Gå til sidens indhold

Skifteportalen er Domstolsstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning til behandling af skiftesager.

Skifteportalen skal understøtte skifteretternes kommunikation med domstolenes brugere og samle udveksling af information i skiftesager ét sted. Formålet med løsningen er at lette sagsbehandlingen i skiftesager og gøre domstolene mere tilgængelige for borgere, myndigheder, advokater og virksomheder.

Frem mod slutningen af 2026 bliver Skifteportalen løbende opdateret med nye sagstyper og ny funktionalitet. 

Skifteportalen er tilgængelig på minskiftesag.dk via dette link

Du finder vejledninger til Skifteportalen på domstol.dk via dette link

Digitalisering af dødsboskiftesager

Første del af Skifteportalen blev lanceret i november 2022 og understøtter en mindre del af sagsbehandlingen i dødsboskiftesager. Du skal bruge Skifteportalen, hvis du er kontaktperson eller bobestyrer i et dødsbo, eller hvis du skal anmelde krav. Du kan også bruge Skifteportalen til at anmelde tilgodehavender, eller registrere effekter eller forespørgsler i dødsboer. 

Straffe- og skifteprogrammet arbejder på at digitalisere hele dødsboskifteområdet under Skifteportalen. Det betyder, at både anmodninger om skifteform, opgørelser og kommunikation med skifteretten vil foregå via minskiftesag.dk.

Tvangsopløsningssager på Skifteportalen

I første kvartal af 2024 blev Skifteportalen udvidet til også at understøtte sagsbehandlingen af tvangsopløsningssager.  
Læs mere om tvangsopløsning på domstol.dk via dette link

Kommende funktioner i 2026

I løbet af 2026 digitaliseres sagsbehandlingen af konkurs, rekonstruktion, forebyggende rekonstruktion, gældssanering og ægtefælleskifte via Skifteportalen.

Sidst opdateret: 08. august 2025