Selskab konkurs

Hvis du vil begære et selskab konkurs, kan du udfylde en blanket, som du skal sende til skifteretten ved byretten i den retskreds, hvor selskabet hører til. Retskredsen fastsættes på baggrund af selskabets adresse. . 

Find retskreds med adressesøgning

En konkursbegæring skal være skriftlig, og den skal indeholde selskabets navn, adresse og CVR-nummer . Det skal angives, hvad selskabet skylder, og hvad det skyldes for. Derudover skal kreditors navn, adresse og telefonnummer angives.

Hvis et selskab begærer sig selv konkurs, skal der vedlægges en opgørelse over aktiver (værdier) og passiver (gæld) samt en liste over selskabets kreditorer.

Der er to forskellige blanketter til konkursbegæring mod selskaber:

• Én blanket til indgivelse af konkursbegæringer, hvis man er kreditor, der har penge til gode i et selskab
• Èn blanket til selskaber, der ønsker at indgive en konkursbegæring af eget selskab

Her finder du blanketterne:

Blanket til konkursbegæring af egen virksomhed (pdf)
Blanket til konkursbegæring af andres virksomhed (pdf)

Man kan indgive en konkursbegæring, hvis man fx har penge eller tjenesteydelser til gode hos et selskab, der ikke bliver betalt eller leveret som aftalt.

Den manglende betaling eller levering skal skyldes, at selskabet ikke kan betale eller levere det aftalte. Hvis selskabet ikke vil betale - fx på grund af uenighed om det skyldte beløb - kan sagen eventuelt løses via retsmægling, en inkassosag i fogedretten eller et civilt søgsmål.

Et insolvent selskab kan også begære sig selv konkurs.

Det koster en retsafgift på 1.500 kr. at indgive en konkursbegæring. Retsafgiften skal dog ikke betales, hvis man begærer sit eget selskab konkurs.

Den, der begærer et selskab konkurs, skal også kunne stille et beløb til sikkerhed for omkostningerne i forbindelse med behandlingen af konkursboet, hvis der viser sig at være for få penge til, at konkursboet selv kan betale bobehandlingen.

Sikkerhedens størrelse fastsættes af skifteretten og vil normalt være 30.000-40.000 kr. Lønmodtagere, der har løn til gode hos det insolvente selskab, skal dog ikke stille sikkerhed.

Når konkursbegæringen er indgivet, tager skifteretten stilling til, om selskabet skal tages under konkursbehandling.

Hvis det bliver besluttet, at selskabet skal tages under konkursbehandling, afsiger skifteretten et konkursdekret. Dette sker typisk til et retsmøde i skifteretten, hvortil selskabet og kreditor, der har indgivet konkursbegæring, er indkaldt. Skifteretten indrykker herefter en annonce i Statstidende.

Når skifteretten har afsagt konkursdekret, mister selskabet retten til at råde over selskabets penge og værdier. Det vil sige, at selskabet ikke længere har ret til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling eller andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over selskabets formue. 

Det er skifteretten ved den byret, hvor det insolvente selskab har adresse, der behandler sager om konkurs.

Hvis selskabets adresse hører til et område, der er henlagt under Københavns Byret, Retten på Frederiksberg, Retten i Glostrup eller Retten i Lyngby, er det dog Sø- og Handelsretten, der behandler sagen om konkurs.

Find ret via adressesøgning
Gå til oversigt over alle retter, råd og nævn

Når skifteretten har afsagt et konkursdekret, offentliggøres konkursdekretet i Statstidende. 

Herefter udpeger skifteretten en kurator, som skal indsamle krav fra kreditorer og skabe overblik over selskabets samlede gæld. Kurator skal desuden opgøre og sælge selskabets værdier. Pengene, som kurator får ind, fordeles til kreditorerne. Kurator skal herudover repræsentere boet i enhver henseende.

