Kvinde tilkendt godtgørelse for krænkelse af menneskerettigheder

Dom afsagt: 21. oktober 2025

Af rettens begrundelse i sagen fremgår følgende:

Ad krænkelser i form af sterilisering

Det lægges efter de foreliggende oplysninger til grund, at (sagsøger 1) og (sagsøger 2) blev steriliseret ved operationer foretaget i henholdsvis 1948 og 1950, mens de var henholdsvis 18 og 20 år gamle og umyndige, og at dette skete, uden at de personligt havde givet samtykke hertil, og uden at det var nødvendigt af medicinske årsager. Retten finder på denne baggrund, at (sagsøger 1) og (sagsøger 2s) menneskerettigheder herved er blevet krænket. Den omstændighed, at steriliseringen havde hjemmel i loven, at en konkret sagsbehandling fandt sted, og at værgerne havde givet samtykke, kan ikke føre til et andet resultat. EMRK finder som udgangspunkt ikke anvendelse på disse krænkelser, da operationerne fandt sted før den 3. september 1953, hvor EMRK trådte i kraft i Danmark, jf. nærmere herom nedenfor.

Ad krænkelser i form af frihedsberøvelse/isolation

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at (sagsøger 1) blev frihedsberøvet, isoleret og fikseret på Sprogø i november 1951 i flere dage, uden at dette var nødvendigt hverken af sikkerhedsmæssige eller medicinske grunde, og retten finder, at (sagsøger 1s) menneskerettigheder herved er blevet krænket. Som overfor nævnt finder EMRK imidlertid som udgangspunkt ikke anvendelse på krænkelser, der er sket før den 3. september 1953, jf. nærmere herom nedenfor.

(Sagsøger 2) var anbragt på anstalten i Brejning fra november 1940 til juli 1958 og igen fra oktober 1959 til maj 1961. (Sagsøger 2) har forklaret, at hun på et tidspunkt, mens hun var anbragt på den nævnte anstalt, blev låst inde i en celle, hvor hun opholdt sig i 8 dage som straf for, at hun var ”stukket af” sammen med to andre piger. Retten finder forklaringen troværdig og lægger den til grund. Retten finder efter de foreliggende oplysninger, at frihedsberøvelsen og isolationen ikke var nødvendig hverken af sikkerhedsmæssige eller medicinske grunde, og retten finder derfor, at (sagsøger 2s) menneskerettigheder er blevet krænket. Der foreligger imidlertid ikke oplysninger om, hvornår frihedsberøvelsen fandt sted, og det kan derfor ikke fastlægges, om den fandt sted før eller efter den 3. september 1953, hvor EMRK trådte i kraft i Danmark, jf. nærmere herom nedenfor. Det kan heller ikke fastlægges, om frihedsberøvelsen fandt sted, før eller efter (sagsøger 2) fyldte 18 år, jf. nærmere herom nedenfor.

Ad krænkelser i form af seksuelle overgreb

Retten finder det ikke bevist, at (sagsøger 1) har været udsat for seksuelle overgreb under anbringelsen på anstalter under Åndssvageforsorgen.

(Sagsøger 2) har forklaret om en episode i et baderum på anstalten i Brejning, hvor hun følte sig udsat for et forsøg på et seksuelt overgreb fra en medarbejder, hvilket blev forhindret af en anden medarbejder. Retten kan efter bevisførelsen ikke lægge til grund, at der har været tale om et forsøg på et seksuelt overgreb, og retten finder det herefter ikke bevist, at (sagsøger 2) har været udsat for seksuelle overgreb under anbringelsen på anstalter under Åndssvageforsorgen.

Ad krænkelser i form af vold

Efter bevisførelsen, herunder (sagsøger 2s) forklaring, vidneforklaringerne og oplysningerne i den historiske udredning, må retten lægge til grund, at både (sagsøger 1) og (sagsøger 2) jævnligt er blevet udsat for vold under anbringelserne på anstalterne i Brejning og på Sprogø.

