Gå til sidens indhold

Retten i Hjørring

21 sep 2022

Retten i Hjørring

Ny skifteportal til krav i dødsboer

Den 4. oktober 2022 udrulles en ny skifteportal i Retten i Hjørring.

Folketinget har vedtaget en lovændring, der betyder, at krav og andre fordringer i dødsboer fremover skal anmeldes via en ny digital skifteportal. Dette har især betydning for dig, der er professionel kreditor eller arbejder som advokat.

Retten i Hjørring er pilotret for Skifteportalen. Det betyder, at Skifteportalen lanceres til Retten i Hjørring den 4. oktober 2022. Retten afprøver systemet, før det lanceres til alle landets retter den 15. november 2022.

Skifteportalen skal benyttes i dødsboer, hvor:

  • Afdøde er død den 4. oktober 2022 eller derefter i retskredsene: Hjørring, Holstebro, Odense, Roskilde og Bornholm
  • Afdøde er død den 15. november 2022 eller derefter i landets øvrige retskreds

Det er også muligt at registrere boets tilgodehavende, effektfortegnelser samt forespørgsler på Skifteportalen.

Du kan få mere information om Skifteportalen på domstol.dk via dette link

Genvej til www.minskiftesag.dk