleste oplever, at konstitutionsforløbet kræver en vis planlægning på hjemmefronten og i forhold til fritidsaktiviteter. Det er erfaringen, at de ”private rammer” for konstitutionsforløbet tilrettelægges meget forskelligt, og der har været mange konstituerede med både store og små børn undervejs. Vi lægger vægt på, at der er en fornuftig balance mellem konstitutionsforløbet og den konstitueredes familieliv – også selv om forløbet for de fleste opleves som udfordrende og tidskrævende.

Voteringen sker normalt umiddelbart efter, at hovedforhandlingen er afsluttet. Voteringen giver en ramme for de tre dommeres drøftelse af sagens resultat og begrundelsen for resultatet. Det er retsformanden, der leder voteringen.

Voteringen foregår ved, at dommerne én ad gangen redegør for hver deres syn på sagen, uden at de andre dommere afbryder eller stiller spørgsmål. Som konstitueret vil du normalt votere først. Efter denne del af voteringen vil der ofte være en mere uformel opsamlende drøftelse af sagen.

Forløbet og varigheden af voteringen afhænger selvsagt meget af den enkelte sag, som skal behandles.

Du behandler under konstitutionsforløbet en række forskellige sager og sagstyper. Det er hverken nødvendigt eller realistisk med en generel juridisk forberedelse eller opdatering inden konstitutionen.

Du vil undervejs forberede og sætte dig ind i nye sagsområder, efterhånden som sagerne skal behandles.

Der vil i mange sager kunne opstå forskellige processuelle spørgsmål, så du kan inden konstitutionen eventuelt orientere dig i retsplejelovens opbygning. Det vil også være en fordel, hvis du har læst retsplejelovens og hjemrejselovens regler om varetægtsfængsling, da du ofte hurtigt vil komme til at behandle kæresager om varetægtsfængsling. 

Landsretten har tilrettelagt et introduktionsforløb for nye konstituerede landsdommere.

Inden du begynder i landsretten, får du tilsendt forskelligt introduktionsmateriale – både om konstitutionsforløbet og mere generelt om landsretten som arbejdsplads.

Du bliver også inviteret til et introduktionsmøde i landsretten. Mødet foregår ofte sammen med andre kommende konstituerede og varer nogle timer. Her får du en introduktion til arbejdet og opgaverne som konstitueret landsdommer, ligesom du får forskellige praktiske oplysninger. Du bliver også vist rundt i landsretten.

På din første arbejdsdag i landsretten vil du deltage i et it-kursus, hvor du bliver introduceret til landsrettens it-systemer mv. Derefter vil en af landsrettens dommerfuldmægtige give en introduktion til behandlingen af sager i landsretten.

Inden du selv skal møde i retten, får du normalt mulighed for at overvære 1-2 retssager i landsretten, herunder den efterfølgende votering.

Du vil sædvanligvis deltage i din første sag efter 3-4 dage i landsretten.

I løbet af de første dage i landsretten vil du have en velkomstsamtale med landsrettens præsident, som også vil fortælle mere om konstitutionsforløbet. 

Du får under konstitutionsforløbet forskellige tilbagemeldinger om dit arbejde. Det er en naturlig del af både bedømmelsesforløbet og den personlige og faglige udvikling, som også er en væsentlig del af konstitutionen.

Der er fastlagt en ramme for tilbagemeldingerne i form af en række samtaler med de udnævnte dommere, som du arbejder sammen med i de tre afdelinger i konstitutionsforløbet. Du vil for hver afdeling have tre samtaler med dommerne: en introduktion/forventningsafstemning, en midtvejssamtale efter ca. 1-1½ måned og en afsluttende samtale.

Du vil også i varierende omfang få løbende feedback som led i det daglige arbejde og samarbejdet med de udnævnte dommere.

Behovet for og forventningerne til feedback kan variere meget fra person til person, og du er derfor også altid velkommen til at spørge efter tilbagemeldinger, hvis du f.eks. er i tvivl om noget eller gerne vil have uddybet noget.

