Rettens dom af 24. juni 2025 om grov vold

Dom afsagt: 24. juni 2025

Der blev den 24. juni 2025 afsagt dom i en sag mod fire tiltalte, hvorunder T2 og T3 blandt andet var tiltalt for i to tilfælde den 17. september 2024 om aftenen i Odense at have begået legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 81, nr. 2, nr. 6, og nr. 15, i forening med hinanden og med flere gerningsmænd, hvis sager blev behandlet særskilt, efter forudgående aftale og nøje planlægning at have overfaldet F1 og F2, som forud for overfaldene via appen Romeo havde korre-sponderet og arrangeret møde med en 24-årig mand.

T1, T2, T3 og T4 var blandt andet tiltalt for i et tilfælde senere samme aften  at have begået legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 81, nr. 2, nr. 6, og nr. 15, i for-ening med hinanden og med flere andre gerningsmænd, hvis sager blev behandlet særskilt, efter forud-gående aftale og nøje planlægning at have overfaldet F3, som forud for overfaldet via appen Romeo havde korresponderet og arrangeret møde med en 24-årig mand. F3 pådrog sig ved overfaldet flere mindre hjerneblødninger og syningskrævende skader.

T1, T2, T3 og T4 var alle 15 år på gerningstidspunktet. T1 og T4 nægtede sig skyldige, mens T2 og T3 er-kendte sig delvis skyldige.

Retten frifandt T1 og T4 med stemmerne 2-1, og fandt T2 og T3 skyldige i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, (for så vidt angik T2 til dels jf. straffelovens § 23), § 250, § 264 d, stk. 1, samt § 266, jf. § 81, nr. 2, og nr. 15.

Om hændelsesforløbet lagde retten blandt andet til grund, at der den 17. september 2024 om aftenen i Odense inden for under en time af flere personer blev begået vold mod først F1 på Assistenskirkegården, dernæst mod F2 på Hunderupskolen og til sidst mod F3 på Åstien nær Ådalen, samt at der i forbindelse med de tre overfald blev fremsat urigtige, ydmygende og ærekrænkende beskyldninger mod F1, F2 og F3 om, at de var pædofile.

Retten lagde også til grund, at der forud for de tre overfald var aftalt møde via en Romeo profil, som V1 oprettede få dage før, og at det i alle tre tilfælde var V1, der korresponderede med F1, F2 og F3 samt af-talte møderne med dem.

Retten fandt grundlag for at anvende strafskæpelsesbestemmelserne i straffelovens § 81, nr. 2, og nr. 15, men retten fandt efter bevisførelsen ikke grundlag for at anvende straffelovens § 81, nr. 6. Rettens be-grundelse herfor var følgende:

Med hensyn til henvisningen til straffelovens § 81, nr. 6, i forholdene 1, 2, 3, 4, 6 og 7 bemærkes, at det alene er korrespondancen med F2, der har været forevist, mens korrespondancen med F1 og F3 ikke har indgået i sagen. Det bemærkes også, at korrespondancen i alle tilfælde er ført af V1 og ikke af nogen af de tiltalte T2 og T3. Uanset at det efter indholdet af korrespondancen med F2 og efter forklaringerne fra F1 og F3 må lægges til grund, at F1, F2 og F3 bestemt ikke mødte op i forventning om at møde en mindreårig, men derimod i forventning om at møde en myndig mand og indgå eller eventuelt indgå i en lovlig relation med denne, så er det ikke efter bevisførelsen med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at de tiltalte T2 og T3, der ovenfor er fundet skyldige i at have deltaget i overfaldene, helt eller delvist deltog i overfaldene, fordi de mente, at F1, F2 og F3 var homoseksuelle. Der er herved lagt vægt på, at de tiltalte T2 og T3 har bestridt dette, og at de udtalelser, der blev fremsat i forbindelse med overfaldene navnlig omhandlede pædofili. V2s forklaring om, at det også skete, fordi de var homoseksuelle, og det forhold, at V1 aftalte møderne på en app, der fortrinsvis er benyttet af homoseksuelle, kan på den baggrund ikke føre til anden vurdering af forsættet hos de tiltalte T2 og T3. 

Det forhold, at de tiltalte T2 og T3 deltog i overfaldene på grund af formodet pædofili, kan ikke føre til anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6, jf. herved bemærkningerne til straffelovens § 266 b, som § 81, nr. 6, må fortolkes i overensstemmelse med, og hvorefter der ved begrebet "seksuel orientering" forstås en persons lovlige seksuelle adfærd og indstilling.

Straffen blev for T2 fastsat til fængsel i 7 måneder og for T3 til fængsel i 8 måneder. Det blev for begge bestemt, at de skulle afsone 1 måneds fængsel, mens den resterende del af straffen blev gjort betinget med prøvetid i 2 år og vilkår om at efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Ved strafudmålingen for T2 lagde retten vægt på den alvorlige personfarlige kriminalitet, der var begået under strafskærpende omstændigheder, sammenholdt med tiltaltes unge alder og hidtidige straffrie vandel samt hans passive rolle i forholdet vedrørende F3, og at han i et vist omend begrænset omfang havde erkendt sig skyldig forud for hovedforhandlingen. Der blev også lagt vægt på, at der ikke efter det om tiltalte T2s personlige forhold oplyste var grundlag for at antage, at en ungdomssanktion kunne anses formålstjenlig for at forebygge yderligere lovovertrædelser, og at ubetinget fængselsstraf i et vist omfang skønnedes påkrævet. 

Ved strafudmålingen for T3 lagde retten vægt på den alvorlige personfarlige kriminalitet, der var begået under strafskærpende omstændigheder, sammenholdt med tiltaltes unge alder og hidtidige straffrie vandel samt hans rolle i forholdet vedrørende F3. Der blev også lagt vægt på, at der ikke efter det om tiltalte T3s personlige forhold oplyste var grundlag for at antage, at en ungdomssanktion kunne anses formålstjenlig for at forebygge yderligere lovovertrædelser, og at ubetinget fængselsstraf i et vist omfang skønnedes påkrævet. 

F1, F2 og F3 blev tillagt godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26. F2 og F3 blev desuden tilkendt godtgørelse for svie og smerte.

Sagen er behandlet under sags.nr. SS 7-259/2025.