Gå til sidens indhold

Retten på Færøerne

22 feb 2021

Retten på Færøerne

Afsagt den 16. marts 2017

Ikke retlig interesse i anerkendelsespåstand

DOM

 

Afsagt den 16. marts 2017 i sag nr. BS 3/2017 og BS 1552/2016:

 

Felagið Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar

sum mandatar fyri M1 og M2

Lucas Debesargøta 14

100 Tórshavn

mod

 

Stýrið fyri Økistænastuna í Sandoyar Sýslu

Att: Gerhard Lognberg, Stýrisformaður

Miðgøta 8

210 Sandur

 

 

Sagens baggrund og parternes påstande

 

Sagen er anlagt den 15. december 2016.

 

Sagsøgeren. Felagið Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar, nedlagde endelig påstand om, at Stýrið fyri Økistænastuna í Sandoyar Sýslu skal anerkende, at begrundelserne, der blev givet til M1 og M2 i forbindelse med afslag på ansøgning til stillingen som leder i Økistænastunu, er ulovlig.

 

Sagsøgte, Stýrið fyri Økistænastuna í Sandoyar Sýslu, nedlagde påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

 

Oplysningerne i sagen

 

Dommen er affattet i medfør af § 366a, stk. 2, i Retsplejeloven for Færøerne.

 

Økistænastan í Sandoyar Sýslu søgte den 15. juli 2015 efter en leder. Blandt ansøgerne til stillingen var M2 og M1. Efter afholdte samtaler, fik de pågældende ansøgere efterfølgende telefonisk meddelelse om afslag. Fagforeningen, Felagið Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar anmodede den 7. oktober 2015, på vegne af M2 og M1, om en nærmere begrundelse herfor.

 

Stýrið fyri Økistænastuna í Sandoyar Sýslu fremsendte den 14. oktober 2015 skrivelse til Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar.

 

Den 3. november 2015 klagede Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar til Heilsu- og innlendismálaráðið, der den 28. januar 2016 konkluderede, at Stýrið fyri Økistænastuna í Sandoyar Sýslu burde have givet M2 og M1 en begrundelse for afslaget.

 

Den 2. februar 2016 fremsendte Felagið Føroyskir Sjúkrarøtarfrøðingar klage til Lagtingets ombudsmand, idet M2 og M1 ikke mente, at der var fremkommet begrundet svar på, hvorfor stillingen som leder i Økistænastuni í Sandoyar Sýslu, blev besat til anden side.

 

Den 30. juni 2016 kom Lagtingets ombudsmand til den konklusion, at der ikke var givet en begrundelse, der opfyldte betingelserne i §§ 22 og 23 i Fyrisitingarlógini. Ombudsmanden fandt endvidere, at der var begået grundlæggende fejl i behandlingen af sagen, hvorfor ombudmanden anmodede Stýrið fyri Økistænastuna í Sandoyar Sýslu om, at tage sagen op til ny behandling. Ombudmanden rykkede for svar den 6. september 2016.

 

Stýrið fyri Økistænastuna í Sandoyar Sýslu fremsendte den 9. september 2016 følgende begrundelse til M2:

 

Grundin til at vit valdu teg frá hóast bæði royndir og útbúgvingar var, at tú vísti á, at tú fórt at ferðast millum Gomlurætt og Sandoy, "pendla". Tað hildu vit, ein meirluti, ikki vera nøktandi, tí ferðasambandið til Sandoynna er óstøðugt, serliga um veturin. Hetta kundi elvt til vansar í sambandi við útinnanina av arbeiðnum.

..."

 

Samme dag sendte Stýrið fyri Økistænastuna í Sandoyar Sýslu følgende begrundelse til M1:

 

"Vit gjøgnumgingu tíni pappír og tínar royndir, har var einki at finnast at. Út frá stanarsamrøðum, fundinum sum var 23. 09. og einari meting av persónligu eginleikunum hjá umsøkjarunum, varð støða tikin til at velja annan umsøkjara enn teg.

Hetta boðaði eg tær frá í telefon tann 23. september 2015".

 

Den 11. oktober 2016 skrev Lagtingets ombudsmand til Stýrið fyri Økistænastuna í Sandoyar Sýslu, at denne fortsat var af den opfattelse, at Stýrið fyri Økistænastuna í Sandoyar Sýslu ikke på tilfredsstillende vis havde klarlagt sagsbehandlingen i sagen, og at begrundelsen der var givet M2 og M1, ansås for værende usaglig. Lagtingets ombudsmand anmodede samtidig Heilsu - og Innlendismálum om at behandle sagen i overensstemmelse med Ombudsmandens tilkendegivelse i sagen.

