Retten på Bornholm

25 maj 2020

Retten på Bornholm

Person dømt for overtrædelse af dyreværnsloven

En person blev dømt for overtrædelse af dyreværnsloven ved at have borttransporteret en kat og udsat den i naturen i den hensigt, at katten ikke fandt tilbage. Personen blev frifundet for at have begået lovovertrædelsen som led i dyrehold.

Rettens sag nr. 249/2020

Sagen kort fortalt

En person havde i syv tilfælde på sin ejendom indfanget og borttransporteret katte i den hensigt, at de ikke skulle kunne finde tilbage. I den anledning blev personen tiltalt for overtrædelse af blandt andet dyreværnslovens § 1, der fastslår, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Der indgik i sagen en sagkyndig udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd om særligt tamkattes overlast ved udsætning i naturen uden, at man sikrer sig, at de kan klare sig selv.

Anklagemyndigheden påstod tiltalte idømt en bøde.
Tiltaltes forsvarer påstod tiltalte frifundet.

Personen blev fundet skyldig i overtrædelse af dyreværnslovens § 1 i forbindelse med borttransport og udsætning i naturen af en tamkat. Det fandtes derimod ikke bevist, at sagens øvrige katte havde været tamkatte, og at de havde lidt tilsvarende overlast. Personen blev frifundet for overtrædelse af dyreværnslovens § 2 og § 3, der omhandler behandling af og omsorg for dyr i et dyrehold, eftersom personens indfangning og borttransport af kattene ikke kunne anses for dyrehold.

Retten fastsatte straffen til en bøde på 10.000 kr.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten på Bornholm den 25. maj 2020.

Dommen er gengivet nedenfor i anonymiseret form:

---

D O M

afsagt den 25. maj 2020

Rettens nr. 1-249/2020

Politiets nr. 2200-89110-00002-19

 

Anklagemyndigheden

mod

T

cpr-nummer 131269-[udeladt]

Anklageskrift er modtaget den 16. april 2020.

 

