Godtgørelse for opsigelse under forældreorlov

Dom afsagt: 18. november 2025

Sagsøgeren, der var social- og sundhedsassistent, blev opsagt af en kommune i forbindelse med besparelser. Der var under sagen tvist om karakteren af den orlov, som sagsøgeren afviklede på tidspunktet for opsigelsen, og om hvorvidt reglen om omvendt bevisbyrde i ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, fandt anvendelse. Retten tilkendte sagsøgeren en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Sagsnummer: BS-62614/2024-HRS

Sagen kort fortalt

Kommunen havde udvalgt sagsøgeren til omplacering eller eventuelt afskedigelse, mens sagsøgeren afviklede ferie i forlængelse af barsels- og forældreorlov. Det var forinden aftalt, at sagsøgeren skulle afvikle yderligere orlov i forlængelse af ferieperioden. Parterne var enige om, at den yderligere orlov ikke var varslet inden for 6 uger efter fødslen.

Efterfølgende var der drøftelser om omplacering til andre stillinger i kommunen, og sagsøgeren accepterede at blive omplaceret til en anden stilling. Stillingen var betegnet som et vikariat med mulighed for efterfølgende fastansættelse. Kommunen omplacerede ikke sagsøgeren til stillingen og henviste i den forbindelse til, at sagsøgeren, som afviklede den yderligere orlov på tidspunktet, ikke kunne tiltræde stillingen på et relevant tidspunkt.

Kommunen opsagde herefter sagsøgeren. Opsigelsen skete, mens sagsøgeren afviklede den yderligere orlov. For så vidt angår udvælgelsen af sagsøgeren henviste kommunen til, at udvælgelsen var sket på baggrund af, at sagsøgeren havde været mindst mødestabil.

Sagens udfald

Retten fandt, at den yderligere orlov skulle anses som aftalebaseret forældreorlov. Under henvisning til forarbejderne til ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, fastslog retten herefter, at reglerne om omvendt bevisbyrde ikke fandt anvendelse, idet der ikke var tale om retsbaseret orlov.

Retten fandt herefter, at kommunens afvisning af at omplacere sagsøgeren til den stilling, som sagsøgeren havde accepteret omplacering til, udgjorde faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Det fulgte herefter af ligebehandlingslovens § 16 a, at det påhvilede kommunen at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Efter en konkret vurdering af forklaringerne og de øvrige oplysninger i sagen fandt retten, at kommunen ikke havde bevist, at udvælgelsen af sagsøgeren ikke var helt eller delvist begrundet af, at sagsøgeren havde afviklet barsels- og forældreorlov kort forinden og kort efter igen skulle afvikle forældreorlov.

Endvidere fandt retten, kommunen ikke havde bevist, at beslutningen om at afskedige sagsøgeren, selvom sagsøgeren havde accepteret den tilbudte omplacering, ikke helt eller delvist skyldtes, at sagsøgeren afviklede forældreorlov på det tidspunkt, hvor stillingen ønskedes besat.

Retten fastslog på denne baggrund, at kommunen skulle betale en godtgørelse til sagsøgeren. Parterne var enige om, at godtgørelsen skulle svare til 9 måneders løn.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Horsens den 18. november 2025.