 

Stýrið fyri Økistænastuna í Sandoyar Sýslu fremsendte den 15. november 2016 skrivelse til Ombudsmanden, hvori Stýrið fyri Økistænastuna í Sandoyar Sýslu tilkendegav, at der var enighed om at holde fast i den beslutning der var taget omkring ansættelsen til stillingen.

 

Lagtingets ombudsmand får den 23. november 2016 svar fra Landsstyrekvinden i Almanna- og Innlendismálum. Landsstyrekvinden gør i svaret gældende, at landsstyrekvinden alene har kommunalt eftersyn efter kommuneloven, og at dette eftersyn ikke omfatter kommunalt samarbejde fastsat i anden lov, heunder Økistænastuna fyrí Sandoyar Sýslu.

 

Lagtingets ombudsmand gav herefter Felagið Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar meddelelse om, at ombudsmanden ikke kunne gøre mere i sagen.

 

Forklaringer:

 

Partsrepræsentant-------- forklarede, at hun er formand i Føroya Sjukrarøktarafelagið. Man har fra forbundets side valgt at rejse sagen ved domstolen, da man ikke mener, at det var nok at få ombudsmandens bemærkninger til sagen. Det kan ikke stå alene tilbage, at Økitænastuna for Sandoyar er af den opfattelse, at den pågældende ansættelse er behandlet korrekt. For forbundets medlemmer er det vigtigt at vide, at der er muligt at søge en stilling og få en saglig behandling af ansøgningen. Hvis sagen ikke kan behandles ved domstolene, kan forbundets medlemmer ikke fremover være sikre på, at der vil ske en ordenlig saglig behandling ved besættelse af stillinger indenfor området. Hun er ikke bekendt med hvilke papirer den ansatte i stillingen havde, men hun er bekendt med, at personen havde et dårligere fagligt grundlag, end de øvrige ansøgere.

 

M2 forklarede, at hun i dag arbejder i Eysturoy og Fugloyar kommune, som leder ved ældreområdet. Det er korrekt, at hun fik mundtlig afgørelse om afslaget på ansættelsen, og at begrundelsen heri blev anført til, at det  var fordi hun skulle pendle. Dette emne var alene oppe og vende ved ansættelsessamtalen, men fyldte ikke meget. Da hun senere næsten et år efter modtog den anmodede skriftlige begrundelse for afslaget, var afslaget også begrundet med, at hun skulle pendle. Hun fandt begrundelsen underlig, da der er mange der pendler den modsatte vej. På nuværende tidspunkt har hun ikke planer om at skifte arbejde. Hun trives, der hvor hun er. Ved ansættelselssamtalen blev der gennemgået forskellige ting, herunder hvad hun havde tænkt sig med området med videre. Det var primært Gerhard Lognberg, der stillede spørgsmål under samtalen.

 

M1 forklarede, at hun er afdelingsleder i Tórshavn. Hun var i orlovsstilling som områdeleder på Sandoyar, inden stillingen blev slået op. Hun er bosiddende på Sandoy og pendlar i sin nuværende stilling til Tórshavn. Det er ikke noget problem. Hun har alene været ude for én dag, hvor hun ikke kunne komme fra Tórshavn til Sandoy. Hun fik ikke en egentlig begrundelse for, hvorfor hun ikke blev ansat i stillingen. Hun har fortsat ikke fået en egentlig forklaring herpå. Hun har ikke planer om at skifte stilling fra sit nuværende arbejde.

 

