Anklagemyndigheden skal betale tortgodtgørelse til tidligere chef for FE

Dom afsagt: 5. november 2025

Sagsnummer: 1-2099/2024

Det spørgsmål, som retten skal tage stilling til, er, om Lars Findsen er berettiget til godtgørelse for tort som følge af, at chefen for PET under en briefing af partiledere i Justitsministeriet har omtalt personlige oplysninger om ham.

Lars Findsen var i perioden fra den 9. december 2021 til den 17. februar 2022 varetægtsfængslet som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, om videregivelse af statshemmeligheder. Efter at der var rejst tiltale, blev denne igen opgivet af Statsadvokaten den 1. november 2023.

Udover varetægtsfængslingen havde Lars Findsen været udsat for telefonaflytning, rumaflytning i hjemmet samt ransagninger i hjemmet og i hans sommerhus. For disse strafprocessuelle indgreb er Lars Findsen af anklagemyndigheden blevet tilkendt en erstatning.

Når en tiltale opgives, har den tidligere tiltalte ret til en sådan erstatning, uanset om der fra anklagemyndighedens eller politiets side er begået fejl, jf.  retsplejelovens § 1018 a og § 1018 b.  

Denne sag vedrører erstatningskrav på grundlag af dansk rets almindelige regler i anledning af strafferetlig forfølgning, jf. retsplejelovens § 1018 h. Ret til sådan erstatning forudsætter, at politiet eller anklagemyndigheden har handlet retsstridigt.

PETs efterforskningscenter udarbejdede den 24. januar 2024 en rapport kaldet ”sårbarhedsrapporten”, vedrørende fund af materiale, man mente var egnet til afpresning af Lars Findsen med henblik på at få ham til at udlevere fortrolige oplysninger.

Retten lægger som ubestridt til grund, at chefen for PET den 25. januar 2022 orienterede nogle af partilederne herunder Morten Messerschmidt om indholdet af rapporten.

Spørgsmålet er i første omgang, om en sådan orientering var relevant.

Anklagemyndigheden har under denne sags forberedelse i lang tid bestridt, at orienteringerne havde noget med den strafferetlige forfølgning at gøre. Det fremgår således af Retten i Lyngbys kendelse af 11. december 2024, hvor anklagemyndigheden ønskede det spørgsmål, der behandles i denne sag, afvist fra retten. Anklagemyndigheden anførte den gang, at ”såfremt PET har foretaget den i artiklerne beskrevne briefing, så er det også tydeligt, at orienteringen er sket som led i anden virksomhed udøvet af PET, og ikke af politi eller anklagemyndighed som led i den strafferetlige forfølgning af straffesagen mod Lars Findsen”.  Det synspunkt fik anklagemyndigheden ikke medhold i af Retten i Lyngby, og Retten i Lyngbys kendelse herom blev stadfæstet af Østre Landsret.

Anklagemyndigheden gør nu gældende, at orienteringen om Lars Findsens personlige forhold var relevant, da den vedrørte varetægtsfængslingen og dermed den strafferetlige forfølgning af Lars Findsen.

Lars Findsen var frem til den 4. februar 2022 varetægtsfængslet på grundlag af, at retten havde fundet, at der var begrundet mistanke om, at Lars Findsen var skyldig i sigtelserne og for at undgå, at han kunne modvirke efterforskningen.

Det fremgår af retsbogen fra Københavns Byret af den 4. februar 2022, at anklagemyndigheden på grundlag af ”sårbarhedsrapporten” gjorde gældende, at der som grundlag for den fortsatte varetægtsfængsling også var bestemte grunde til at antage, at Lars Findsen på fri fod ville begå ny ligeartet kriminalitet. Anklagemyndigheden fik mod Lars Findsens protest rettens tilladelse til at læse dele af "sårbarhedsrapporten" op, og retten forlængede varetægtsfængslingen blandt andet med henvisning til ”sårbarhedsrapporten”.

Denne afgørelse blev kæret til landsretten. Ved landsrettens behandling af kæresagen blev det på ny mod Lars Findsens protest tilladt at læse dele af "sårbarhedsrapporten" højt. Landsretten henviste i den forbindelse til, at rapportens oplysninger indgik i byrettens begrundelse for fortsat varetægtsfængsling. Landsretten fandt dog ikke, at der var bestemte grunde til at tro, at Lars Findsen på fri fod ville begå ny kriminalitet, hvorfor Lars Findsen blev løsladt den 17. februar 2022.

I betragtning af den tidsmæssige sammenhæng, hvor rapporten er dateret den 24. januar 2022, Morten Messerschmidt blev orienteret om indholdet den 25. januar 2022, og rapporten indgik i Københavns Byrets materiale i retsmødet om fortsat varetægtsfængsling den 4. februar 2022, ligesom den dannede grundlag for Københavns Byrets beslutning om fortsat varetægtsfængsling, finder retten, at orienteringen var relevant for at forstå anklagemyndighedens ønske om fortsat varetægtsfængsling. Dette gælder, selv om rapportens indhold var uden betydning for de forhold, Lars Findsen var tiltalt for.