Du vil under konstitutionsforløbet desuden have tre samtaler med landsrettens præsident: en velkomstsamtale, en samtale efter forløbet på den første afdeling (efter ca. 3½-4 måneder) og en afsluttende samtale.

Ved den anden samtale vil præsidenten gennemgå udtalelsen fra den første afdeling i konstitutionsforløbet, herunder om der i udtalelsen er særlige opmærksomhedspunkter for det videre forløb i landsretten. 

Konstitutionsforløbet er et bedømmelsesforløb, hvor din egnethed til en dommerstilling i byretten bliver vurderet. Bedømmelsen sker på grundlag af den løbende behandling af sagerne i landsretten.

Når konstitutionen er afsluttet, udarbejder landsrettens præsident en landsretsudtalelse, som indeholder en samlet udtalelse om forløbet af konstitutionen.

Landsretsudtalelsen bliver afgivet på grundlag af udtalelser fra de normalt tre afdelinger, hvor du har arbejdet som konstitueret i landsretten. Afdelingerne anvender ved udtalelserne et skema, som er medtaget i introduktionsmaterialet til nye konstituerede. 

Afdelingernes udtalelser og den samlede landsretsudtalelse indeholder en vurdering af den konstituerede på følgende områder:

• juridiske kvalifikationer
• forberedelse og grundighed
• arbejdskapacitet, herunder evne til at få sagerne ekspederet
• mundtlig og skriftlig fremstilling
• samarbejdsevne
• retsledelse

De enkelte afdelingers udtalelser er alene til brug for landsrettens præsident, og de andre dommere eller afdelinger i landsretten bliver ikke orienteret om udtalelserne under konstitutionsforløbet.

Når den første afdeling i konstitutionsforløbet har afgivet sin udtalelse, vil du efter et par uger (dvs. efter ca. 3½-4 måneder i landsretten) have en samtale med landsrettens præsident. Præsidenten vil her tage afsæt i tilbagemeldingen fra afdelingen, herunder om der i udtalelsen fra afdelingen er særlige opmærksomhedspunkter for det videre forløb i landsretten.

Den afsluttende landsretsudtalelse vil indeholde en samlet vurdering af din egnethed til en stilling som byretsdommer. Denne vurdering vil blive angivet som enten særdeles velkvalificeret, meget sikkert velkvalificeret, sikkert velkvalificeret, velkvalificeret, kvalificeret, ikke sikkert kvalificeret eller ikke kvalificeret.

Du kan se mere om disse betegnelser og landsretsudtalelsernes fordeling på de enkelte betegnelser i Dommerudnævnelsesrådets årsberetninger.

Efter et konstitutionsforløb med et tilfredsstillende resultat vil du som udgangspunkt kunne søge dommerstillinger. 

Det er en forudsætning for konstitution som landsdommer, at du har bestået den juridiske kandidateksamen.

Målgruppen for landsretskonstitutioner er alle jurister, der overvejer en karriere som dommer, samt dommerfuldmægtige. En konstitution forudsætter normalt, at du har mindst 8-10 års relevant juridisk erhvervserfaring.

Det er afgørende, at du har de faglige og personlige kvalifikationer, der skal til for at fungere som dommer sammen med to udnævnte landsdommere og tage del i det daglige arbejde i landsretten. Du skal således:

• have særdeles gode teoretiske kvalifikationer
• være parat til at træffe beslutninger af stor betydning
• kunne arbejde selvstændigt og have gennemslagskraft
• have gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
• være åben for at tilegne dig ny viden samt at få feedback
• være interesseret i samfundsforhold
• udvise respekt og ordentlighed i din kommunikation og omgang med andre.

Du kan læse mere om Dommerudnævnelsesrådets praksis for besættelse af konstitutionsstillinger i landsretterne på Dommerudnævnelsesrådets hjemmeside.
Gå til Dommerudnævnelsesrådets hjemmeside 

Hvis du bor så langt fra landsretten, at du ikke har realistisk mulighed for at rejse frem og tilbage på arbejde hver dag, kan konstitutionen i landsretten betragtes som en udstationering (dvs. en længerevarende tjenesterejse). Det gælder, uanset om du inden konstitutionen er ansat ved domstolene eller ej.