Gerhard Lognberg forklarede, at han har været borgmester siden 1985. Han har store erfaringer indenfor kommunalt regi. Derudover har han været lagtingsmand i 14 år. Han har før deltaget i ansættelsessamtaler. Han blev formand for Økistænastuna í Sandoyar Sýslu i 2014. Den tidligere ansatte i stillingen som leder i økistænastuna gik i orlov, og M1 blev foreløbigt sat i stillingen. Den tidligere ansatte var meget afholdt, men da hun kom tilbage til stillingen, ville hun gerne tilbage til den stilling, hun havde haft i Tórshavn. Der blev derfor søgt efter en ny leder til området. Stillingsopslaget blev lavet med juridisk bistand, og der blev afholdt ansættelsessamtaler. Det var med vilje, at stillingsopslaget var udformet meget åbent. Der kom fire ansøgninger til stillingen. De gennemgik ansøgernes faglige niveau og der blev afholdt ansættelsessamtaler med alle ansøgere. Alt blev noteret ned. Samtalerne foregik på hotel Skálavík. Der var afsat ½ time til hver samtale. De havde forinden nedskrevet ca. 4 spørgsmål, som blev stillet alle ansøgere. Derefter fik ansøgerne mulighed for at stille spørgsmål. Et af spørgsmålene var blandt andet, hvordan ansøgerne kunne forestille sig, at området skulle ledes, herunder hvordan ansøgerne havde det med eventuelt at samarbejde med andre områder. Ved samtalerne fik de også et personligt indtryk af ansøgerne. Lederen skulle kunne påtage sig bagvagter og hermed have mulighed for at kunne tage ud om natten. Derfor så de forholdende omkring pendlig som en begrænsning heri. Det var noget de lagde vægt på ved samtalen, og det er en forsømmelse, at dette ikke blev nedskrevet. Vedrørende M1 var det en konkret vurdering. Han havde kendt M1 før, og det indgik også i hans vurdering. Han tænkte, at det var ok at ringe til ansøgerne og melde svaret ud. Han husker ikke konkret, hvad han sagde til M1, men han mener ikke, at M1 sagde så meget hertil. Den eneste af ansøgerne, der havde en god anbefaling med fra den tidligere ansatte i stillingen, var den person, de ansætte. Denne person gav også et godt indtryk under samtalen, og de var alle positivt overraskede. Et af spørgsmålene var blandt andet, hvordan ansøgerne ville stille sig til, at blive ansat i stillingen i en prøvetid på 1 år. Den eneste af ansøgerne, der ikke var villig til at indgå på et sådant vilkår, var M1. Dette var også med i den helhedsvurdering, der blev foretaget. Der har ikke været afholdt et eneste møde, hvor der ikke er noteret ned. Derfor finder han det bemærkelsesværdigt, at ombudsmanden kritiserer, at de ikke skulle have overholdt notatpligten. Det er korrekt, at den skriftlige begrundelse for afslagene kom noget senere. Han havde ikke fået den opfattelse, at man ønskede en skriftlig begrundelse. Sagen hos ombudsmanden har fyldt meget. De har fremsendt alt materiale til ombudsmanden, og hvad der senere er sket med dette er han ikke vidende om. Han kan derfor ikke svare på, hvorfor ombudsmanden har udtalt, at materialet ikke er modtaget. De fremsender derfor igen materialet til ombudsmanden. Det er korrekt, at M1s papirer var helt i orden. Det var nogle personlige ting, der gjorde, at en anden ansøger blev ansat i stillingen. Han er uforstående overfor, at sagen er kommet så langt. Det er hans opfattelse, at ansættelsesprocedurereglerne er fulgt, og at sagen har været professionelt behandlet. Det er korrekt, at den person, der blev ansat i stillingen, kommer fra Skopun. Det er ikke korrekt, at personen var hans svigerdatter. At de kendte personen forinden, var ikke en del af vurderingen. Det er korrekt, at der er mange fra Sandø, der pendler til Tórshavn. Det kræver dog meget at være leder på dette område på Sandø. Derfor var det deres opfattelse, at der kunne opstå forhindringer, såfremt den ansatte skulle pendle fra Tórshavn til Sandø.

 

Brandur Sandoy forklarede, at han er nuværende borgmester på Sandø. Han har været borgmester i små 8 år. Han har før været med til at ansætte ledere i børneværnet og leder og personale i børnehaver mv.. Han har erfaring indenfor kommunalt samarbejde. Ansættelsesproceduren i nærværende sag, har ikke været meget anderledes end hans erfaring fra andre ansættelser. Sædvanligvis vælger man nogle ansøgere ud til samtaler. I nærværende sag, ønskede man dog, at kalde alle ansøgere til samtale. Han er af den opfattelse, at notatpligten blev overholdt. Alt, som var relevant for sagen, blev noteret ned. Ved ansættelsessamtalerne fremsatte Gerhard Lognberg 4-5 spørgsmål, hvorefter der var tid til andre spørgsmål, herunder spørgsmål fra ansøgerne. Efterfølgende diskuterede de samtalerne, der havde fundet sted. Det var ikke muligt at komme til enighed omkring ansættelsen, hvorfor der blev afholdt afstemning herom. Årsagen til at han personligt stemte for den person, der blev ansat, var hovedsagligt indholdet i ansættelsessamtalen. Han havde intet forkundskab til personen. Personen havde store planer og ambitioner, samt forslag til konkrete løsninger. Han fik en meget positiv opfattelse af personen under samtalen. Personen havde også arbejdserfaring fra Danmark og havde en særlig god anbefaling fra den tidligere leder. Diskussionen om ansøgernes faglighed var taget forinden samtalerne. De eftersøgte en leder, som havde nogle bestemte evner, og dette indgik i helhedsvurderingen.