Når kurator har behandlet konkursboet, vil der blive afholdt en afsluttende skiftesamling i skifteretten. Tidspunktet for skiftesamlingen bliver annonceret i Statstidende. På skiftesamlingen vil konkursboet blive afsluttet.  

Det er skifteretten, der udpeger kurator efter at have rådført sig med de fremmødte kreditorer. Kurator skal repræsentere konkursboet i enhver henseende og vedkommende vil typisk være advokat.

Kurator må ikke være inhabil i forhold til det insolvente selskab.

Kreditorerne kan inden for tre uger efter, at der er afsagt konkursdekret, anmode om, at der skal afholdes en såkaldt skiftesamling. På skiftesamlingen stemmer kreditorerne om valg af kurator. Skiftesamlingen kan vedtage, at der skal udpeges flere kuratorer.

Skifteretten kan udpege én yderligere kurator.

Der er stor forskel på, hvor lang tid en konkursbehandling tager. Sagsbehandlingstiden afhænger i høj grad af det enkelte selskabs omstændigheder, herunder bl.a. selskabets størrelse, værdier mv.

Kurator kan forholdsvis hurtigt få overblik i en konkurssag med få kreditorer og få værdier, der er lette at sælge. I sådanne tilfælde vil behandlingen af konkursboet ofte kunne færdiggøres hurtigt.

Hvis der er mange kreditorer og værdier, der er svære at opgøre og sælge, vil sagsbehandlingen typisk tage længere tid.

Når skifteretten har afsagt et konkursdekret, mister ledelsen/ejeren retten til at disponere over selskabet, da selskabet nu er under konkursbehandling. Det vil sige, at selskabet ikke længere har ret til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling eller andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over selskabets formue.

Skifteretten udpeger en kurator, der skal skabe overblik over selskabets samlede gæld samt opgøre og sælge selskabets værdier. Pengene, som kurator får ind, fordeles til kreditorerne. 

Hvis du har krav mod et selskab, der er gået konkurs, skal du sende en opgørelse af kravet til kurator. Du kan se, hvem kurator er i konkursdekretet, der er offentliggjort i Statstidende.

Krav mod selskabet skal anmeldes til kurator senest fire uger efter, at konkursdekretet er annonceret i Statstidende. Kurator udarbejder en liste med en samlet oversigt over alle anmeldte krav i konkursboet. Denne liste kaldes også en gældbog.

Kurator vurderer derefter de anmeldte krav. Dette sker ved en såkaldt fordringsprøvelse, der som regel foregår under et møde, der afholdes af kurator. Tidspunktet for fordringsprøvelsen bliver annonceret i Statstidende.

To uger inden mødet kan man hos kurator og i skifteretten se gældbogen med de anmeldte krav og kurators indstilling til kravene. Hvis kurator ikke er enig med en kreditor om fx størrelsen af kreditors krav, får kreditor besked om det inden mødet.

Hvis kreditor og kurator ikke er enige om kravet, kan kreditor anlægge en retssag mod konkursboet. Retssagen behandles af skifteretten. Stævningen skal indleveres til skifteretten inden fire uger efter det møde, hvor kurator tog stilling til kravet. Kreditor skal i så fald betale retsafgift efter retsafgiftslovens regler om civile sager.

Hvis kreditor ikke anlægger sag inden for den fastsatte frist, står kurators indstilling ved magt og er endelig.
Søg i Statstidende

Alle kreditorer er ikke ligestillede. I konkurssager er der en rækkefølge, som kreditorerne betales efter. Denne rækkefølge kaldes konkursordenen. De enkelte klasser i konkursordenen er ikke ligestillede, men alle kreditorer inden for samme klasse er ligestillede.