Hvis der er tale om en udstationering, kan du midlertidigt bo i nærheden af landsretten under konstitutionen, ligesom du får udbetalt udstationeringsgodtgørelse til dækning af merudgifter ved den midlertidige arbejdsplads i landsretten.

Der findes nærmere regler om udstationering i statens tjenesterejseregler og i skattereglerne. Det vil vi vejlede dig om, hvis det er aktuelt at overveje, om du under konstitutionen kan betragtes som udstationeret.  

Stillingerne som konstitueret landsdommer bliver løbende slået op af Domstolsstyrelsen på domstolenes hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig en jobagent, så du får besked om nye stillingsopslag.
Gå til domstol.dk

Det er Dommerudnævnelsesrådet, som på grundlag af en udtalelse fra landsretten, afgiver en indstilling til justitsministeren om, hvem der skal konstitueres som landsdommer. 

Advokater har – ud over den almindelige landsretskonstitution – en særlig mulighed for en kortere landsretskonstitution på tre måneder (en såkaldt advokatkonstitution).

Formålet med de kortere advokatkonstitutioner er primært at øge interessen blandt advokater for et skifte til domstolene. I de senere år har muligheden for en kortere konstitution som dommer også fungeret som en form for efteruddannelse for advokater med henblik på at kunne forbedre virket som procesadvokat. Du får også erfaringer med en arbejdsform, hvor I er flere om at træffe afgørelse i en sag.

I en advokatkonstitution vil du normalt være tilknyttet 1-2 afdelinger i landsretten. Du deltager i behandlingen af afdelingens sager på samme måde som under en almindelig landsretskonstitution, herunder deltager i afdelingens tjenesterejser til landsrettens bitingsteder.

Advokatkonstitutionen afsluttes med en samtale med landsrettens præsident om forløbet, men du får ikke en skriftlig udtalelse efter advokatkonstitutionen.

Advokatkonstitutionerne bliver opslået to gange om året af Domstolsstyrelsen på domstolenes hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig en jobagent, så du får besked om nye stillingsopslag.
Gå til domstol.dk

Det er Dommerudnævnelsesrådet, som på grundlag af en udtalelse fra landsretten, afgiver en indstilling til justitsministeren om, hvem der skal konstitueres som landsdommer.

Advokatkonstitutionerne er primært rettet mod dig, der har 5-10 års relevant juridisk erhvervserfaring og har et ønske om afklaring i forhold til en karriere som dommer. Det indgår i den samlede vurdering af dine kvalifikationer, om du har erfaring med at møde i retten, men det er ikke i sig selv en betingelse, at du har møderet for landsret.

Ønsker du senere at søge en almindelig landsretskonstitution på 9-10 måneder, vil de tre måneder fra advokatkonstitutionen som oftest kunne tælle med i den almindelige konstitution, hvis afstanden i tid mellem de to perioder ikke er for stor. Konstitutionsperioden i den almindelige landsretskonstitution vil i disse tilfælde kunne kortes ned til 6-7 måneder.

Du kan selvsagt også søge en ny fuld landsretskonstitution. 

Landsretterne holder jævnligt informationsmøder for interesserede i en landsretskonstitution. Informationsmøderne bliver annonceret på domstolenes hjemmeside.

Hvis du vil vide mere om konstitutionsforløbet, er du også altid velkommen til at kontakte os:

Østre Landsret:

Sekretariatschef Ellen Busck Porsbo på mail EllenBusckPorsbo@Oestrelandsret.dk eller på telefonnr. 9968 6212

Vestre Landsret:

Sekretariatschef Anne-Mette Schjerning på mail Anne-MetteSchjerning@Vestrelandsret.dk eller telefonnr. 9968 8002