 

Procedure

 

Felagið Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar har til støtte for sin påstand gjort gældende, at både M1 og M2, samt foreningen, har en retlig interesse i, at blive bekendt med, hvorfor M1 og M2 ikke blev ansat i stillingen. Sagen er lagt for de myndigheder, der havde mulighed for at gribe ind i sagen. Ombudsmanden har udtalt, at sagen burde gå om. De ønsker rettens stadfæstelse af, at sagen ikke er behandlet godt nok. Der blev søgt efter en leder. Først i stillingsopslaget er anført "faglighed". Både M1 og M2 har faglig uddannelse og ledererfaring. M1 havde arbejdet i selv samme stilling i to år, hvorfor der må forlanges en ordenlig begrundelse for, hvorfor hun ikke fik stillingen, frem for en ansøger med lavere uddannelse. Ved forklaringerne afgivet til sagen, er der fortsat ikke givet en egentlig begrundelse. For så vidt angår begrundelsen givet til M2, fremgår det ikke af stillingsopslaget, at ansøgere bosiddende på Sandø vil blive foretrukket. Hvis det var en forudsætning, at ansøgeren skulle bo på Sandø, skulle det fremgå af stillingsopslaget. M2 har ikke haft mulighed for at tage stilling til, om hun i givet fald ønskede at tilflytte Sandø. Det er uklart, hvorvidt den rette og bedste person er sat i stillingen, da der netop ikke er givet de nødvendige begrundelser for afslagene. Sagen er ikke anlagt med det formål, at den satte person ikke skal forblive i stillingen. Den begrundelse for afslagene, der er givet de andre ansøgere, er bare ikke god nok, og det er dette man ønsker, at retten skal stadfæste. Forvaltningsloven er til for at værne borgerne. Hvis Innlendismálaraðið havde taget stilling til sagen, havde det ikke været nødvendigt at gå til domstolene. Hvis sådanne forhold som organisationstalent, visioner og intentioner med stillingen havde været et så tungtvejende moment i afgørelsen, burde det have fremgået af stillingsopslaget. I små forhold som på Færøerne, må stilles større krav til forvaltningen.  

 

Stýrið fyri Økistænastuna í Sandoyar Sýslu har til støtte for påstanden om afvisning gjort gældende, at en dom skal tjene et konkret formål. Der er intet konkret oplyst om, hvad sagsøgerne egentlig skal bruge dommen til. Både M1 og M2 sidder i gode stillinger og har ingen intentioner om at skifte stilling. Ligeledes er der ikke fremsat noget erstatningsgrundlag. Det forhold, at man ikke får en stilling, indebærer ikke automatisk, at der er et krav på erstatning. Der er intet belæg for et erstatningsgrundlag, og der er ikke noget grundlag for at kræve stillingen, og dermed ikke nogen retlig interesse. En dom efter den nedlagte påstand er derfor formålsløs. Ifølge forklaringerne, har man forsøgt at følge reglerne. Der er opsat stillingsannonce, og heri har man med vilje ikke sat nogle faste krav om kvalifikationer. Der er andre forhold, der spiller ind ved en leder, og ikke alene det forhold, at der er taget forskellige eksaminer. De fire ansøgere var alle kaldt til samtale, og under samtalerne blev der spurgt ind til forskellige ting, herunder hvad de enkelte ansøgere ønskede med området. Det er også forklaret, at alt skriftlig blev ført til protokol. Man har således noteret ned, der der var relevant, og ud fra dette har man haft et møde og diskuteret ansøgerne, herunder deres personlige kvalifikationer. Man har ikke haft en pligt til at ansætte den person med højest uddannelse indenfor området. Som leder er der mange andre forhold, der spiller ind. Det er ikke usagligt at sige, at der er tale om en samlet vurdering og personlige forudsætninger. Gerhard Lognberg har samme dag som beslutningen blev taget, kontaktet samtlige ansøgere telefonisk. Begrundelserne blev efterfølgende skriftligt givet efter anmodning herom. Heri blev blandt andet personlige egenskaber lagt til grund. Man har forsøgt at udtrykke sig så hensynsfuldt som muligt, og ikke hænge de andre ansøgere ud. For så vidt angår M2, blev der ved samtalen talt om pendling. Det er samtidig almindelig kendt, at transporten til Sandø kan være uregelmæssig. Derfor var dette forhold en del af vurderingen, og blev også givet som en del af begrundelsen for afslaget. På trods af at personlige egenskaber ikke fremgik af stillingsopslaget, så er dette et moment der skal tages i betragtning. Der er ikke taget nogen usaglige hensyn ved ansættelsen. På trods af, at den ansatte person ikke er sjukrarøktarafrøðingar, er der ikke noget til hinder for, at personen kan ansættes som leder. Vedrørende tolkningen af den færøske forvaltningslovs § 23, stilles der ikke store krav til begrundelsen. Begrundelserne der er givet, har udvist både hensynsfuldhed og saglighed, hvorfor disse er givet på lovlig vis. Man behøver ikke at komme nærmere ind på de personlige egenskaber med det til følge, at komme med negative forudsætninger og hænge ansøgere ud. Det er nok med en generel begrundelse, hvorfor en anden er valgt frem for den enkelte ansøger.