T er tiltalt for overtrædelse af

dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. §§ 1, 2 og § 3, stk. 1,

ved i en ukendt periode frem til den 14. marts 2019 kl. 09.00 på [udeladt] i Rønne, at have behandlet mindst syv katte groft uforsvarligt, og undladt at beskytte kattene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentligt ulempe samt undladt at beskytte kattene omsorgsfuldt og sikre kattene mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov, idet tiltalte indfangede mindst syv katte i en fælde, hvorefter tiltalte kørte til Chr. X Vej i Almindingen og satte 3-4 katte ud og satte de resterende katte ud ved Rø Plantage ved Sigtevej i Gudhjem, hvorefter kattene blev overladt til sig selv i naturen, hvilket var groft uforsvarlig behandling af kattene med risiko for at udvikle sig groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Tiltalte har forklaret, at det er korrekt, at han i en periode frem til midten af marts har indfanget syv katte på sin ejendom. Han havde været på øvelse i udlandet, og da han kom hjem, kunne han ikke gå i sin gård uden at skulle se sig for, for ikke at træde i katteafføring. Også i sommeren 2018 havde han problemer med kattene. De sked og pissede i hans gårdhave, så han ikke kunne være i den i sommeren 2018. Han var dog ikke så meget hjemme, så han foretog sig ikke noget den sommer. Han ved ikke, hvem i nabolaget der har katte og har ikke kontaktet nogen naboer herom. Han ved dog, at den ene af hans naboer også har problemer med tilløbne katte. Han kontaktede kommunen om løsningsforslag og fulgte disse. Han hang således en seddel på sin dør hvor han gjorde opmærksom på problemet, og at han ville køre kattene i Almindingen. Han mener, det var en medarbejder, der hed V, der oplyste ham om denne løsning. Hun oplyste, at han skulle gøre opmærksom på sine problemer med kattene, enten ved brug af avisen eller opslag. Han vidste ikke, der var noget der hed en kattefælde, før kommunen oplyste ham herom. Han bestilte en, men den tog længere tid end forventet at få leveret, og hans problem var akut. En af hans kammerater havde selv forsøgt at aflevere katte på dyrepensionatet [udeladt], men det kunne ikke lade sig gøre, da kattene ikke fejlede noget. Han havde hos kommunens medarbejder fået den opfattelse, at han så måtte køre kattene væk. V fra kommunen havde ikke sagt, at han ikke måtte køre kattene ud i en skov. Han erindrer ikke at være blevet oplyst om, at han kunne kontakte politiet. Efter sigtelsen har han indfanget yderligere to katte. Dem har han afleveret til politiet. De i sigtelsen omhandlede syv katte kørte han ud i skoven i håb om, at de ikke ville finde tilbage, men i stedet finde nogle gårde eller andet hvor de kunne opholde sig. Katte kan godt overleve i skove. Det ved han fra sit arbejde i forsvaret. Han har ikke nogen veterinærfaglig baggrund. På facebook er der masser af opslag om katte, der er efterlyst, og hvor de først bliver fundet flere måneder efter. De kan derfor sagtens leve derude, eksempelvis af mus, rotter, fasanunger, hareunger og fugle. Han har ikke tænkt, at kattene var nogens kæledyr og som var vant til at få foder af mennesker. Kattene havde hverken halsbånd eller øretatoveringer eller anden ejeridentifikation. Han tjekkede dem for øretatoveringer, når de var indfanget i buret, men fandt ingen. Han gik derfor ud fra, at det var vildkatte. Han har skrevet skiltet, der er gengivet på sagens side 45, og hængt det op. Han håbede, at eventuelle ejere af kattene ville læse skiltet og holde deres katte fra hans ejendom. Katte, der herefter alligevel ville komme på hans ejendom, måtte han anse for herreløse. De indfangne katte kørte han til Rø Plantage og Almindingen. Han ved ikke hvor langt, der er fra hans bopæl i Rønne til, hvor han slap kattene løs, De katte, der blev sat ud ved Almindingen, blev sat ud på den østlige side af Almindingen, så de ville søge ud mod gårde fremfor ind i skoven.  Det er hans overbevisning, at han efter aftale med kommunen måtte køre kattene væk. Han havde sat plastic henover fælden, så kattene var i læ for vind og vejr, når de blev indfanget i løbet af natten og indtil han næste morgen kørte dem ud til Almindingen eller Rø Plantage, før han skulle på arbejde. Kattene forekom at have det fint i buret. De havde adgang til mad i form af kyllingeskrog, som han havde lagt i buret. Hans kendskab til katte er, at de godt kan finde vej. Han har en kollega, hvis kat var væk et helt år, hvorefter den kom tilbage. Efter sigtelsen blev han rådet til, at hvis der kom flere katte på hans ejendom, skulle han køre dem op til politiet, og det gjorde han. Han kørte to indfangne katte til politiet. Han kunne senere læse, at den ene kat var sluppet fri, omend politiet vist nok havde haft til hensigt at køre dem på [dyrepensionat]. Han er senere blevet gjort bekendt med, at nogle af de syv katte, som sagen omhandler, havde ejere, og havde fundet hjem til ejerne i god behold.  

