Gå til sidens indhold

Københavns Byret

04 jul. 2025

Københavns Byret

Sager om forskerskatteordningen

Dom afsagt: 4. juli 2025

Sagen handlede om spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for anvendelse af den lempeligere beskatning efter kildeskattelovens § 48 E-F var opfyldt.

Sagsnummer: BS-23039/2022-KBH og BS-23045/2022-KBH 

Sagen kort fortalt

Ludovic Patrick Cordier og Marc Wiegmann, som havde anlagt sagerne, der angik prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af 17. marts 2022, havde nedlagt påstande om, at Skatteministeret skulle tilpligtes at anerkende, at de opfyldte betingelserne for beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F (forskerskatteordningen) i perioden 1. august 2018 til 31. juli 2021 hhv. 1. juli 2018 til 30. juni 2020, i hvilken periode de var udstatio­neret til at arbejde for et selskab i Danmark, som var koncernforbundet med selskabet i deres respektive hjemlande, Frankrig og Tyskland, hvor de var ansat.

Skatteministeriet, som var blevet stævnet i sagerne, påstod frifindelse.

Sagens udfald

Retten fastslog efter en konkret og samlet vurdering, at betingelserne for beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F ikke var opfyldt.

Der blev herunder navnlig lagt vægt på, at sagsøgerne ikke havde godtgjort, at de i perioden, hvor de var udstationerede, var i et ansættelsesforhold hos det danske selskab, hvilket er en betingelse for anvendelse af de pågældende regler.

Landsskatteretten var kommet til samme resultat.

Ludovic Patrick Cordier og Marc Wiegmann skal betale sagens omkostninger.

Sagen var en tredommersag og dommerne var enige om sagens udfald.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Københavns Byret den 4. juli 2025