04 jun. 2025
Danmarks Domstole
Retssager på skoleskemaet
Skoleelever har i anledning af grundlovsdag dømt i fiktive retssager ved byretterne i Herning, Helsingør og Aalborg samt i Vestre Landsret.

Er man skyldig, hvis man i frustration har sendt trusler til sin veninde via Snapchat? Og handler man i selvforsvar, hvis man bruger en tom flaske til først at slå kniven ud af hånden på modstanderen for derefter at slå modstanderen i hovedet med flasken?
Byretterne i Herning, Helsingør og Aalborg samt Vestre Landsret har i anledning af grundlovsdag åbnet dørene for elever fra lokale 5. og 6. klasser. Eleverne har blandt andet deltaget i rollespillet ”Hvem er skyldig?”, hvor de har været med til at dømme i to fiktive retssager.
”Rollespillet tager udgangspunkt i en af grundlovens vigtigste principper, nemlig at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Vi skal hele tiden stå vagt om grundloven. Den udgør fundamentet for vores demokrati og retssamfund”, siger udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen, Merethe Eckhardt.
Rollerne som dommer, anklager og forsvar blev spillet af medarbejdere fra retten, mens eleverne var tiltalte, vidner og domsmænd i sagen.
Retssagerne blev afholdt som et initiativ under foreningen ’Grundlovsfesten’, der i samarbejde med Danmarks Domstole har udviklet rollespillet. Oplevelsen skal være med til at give eleverne en bedre forståelse af de grundlæggende rettigheder, som grundloven giver, og som retssystemet sikrer.
”Det er de færreste, der ved, hvad der egentlig står i grundloven. Det vil vi gerne rykke lidt ved at sætte grundloven i børnehøjde og klæde de kommende generationer godt på til at forstå, hvordan retssystemet fungerer,” siger Merethe Eckhardt.

FAKTA OM GRUNDLOVEN
Grundloven beskriver de grundlæggende regler for det danske samfund. Grundlovsdag er den dag, hvor kong Frederik VII i 1849 underskrev grundloven og også den dag, hvor kong Frederik IX i 1953 underskrev den reviderede udgave, som er vores nuværende grundlov.
Et helt afgørende princip i grundloven er magtens tredeling. Det betyder, at der er en lovgivende magt (Folketinget og regeringen i forening), en udøvende magt (regeringen) og en dømmende magt (domstolene).