Privatskole kunne forbyde religiøs hovedbeklædning

Dom afsagt: 5. december 2025

Sagen kort fortalt

Sagen drejede sig om, hvorvidt en privatskole krænkede en elevs rettigheder ved at stille krav om, at hun ikke måtte bære tørklæde i forbindelse med undervisningen.

Sagsøgeren, der tidligere var elev på skolen, nedlagde under sagen påstand om blandt andet, at skolen skulle betale erstatning og godtgørelse for tort til hende, fordi hun var blevet nægtet at deltage i undervisningen på skolen iført religiøs hovedbeklædning i form af tørklæde.

Privatskolen nedlagde påstand om frifindelse.

Den tidligere elev gjorde blandt andet gældende, at forbuddet mod at bære tørklæde i undervisningen krænkede hendes religions- og ytringsfrihed, og at forbuddet af den grund var i strid med blandt andet friskoleloven, grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Privatskolen gjorde blandt andet gældende, at forbuddet havde et legitimt formål, og at det var sagligt og proportionalt. Forbuddet var derfor nødvendigt og stred ikke mod dansk lovgivning, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Sagens udfald

Privatskolen blev frifundet.

Retten anførte i dommen blandt andet, at forbuddet mod at bære religiøs hovedbeklædning i undervisningen faldt inden for rammerne af friskoleloven, og at håndhævelsen af forbuddet ikke var i strid med grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Af rettens begrundelse fremgår blandt andet, at retten lagde vægt på, at forbuddet omfattede alle elever på skolen uanset deres trosretning. Det stillede dermed ikke personer af en bestemt religiøs overbevisning ringere end andre personer. Det var under sagen oplyst, at skolen havde elever af mere end 40 forskellige nationaliteter og af mange forskellige trosretninger, og at formålet med forbuddet var at sikre, at skolen er et neutralt rum, hvor eleverne ikke defineres af deres religion. På den baggrund havde skolen dokumenteret, at der var tale om et legitimt formål, og at forbuddet var baseret på saglighed og proportionalitet, ligesom det var nødvendigt med henblik på at understøtte skolens centrale principper om lighed, neutralitet og fravær af religion. Retten lagde også vægt på, at forbuddet kun var gældende på skolens område i forbindelse med undervisningen, og at det kun omfattede tydelige religiøse symboler, herunder beklædningsgenstande der gør det muligt at fastlægge en persons religiøse tilhørsforhold på lang afstand.

Sagen blev behandlet med tre dommere. Dommerne var enige om resultatet.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten på Frederiksberg den 5. december 2025.