Retten lægger til grund, at (sagsøger 1) blev flyttet fra Brejning til Sprogø i august 1951, at hun blev udskrevet fra Sprogø i oktober 1952, og at hun efter dette tidspunkt ikke har opholdt sig på nogen af de nævnte anstalter. Den vold, som (sagsøger 1) er blevet udsat for på anstalterne i Brejning og på Sprogø, ligger således før den 3. september 1953, hvor EMRK trådte i kraft i Danmark, og EMRK finder derfor som udgangspunkt ikke anvendelse, jf. nærmere herom nedenfor.

(Sagsøger 2) var anbragt på anstalten i Brejning fra november 1940 og indtil, hun blev flyttet til Sprogø i juli 1958. Hun blev udskrevet fra Sprogø den 31. juli 1959. Efter en periode i familiepleje blev hun igen i oktober 1959 anbragt på anstalten i Brejning, hvilken anbringelse varede til maj 1961. Retten finder det efter bevisførelsen godtgjort, at (sagsøger 2) under anbringelserne, herunder særligt på anstalten i Brejning, jævnligt er blevet udsat for vold, både i perioden før og efter den 3. september 1953, hvor EMRK trådte i kraft, og indtil udskrivelsen fra Åndssvageforsorgen i 1962. Retten finder det godtgjort, at der har været tale om nedværdigende behandling og straf, og at artikel 3 i Menneskerettighedskonventionen er blevet overtrådt.

Ad spørgsmålene om samlet krænkelse og forældelse

Som følge af det ovenfor anførte lægger retten til grund, at alle krænkelser af (sagsøger 1) er sket før den 3. september 1953, hvor EMRK trådte i kraft i Danmark. Spørgsmålet om fortsatte og vedvarende krænkelser er derfor ikke relevant for så vidt angår (sagsøger 1), og sagsøgte frifindes for at have krænket (sagsøger 1s) menneskerettigheder.

Krænkelserne af (sagsøger 2) er sket både før og efter den 3. september 1953, hvor EMRK trådte i kraft i Danmark, og retten må efter bevisførelsen og en samlet bedømmelse af forholdene lægge til grund, at der har været tale om fortsatte og vedvarende krænkelser af (sagsøger 2), og at (sagsøger 2) som udgangspunkt har krav på godtgørelse herfor.

(Sagsøger 2s) krav er imidlertid som udgangspunkt forældet efter både den 5-årige forældelsesfrist i forældelsesloven af 1908 og efter den 20-årige forældelsesfrist i Danske Lov 5-14-4, med mindre at krænkelserne er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i forældelseslovens § 3, stk. 5.

(Sagsøger 2) fyldte 18 år den 11. juli 1948, og retten finder det efter bevisførelsen tilstrækkeligt godtgjort, at hun inden dette tidspunkt på anstalten i Brejning er blevet udsat for vold, som er omfattet af straffelovens § 244. (Sagsøger 2s) krav på godtgørelse for vold i perioden fra november 1940 til den 11. juli 1948 er derfor ikke forældet.

Retten finder, at (sagsøger 2s) krav på godtgørelse for steriliseringen, som fandt sted, efter (sagsøger 2) var fyldt 18 år, og kravet på godtgørelse for frihedsberøvelsen og isolationen, ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i forældelseslovens § 3, stk. 5, og denne del af kravet er derfor forældet. Det bemærkes, at (sagsøger 2) har bevisbyrden for, at frihedsberøvelsen og isolationen fandt sted, før hun fyldte 18 år, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Retten finder efter en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger om (sagsøger 2s) forhold, at (sagsøger 2) har haft mulighed for at anlægge sagen, inden forældelse indtrådte, og retten anser det derfor for proportionalt at anse denne del af kravet for forældet.

Ad adgang til effektive retsmidler

På det foreliggende grundlag må retten lægge til grund, at Social- og Boligministeriet har foretaget en omfattende undersøgelse af de omhandlede krænkelser, og retten finder, at Social- og Boligministeriet har opfyldt sine forpligtelser efter artikel 13 i EMRK.

Fastsættelse af godtgørelse til (sagsøger 2)

Godtgørelsen for krænkelser i form af vold begået mod (sagsøger 2) på anstalten i Brejning i perioden fra november 1940 til juli 1948 fastsættes til 50.000 kr.

Sagen har journalnummer BS-3500/2024.

For yderligere oplysninger kan pressens repræsentanter kontakte pressekontaktdommer Jens Stausbøll på telefon 20242176.