V har som vidne forklaret, at hun arbejder hos Bornholms Regionskommune. Foreholdt et notat med vidnets initialer, er det korrekt, at hun har skrevet notatet. Samtalen med tiltalte gik på, at tiltalte var generet af katte i gårdhaven. Hun vejledte tiltalte om, at han godt kunne få en fælde, men hvis det var tamkatte, ville de blot blive sat fri igen, hvorfor en fælde ikke ville fjerne hans problem. Hun vejledte ham om, at hvis man vil indfange katte, skal man varsle det. Ved man ikke, hvis katte det er, er man nødt til at orientere offentligheden om problemet, eventuelt i avisen og på facebook. Først derefter kan man indfange kattene og aflevere dem til [dyrepensionat]. Hvis kattene kommer igen, kan de afleveres til politiet. Det bedste han kunne gøre var derfor at tale med naboerne om det. Hun vejledte ham om, at man ikke bare må fange katte og køre dem væk. Tiltalte sagde ikke noget om, at der var tale om nabokatte. Tiltalte sagde, at han ville fange dem og køre dem væk. Hun sagde da til tiltalte, at det måtte han ikke. Hun sagde ikke, at det var direkte ulovligt at gøre. Foreholdt tiltaltes forklaring, bestred hun at skulle have sagt til tiltalte, at det var i orden at køre kattene langt væk. Hendes samtale med tiltalte var een telefonsamtale.  Hun er ikke bekendt med, at [dyrepensionat] ikke vil tage imod katte, hvis de er raske. Hun ved, at tiltalte privat har talt med hendes kollega, idet tiltalte og hendes kollega kender hinanden privat. Hun har fået oplyst, at kollegaen angiveligt skulle have sagt til tiltalte, at han kunne indfange kattene og køre dem ud i skoven. Der har været tale om en privat samtale og ikke en arbejdssamtale. Hun har ikke overværet den private samtale mellem tiltalte og hendes kollega. Hun har ikke til tiltalte sagt, at det var tilstrækkeligt at sætte et skilt på døren. Hun har klart udtrykt, at kattene ikke måtte køres væk.

Sagens oplysninger

Det Veterinære Sundhedsråd har i en udtalelse af 9. marts 2020 anført:

"Det Veterinære Sundhedsråd er i skrivelse af 8. august 2019 fra Bornholms Politi blevet anmodet om at besvare spørgsmål i ovenstående sag.

Rådet skal udtale:

 

Spørgsmål 1:

Har kattene, på den beskrevne måde at blive efterladt og overladt til sig selv, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af anmeldelsesrapport af 22. marts 2019, at politiet modtog en anmeldelse om, at en nabo havde opsat en "kattefælde", og at anmelder inden for de seneste tre uger havde mistet sine to katte.

Det fremgår af afhøringsrapport af 15, maj 2019, at afhørte oplyste, at han "havde indfanget 7 katte og udsat dem i Almindingen... Afhørte forklarede, at han puttede kyllingeskrog ind i burfælden for at lokke kattene derind. Allerede den første dag gik en kat i fælden. Afhørte tog fælden i bag i bilen og kørte til Almindingen..., hvor han stoppede og lukkede katten ud... Den følgende uge fangede afhørte én kat om dagen... Herefter kørte afhørte kattene ud til... Almindingen."

Af dyrlægeerklæring af 6. juni 2019 fremgår følgende:

"D. 4. april 2019 præsenteres Kat, en rød/hvid huskat, kastrat ca. 5,5 år, ejes af... i klinikken. Ved undersøgelsen findes en knækket hjørnetand i højre side af overmunden. Tidspunkt for dette kan ikke fastsættes, men det er ikke noteret tidligere i Kats journal. Kat er rolig og virker sløv/træt. Normal temperatur. En del småskrammer i ansigtet. Ingen infektion i sårene, der er under opheling. Han er i normalt huld. Ellers er der intet at bemærke ved den kliniske undersøgelse. Kat har været væk i 5,5 uge og bringes til klinikken dagen efter han bliver fundet. Han er kun tilset en enkelt gang efter hændelsen."

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Herreløse katte i Danmark har generelt svært ved at klare sig alene i naturen, med mindre de har tilknytning til mennesker, der sørger for fodertilskud og mulighed for, at de kan søge ly for vejr og vind. En tamkat, der er vokset op i menneskers varetægt, vil have meget svært ved at klare sig selv, og vil med overvejende sandsynlighed dø, hvis den efterlades gennem længere tid.

Rådet vil generelt anse det forhold at efterlade tamkatte med henblik på, at de skal klare sig selv for groft uforsvarlig behandling af dyr med risiko for at udvikle sig til groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Lægges dette til grund, finder Rådet, at de 7 katte, ved at være indfanget og efterladt i naturen, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med risiko for at udvikle sig til groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 2:

Advokat Pernille Munch har stillet spørgsmålet, om behandlingen af kattene på den beskrevne måde end ikke kan anses for uforsvarlig behandling?