 

Rettens begrundelse og afgørelse

 

Det må anses som en grundlæggende betingelse i dansk ret, at søgsmålet tilsigter at fjerne en retsuvished, og at det ikke angår et hypotetisk, men konkret problem. Der må således være et krav om aktualitet, således at forstå, at sagen bedømt i dens helhed, er nået til et stadium, hvor sagsøgerens interesse i en pådømmelse er blevet væsentlig og reel, og hvor de oplysninger, som er nødvendige for at klarlægge retsstillingen, må antages at kunne tilvejebringes. 

Således som sagen er forelagt for retten, kan det lægges til grund, at afsigelsen af en dom efter sagsøgerens påstand ikke forbedrer det retlige eller faktiske grundlag for hverken M1 eller M2. Samtidig må der dog henses til, at Felagið Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar er en organisation, hvis formål i en eller anden henseende er at varetage sine medlemmers interesser, og derved kan have den fornødne rimelige interesse i at påtale forhold, som menes, at være til skade for medlemmerne.

Sagen har været forelagt Lagtingets ombudsmand, og hertil bemærker retten, at spørgsmålet om Stýrið fyri Økistænastuna í Sandoyar Sýslus mulige tilsidesættelse af forvaltningslovens regler er behandlet særdeles grundigt i den omfattende udtalelse, som ombudsmanden har afgivet til sagen.

Uanset at ombudsmandens virksomhed må anses som værende af responderende art og afskåret fra at udstede nogen forvaltningsakt, der bestemmer, hvad er ret i et konkret tilfælde, må en tilkendegivelse anses at blive bestemmende for den senere handlemåde på området. 

 

Retten finder herefter, at der med ombudsmandens udtalelse til sagen er påtalt de forhold, som ellers om muligt var egnet til at kunne danne grundlag for den for organisationen fornødne rimelige interesse, og at sagen ikke kan bæres alene af behovet for en effektiv kontrol af forvaltningen. Den omstændighed, at Stýrið fyri Økistænastuna í Sandoyar Sýslu ikke har taget ombudsmandsudtalelsen til efterretning, kan ikke begrunde en påkendelse ved domstolen alene med henblik på at få placeret et retligt ansvar.

 

Retten finder derfor, at der ikke er grundlag for at tage anerkendelsespåstanden under påkendelse, hvorfor denne afvises.

 

Efter sagens udfald, karakter, og det arbejde, som sagen forventeligt har afstedkommet for Stýrið fyri Økistænastuna í Sandoyar Sýslu, skal Felagið Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar til Stýrið fyri Økistænastuna í Sandoyar Sýslu betale 20.000 kr. til dækning af sagens omkostninger.  

 

Thi kendes for ret:

 

Sagen afvises.

 

Sagsøgeren, Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar, som mandatar for M1 og M2, skal inden 14 dage til sagsøgte, Stýrið fyri Økistænastuna í Sandoyar Sýslu, betale 20.000 kr. i sagsomkost