Gå til sidens indhold

Retten på Bornholm

22 jan 2021

Retten på Bornholm

7 års fængsel og udvisning for bestandig

25-årig mand blev dømt for at trænge ulovligt ind hos en 18-årig kvinde på hendes bopæl og der forsøge at voldtage hende, samt for at begå voldtægt af særlig farlig karakter og forsøge at dræbe hende.

D O M

afsagt den 27. juni 2019

Rettens nr. 1-367/2019
Politiets nr. 2200-72301-00002-19

Anklagemyndigheden
mod
T
cpr-nummer ----93-xxxx


Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Sagen er omfattet af retsplejelovens § 686, stk. 4, nr. 1. Tiltalte har i medfør af retsplejelovens § 687, stk. 1, besluttet, at sagen skal behandles under medvirken af domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 29. maj 2019.

T er tiltalt for

1.

ulovlig indtrængen efter straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1,
ved den 30. marts 2019 i tidsrummet mellem ca. kl. 04.30 og kl. 05.00, uberettiget at have skaffet sig adgang til Fs lejlighed, [udeladt], idet tiltalte bankede på havedøren til lejligheden, hvilket fik hende til at åbne den på klem, hvorefter tiltalte skubbede havedøren ind, og derved tiltvang sig adgang til lejligheden.

2.

forsøg på voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, stk. 1,
i umiddelbar forlængelse af det i forhold 1 beskrevne, samme sted,
ved vold eller trussel om vold at have forsøgt at voldtage F, idet tiltalte, der udtalte, at han var forelsket i F, tog fat i hendes skuldre, pressede hende ned i en sofa, lagde sig hen over hende, forsøgte at kysse hende, pressede en finger i hendes mund for at forhindre hende i at råbe efter hjælp, tildelte hende flere slag i hovedet samt truede med at slå hende ihjel, alt imens tiltalte forsøgte at klæde sig af for at gennemføre et samleje, hvilket imidlertid mislykkedes, idet F gjorde modstand ved blandt andet at slå og sparke tiltalte, hvorefter hun fik vristet sig fri og løb ud af lejligheden i retningen mod [udeladt] i Rønne.

3.

forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21 samt voldtægt af særlig farlig karakter eller under i øvrigt særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 216, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
i forlængelse af det i forhold 2 beskrevne ved [udeladt] i Rønne, at have forsøgt at dræbe F og under særligt skærpende omstændigheder at have voldtaget hende, idet tiltalte væltede hende om-kuld, truede med at slå hende ihjel, tildelte hende flere slag i hovedet, tog halsgreb på hende med begge hænder, så hun ikke kunne trækket vejret, hvorefter tiltalte tog hendes benklæder af med den ene hånd, imens han fastholdte halsgrebet med den anden hånd og herved tiltvang sig vaginalt samleje, alt hvorved F var i livsfare, idet hun blandt andet pådrog sig punktformede blødninger bag begge ører, venstre trommehinde og begge ydre øjenlåg.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om udvisning med et indrejseforbud for bestandigt.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

F har nedlagt påstand om erstatning 804,05 kr., godtgørelse for svie og smerte 18.450 kr. samt godtgørelse for tort 200.000 kr.

Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om erstatning og godtgørelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne F, V1 og V2.

Fs forklaring er afgivet for lukkede døre.

Forklaringerne under hovedforhandlingen er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Tiltalte har under grundlovsforhøret den 30. marts 2019 afgivet forklaring. Forklaringen er i rets-bog for den 30. marts 2019 gengivet som følger:

"Sigtede forklarede, at han har haft samleje med forurettede. Det var på forurettedes bopæl, og forurettede deltog frivilligt. Det fandt sted i forurettedes soveværelse. Han mødte forurettede, da hun stod og røg udenfor sit hus. Sigtede var på vej hjem fra byen. Han havde drukket nogle øl. Han var moderat beruset. Han vil antage, at han har drukket ca. 10 genstande. Han har ikke banket på forurettedes rude. Da han så hende, sagde han "hej" til hende. Han har hilst på hende ofte, men har alene talt med hende ved én lejlighed for ca. 3 måneder siden. Det var mørkt, så han kunne ikke se, om forurettede havde skader i ansigtet eller på kroppen. Hun inviterede ham selv med ind i sin lejlighed. Under samtalen uden for huset tænkte han først ikke på, at han ville have samleje med forurettede. Han havde heller ikke sagt noget herom. De havde et stille og roligt samleje, og først derefter forlod forurettede huset. Han mener ikke, at han hverken har slået eller sparket forurettede under samlejet. Forurettede råbte ikke efter hjælp. Han lagde ikke mærke til, om der var faldet noget ned i forurettedes lejlighed. Lejligheden fremstod dog i uorden i forhold til hans egen lejlighed. Han har ikke haft samleje med forurettede udenfor. Da de sammen forlod lejligheden, mødte de en mand, som sigtede antog var forurettedes familiemedlem. Jordafsmitningen på sigtedes bukser må stamme fra, at han var på vej hen til sin ven. Det er muligt, at skaderne på sigtedes arme og næse kan stamme fra sammenstød med forurettede under samlejet, men han husker ikke nærmere herom. Forurettede har ikke bidt sigtede. Sigtede har ikke taget kvælertag på forurettede, og han har ikke truet hende med at slå hende ihjel. Da de kom ud fra ejendommen, råbte forurettede ikke efter hjælp eller lignende. Forurette-de gik derimod direkte hen til den mand, som de mødte. Han så ikke om forurettede blødte fra underlivet under samlejet. Blodet på sigtedes undertrøje og underbukser kan dog muligt stamme fra forurettede. Under samlejet mærkede han ikke modstand, der kunne give anledning til skader på forurettede. De anvendte ikke kondom, og han fik ikke udløsning under samlejet. Han havde jakke på, da han gik fra byen. Han kan ikke huske, hvornår han tog jakken af. Han havde en handske på den ene hånd. Den anden handske lå i lommen på jakken. ".