Retten finder videre, at det ikke er i strid med lovgivningens almindelige regler om tavshedspligt, at en minister eller administrationen videregiver fortrolige oplysninger til visse folketingsmedlemmer, hvis oplysningerne er af betydning for den parlamentariske kontrol med regeringen. Det var tilfældet i denne sag, hvor der var stor politisk interesse for sagens forløb.

Spørgsmålet kunne herefter være, med hvilken detaljeringsgrad det var nødvendigt at orientere partilederne om Lars Findsens personlige forhold.

Det er imidlertid en forudsætning for at det er nødvendigt at besvare dette spørgsmål, at den orientering, der blev givet, var sand.

Den eneste oplysning, som retten har om orienteringens indhold, fremgår af folketingsmedlem Morten Messerschmidts vidneforklaring. Justitsministeriet og anklagemyndigheden søgte at hindre Morten Messerschmidt i at afgive vidneforklaring under henvisning til dels den meget høje følsomhed og betydning for statens sikkerhed af den sag, som Lars Findsen tidligere var tiltalt i, dels at oplysningerne i den pågældende sag også kunne involvere flere af Forsvarets Efterretningstjenestes udenlandske samarbejdspartnere. Dette blev dog afvist af Retten i Lyngby i kendelse af 9. september 2025, hvor retten fastslog, at justitsministeriets reelle begrundelse for at søge at undgå Morten Messerschmidts vidneforklaring ikke var hensynet til landets sikkerhed. Denne kendelse blev ikke kæret til landsretten.

Morten Messerschmidt har forklaret blandt andet, at chefen for PET, Finn Borch Andersen, under orienteringen fortalte, at Lars Findsen havde et sexliv, hvor han stjal dyre cykler på togstationer, som han tog med til et sommerhus i Nordsjælland, hvor han med sin kæreste byttede cyklerne mod SM-sexydelser.

Anklagemyndigheden har ikke ønsket selv at foranstalte bevisførelse om indholdet af orienteringen, hvilket kunne være sket for eksempel i form af en forklaring fra Finn Borch Andersen eller de øvrige deltagere i orienteringsmødet. Dette kunne man også have anmodet om, efter man havde hørt hørt Morten Messerschmidts forklaring, hvis den var overraskende.

Da Morten Messerschmidts forklaring således står alene, og da retten finder, at den fremstod troværdig og præcis, lægger retten til grund, at det var den orientering, som Morten Messerschmidt har gengivet, der blev givet.

Det fremgår af ”sårbarhedsrapporten”, at det fremgår af Signalkorrespondance, at Lars Findsen har stjålet flere cykler fra Indre by.  Det fremgår af Lars Findsens forklaring i landsretten den 16. februar 2022 om de omhandlede cykler, at den ene var forsynet med en strip, der angav, at den ville blive bortfjernet, hvis den ikke var fjernet inden en vis dato, og at han tog cyklen, efter denne dato var overskredet. Det fremgår af Berlingske Tidendes artikel af 8. september 2022, at Lars Findsen havde forklaret, at han havde opsamlet ”et par værdiløse cykelvrag” som allerede var afmærket til destruktion samt en kasseret cykel fra en container på en genbrugsplads.

Lars Findsen er ikke blevet sigtet for cykeltyverier.

Uanset hvordan de ovennævnte oplysninger om cyklerne opvejes mod hinanden, og uanset lovligheden af at tilegne sig tilsyneladende kasserede cykler, er der ikke belæg for at sige, at Lars Findsen stjal dyre cykler på togstationer.

Der er heller ikke i noget af det fremlagte materiale belæg for at sige, at Lars Findsen benyttede stjålne cykler som betaling for SM-sex.

Allerede derfor findes orienteringen af partilederne usand og dermed retsstridig og krænkende.

Det fremgår af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, at den der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens ære skal betale den forurettede en godtgørelse.

Retten finder, at Lars Findsen er berettiget til en sådan godtgørelse.

Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lægger retten som formildende vægt på, at orienteringen blev givet til ganske få personer i et fortroligt rum. Retten finder ikke, at det kunne forudses, at orienteringen, ville komme ud til en bredere kreds. 

Som skærpende lægger retten vægt på, at udtalelserne indebar en sigtelse om et strafbart forhold og indeholdt forkerte og krænkende oplysninger om Lars Findsens privatliv. Der lægges videre vægt på, at orienteringen blev givet til personer, som kunne have indflydelse på Lars Findsens fortsatte karriere.

På den baggrund findes godtgørelsen passende at kunne fastsættes til 20.000 kr.

Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt af Retten i Lyngby den 5. november 2025.