Sådan er konkursordenen:

• I første omgang betales omkostningerne til konkursens indtræden og behandling af konkursen – det vil sige retsafgifter, udgifter til kurator etc.
• Herefter betales rimelige omkostninger i forbindelse med forgæves redningsforsøg - fx til advokaters forsøg på at rekonstruere selskabet.
• Dernæst betales lønkrav og feriepenge mv. Lønmodtagere får dog lønnen udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond, så de ikke skal vente på konkursbehandlingen. Lønmodtagernes Garantifond rejser i stedet kravet mod konkursboet
• Dernæst betales afgifter til staten, som selskabet har pligt til at betale (fx punktafgifter på sukker, spiritus etc.)
• I sidste klasse kommer ubetalte regninger og andre almindelige tilgodehavender, som ikke er betalt efter reglerne ovenfor
• Hvis der stadig er penge, når alle de tidligere klasser i konkursordenen er betalt, betales først renter, som er løbet på kravene i løbet af konkursbehandlingen. Herefter betales bøder og eventuelt gaveløfter

Inden for hver klasse vil de enkelte kreditorer modtage samme procentvise del af deres tilgodehavende. Denne procentvise del af den enkelte kreditors tilgodehavende kaldes for dividende.

Først når alle kreditorer i en klasse har fået hele deres tilgodehavende, betales der dividende til kreditorerne i næste klasse.

Kreditorer, der har fået pant i selskabets aktiver eller ejendomme i forbindelse med selskabets lovligt stiftede gæld, vil fortsat have pant i aktivet eller ejendommen, selvom selskabet tages under konkursbehandling.

Du kan læse mere om konkursordenen i konkurslovens kapitel 10.
Du kan finde konkursloven på Retsinformation 

En skyldner har visse pligter og rettigheder under konkursboets behandling:

• Skyldneren skal give skifteretten og kurator adgang til alle de oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af konkursboet. Denne oplysningspligt gælder også for direktører, bestyrelsesmedlemmer, revisorer, likvidatorer og andre, der tidligere har beklædt disse hverv
• Skyldneren må ikke forlade landet, medmindre skifteretten giver tilladelse
• Skyldneren skal give skifteretten besked, inden vedkommende skifter bopæl eller fast opholdssted
• Skyldneren har ret til at deltage i alle skiftesamlinger

Skifteretten kan afgøre, at der skal ske postspærring i forbindelse med behandling af konkursboet. Postspærring indebærer, at kurator får adgang til skyldnerens digitale post, og at fysiske breve og andre forsendelser til skyldneren omadresseres til kurator. Dette kan ske, når skifteretten vurderer, at det har betydning for boets behandling. Postspærring er en almindelig del af sagsbehandlingen.

Skifteretten træffer afgørelse om postspærring på et retsmøde. En postspærring gælder i tre måneder, men perioden kan forlænges. En postspærring skal ophæves, når den ikke længere er nødvendig.

Konkurskarantæne betyder, at en person i en periode ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Personer kan idømmes konkurskarantæne, hvis de har været med til at lede en erhvervsvirksomhed, der er gået konkurs, og retten vurderer, at de har deltaget i groft uforsvarlig forretningsførelse i virksomheden.

Konkurskarantænen pålægges som udgangspunkt for en periode på tre år. Konkurskarantænen kan dog pålægges for en kortere periode, hvis særlige omstændigheder taler herfor. I tilfælde af særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse kan konkurskarantænen pålægges for fem år.

Personer, der er blevet pålagt konkurskarantæne, må som regel fortsat gerne lede erhvervsvirksomheder, hvor de hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Dette afhænger dog bl.a. af konkurskarantænens længde, og om den pågældende tidligere er blevet pålagt konkurskarantæne.
Læs mere om konkurskarantæne

Domstolene kan idømme personer konkurskarantæne, hvis de har deltaget i groft uforsvarlig forretningsførelse i ledelsen af et selskab, der er gået konkurs.

Personer, der har været en del af ledelsen op til ét år før konkursbegæringen, kan få konkurskarantæne - det er altså ikke kun de personer, der sad i ledelsen ved selve konkursen, der kan idømmes konkurskarantæne.
Læs mere om konkurskarantæne