Af retsmedicinsk erklæring vedrørende F fremgår blandt andet:

"KONKLUSION:

[udeladt]
På det foreliggende må det antages, at undersøgte har været i livsfare, idet der er påvist punktformede blodudtrædninger i huden over begge øjne, bag ørerne og på venstre trommehinde, som tegn på at grebet om halsen har været kraftigt og længerevarende.
[udeladt]".
Af en af Kriminalforsorgen den 16. maj 2019 udarbejdet § 808-undersøgelse fremgår blandt andet:

"Kriminalforsorgens konklusion:
På baggrund af de foreliggende oplysninger er det Kriminalforsorgens vurdering, at det ikke er påkrævet at udarbejde mentalundersøgelse.

Kriminalforsorgens begrundelse:
Kriminalforsorgen er anmodet om udarbejdelse af personundersøgelse i forbindelse med indhentelse af mentalundersøgelse. På baggrund af de foreliggende oplysninger samt klientens upåfaldende adfærd under samtalerne, finder Kriminalforsorgen det ikke relevant at indhente mentalundersøgelse.
Sagen er drøftet med Kriminalforsorgens speciallægekonsulent, som ligeledes ikke finder en mentalundersøgelse relevant.".

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Udlændingestyrelsen har i en udtalelse af 29. maj 2019 anført blandt andet:

"[udeladt]

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 6 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 eller § 24, nr. 2.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1-5.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 2 og 3, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7.".

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har arbejdet på [udeladt] i halvandet år. Han har ingen børn eller familie i Danmark. Han bor i egen lejlighed og har ingen økonomiske problemer. Han har ikke noget misbrug.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 30. marts 2019 til den 27. juni 2019.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter forurettedes troværdige og præcise forklaring, der støttes af de objektive fund i den retsmedicinske erklæring vedrørende forurettede samt af vidnet V2s forklaring, finder retten det bevist, at tiltalte trængte ind hos forurettede på hendes bopæl som anført i forhold 1, hvorefter han forsøgte at voldtage hende under de i forhold 2 anførte omstændigheder, og at tiltalte, da forurettede undløb, løb efter hende og på et græsareal ved [udeladt] væltede hende omkuld, hvorefter han voldtog hende, medens han under de i forhold 3 anførte omstændigheder blandt andet tog halsgreb på hende.

Retten finder under hensyn til det af forurettede forklarede om styrken i tiltaltes halsgreb og hen-des skader som følge heraf samt det i den retsmedicinske erklæring anførte om, at forurettede var i livsfare som følge af halsgrebet, at den i forhold 3 beskrevne voldtægt har haft en sådan særlig farlig karakter, at forholdet skal henføres under straffelovens § 216, stk. 3, og at tiltalte har indset det som i hvert fald overvejende sandsynligt, at forurettede kunne dø som følge af hans halsgreb.

Tiltalte findes derfor skyldig i den rejste tiltalte.

Straffen fastsættes til fængsel i 7 år, jf. straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, stk. 1, § 216, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, § 237, jf. § 21, stk. 1, samt § 264, stk. 1, nr. 1.

Retten har ved straffens udmåling som skærpende omstændigheder lagt vægt på, at voldtægtsfor-holdene og drabsforsøget blev begået, efter at tiltalte uberettiget var trængt ind i forurettedes hjem, uden at der umiddelbart havde været nogen forudgående kontakt mellem tiltalte og forurettede, samt den særdeles grove vold, som tiltalte udøvede under voldtægtsforholdene.

Efter de pådømte forholds karakter og det oplyste om tiltaltes personlige forhold, vil en udvisning af tiltalte ikke med sikkerhed være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvorfor til-talte udvises af Danmark med et indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 32, stk. 2, nr. 5.

Efter retsformandens bestemmelse tages erstatningspåstanden henset til det vedrørende skyldsspørgsmålet anførte til følge som nedenfor bestemt. Godtgørelsen for tort findes under hensyn til voldtægtsforholdenes alvorlige karakter at skulle fastsættes til 125.000 kr., jf. erstatningsansvars-lovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 7 år.

Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til F betale 144.254,05 kr. med tillæg af procesrente fra denne dom.