Gå til sidens indhold

Københavns Byret

21 jun 2022

Københavns Byret

Dom i sag om forsøg på manddrab

Københavns Byret har i dag idømt en 35-årig mand 6 års fængsel for forsøg på manddrab på en bekendt.

Et enigt nævningeting ved Københavns Byret har i dag idømt en 35-årig mand 6 års fængsel for at have forsøgt at kvæle en bekendt i en lejlighed i Kastrup natten til den 28. juli 2021. Tiltalte blev endvidere dømt for nogle færdselsforseelser og fik konfiskeret en bil.

Sagen, der er blevet behandlet over fire retsdage, har journalnummer SS 2-24145/2021.

Sagen er anket og navneforbuddet udstrakt til at omfatte anken.

For yderligere oplysninger kan pressens repræsentanter kontakte pressekontaktdommer Jens Stausbøll på telefon 20 24 21 76.