Gå til sidens indhold

Retten i Hillerød

17 jun 2021

Retten i Hillerød

Covid-19 retningslinjer ved Retten i Hillerød pr. 15. juni 2021

Retten i Hillerød følger fortsat nøje udviklingen i COVID-19 smittespredningen og er fortsat meget opmærksom på ikke at udsætte rettens brugere eller medarbejdere for unødig smitterisiko i forbindelse med afvikling af retsmøder og notarforretninger.

Alle, der møder i retsbygningen (både professionelle brugere og andre brugere som f.eks. parter og vidner), opfordres til at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Retten henstiller kraftigt til, at borgere, der møder i retsbygningen, følger de sundhedsmæssige vejledninger, herunder afstandskravet på mindst 1 meter, og anvisninger fra rettens personale, da det i modsat fald vil føre til, at retten må aflyse retsmøder og notarforretninger.

Retten har stort fokus på, at retssager kan gennemføres sundhedsmæssigt forsvarligt og i trygge rammer for borgerne. Retten har i den forbindelse sørget for særlig rengøring, flytbare pleksiglasafskærmninger, opsætning af håndsprit, udluftning under og mellem retsmøder.

Husk:

  • Alle der møder i retsbygningen opfordres til test inden fremmøde, såfremt pågældende ikke har coronapas
  • Hvis du udviser symptomer på Covid-19 må du ikke møde i retsbygningen
  • Hold afstand – mindst 1 meter - til andre fremmødte i retsbygningen
  • Hvis det retsmøde, som du skal møde til, er udsat, vil du modtage besked herom fra retten
  • Tvangsauktioner:
    For tiden kan "den lille sikkerhed" pga. Covid-19 ikke stilles i kontanter. Man kan i stedet benytte mobilepay: 46 24 46. Husk at notere sagsnummer (AS nr.) og "lille sikkerhed". 
  • Følg rettens personales anvisninger.
    Rettens medarbejdere er berettiget til at bortvise borgere, der ikke følger anvisningerne
  • I øvrigt at følge sundhedsmyndighedernes vejledninger for hygiejne og adfærd