Svar ad 2:

se svar ad 1.

 

Spørgsmål 3:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 3:

Nej.".

 

Der er under sagen forevist foto af tiltaltes opslag på sin ejendom samt fotos af katte og fælden, som tiltalte har anvendt til at indfange katte.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

Rettens begrundelse og afgørelse

Denne sag handler alene om, hvorvidt tiltalte har overtrådt nogle nærmere anførte bestemmelser i dyreværnsloven.

Det er ved tiltaltes forklaring ubestridt, at tiltalte på sin ejendom i Rønne har indfanget syv katte i en fælde og samme morgen efter indfangningen kørt kattene til enten Almindingen eller Rø Plantage, hvor han slap dem løs og efterlod dem i den hensigt, at de ikke skulle finde tilbage.

Det Veterinære Sundhedsråd omtaler i sin udtalelse undersøgelsen af en enkelt af de omhandlede katte. Katten, der er genfunden efter 5½ uge, beskrives ved undersøgelsen som havende en knækket hjørnetand og småskrammer i ansigtet, men uden infektioner og som værende i normalt huld. Rådets udtalelse i øvrigt forholder sig ikke til sagens øvrige katte, men til herreløse katte og særligt efterladte tamkatte generelt. Rådet anser "det forhold at efterlade tamkatte med henblik på, at de skal klare sig selv for groft uforsvarlig behandling af dyr med risiko for at udvikle sig til groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling...".  Rådet udtaler sig ikke tilsvarende om andre katte end tamkatte.

Tiltalte har nærmere forklaret blandt andet, at han på tidspunktet for indfangningen var af den opfattelse, at kattene var vilde, eftersom ingen af kattene var hverken øretatoverede eller bar halsbånd. Tiltaltes forklaring herom er ikke imødegået ved den bevisførelse, der har fundet sted i retten. Som følge heraf finder retten, at rådets udtalelse om tamkatte alene kan finde anvendelse på den omtalte genfundne og undersøgte kat.

Uanset den omtalte kat beskrives værende uden infektioner og i normalt huld efter at have været væk i 5½ uge, må retten på grundlag af Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse lægge til grund, at tiltalte har overtrådt dyreværnslovens § 1, ved at køre katten bort i den hensigt, at den ikke skulle kunne finde tilbage uden samtidig at sikre sig, at katten kunne klare sig selv uden at skulle undergå smerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe.

Samtidig tilsidesætter retten tiltaltes forklaring om, at kommunen havde vejledt ham om, at han blot kunne køre indfangne katte bort. Retten lægger herved vægt på vidnet V’s forklaring om, at hun på kommunens vegne blandt andet vejledte tiltalte om at aflevere indfangne katte. Det kan ikke gøre nogen forskel heri, at tiltalte i en privat samtale med en privat bekendt, der arbejder i kommunen, måtte have fået andet at vide.

Derimod frifindes tiltalte for overtrædelse af dyreværnslovens § 2 og § 3, stk. 1, der omhandler dyrehold, idet tiltaltes indfangning og borttransport af kattene ikke kan anses for dyrehold.

Med den modifikation af den rejste tiltale, der følger af ovenstående, findes tiltalte skyldig i overtrædelse af dyreværnslovens § 1.

Straffen fastsættes til en bøde på 10.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. § 1. Retten har ved bødens fastsættelse lagt vægt på Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse, hvorefter tiltalte ved sin borttransport af tamkatten må anses for at have udsat den for groft uforsvarlig behandling. Retten finder ikke, at oplysningerne i undersøgelsen af den genfundne kat kan gøre nogen forskel. Retten har endvidere lagt vægt på strafskærpelserne, der følger af lov nr. 384 af 28. maj 2003 og lov nr. 645 af 8. juni 2016, begge om ændring af dyreværnsloven. Det fremgår af forarbejderne til 2016-loven blandt andet, at grovere uforsvarlig behandling af dyr i 1. gangs tilfælde udenfor erhvervsforhold som udgangspunkt bør straffes med en bøde på 10.000 kr. Retten finder ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

T skal betale en bøde på 10.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.