Den lige og værdige adgang til ret og retfærdighed

Tekst: Nana Vogelbein
Foto: Linda Johansen

De fleste dage folder Trælastholmen sig krystalklart ud foran vinduerne på præsidentkontoret i Østre Landsret. Til den ene side giver Øresund rig mulighed for at lade øjet vandre. I den anden retning vugger små sejlbåde idyllisk for anker i skarp kontrast til tårnhøje statiske bygningssilhuetter. Er vejret lunefuldt, tager omgivelserne nærmere form af konturer.

Retspræsident Carsten Kristian Vollmer holder af vuet i begge retninger. Han sætter pris på, at nuancer, der nogle gange er usynlige, dukker op på et senere tidspunkt.

Det perspektiv får han ganske givet god brug for, når han indtil udgangen af 2026 skal stå i spidsen for det såkaldte strukturudvalg for domstolene. Udvalget skal ’belyse og kvalificere mere strukturelle spørgsmål om f.eks. retskredsstruktur og specialisering af domstolene”, som det hedder i kommissoriet.

Et gedigent indspark

At kigge på domstolenes strukturelle rammer er ikke uvant terræn for den 53-årige retspræsident. Han var bl.a. en del af det lovmæssige maskinrum, der banede den juridiske vej for den omfattende domstolsreform i 2007, hvor 82 byretskredse blev sammenlagt til 24 retskredse.

Facit i strukturudvalgets endelige afrapportering vil dog ikke være samme omkalfatring af Danmarks Domstole, som det var tilfældet med domstolsreformen. Det slår Carsten Kristian Vollmer helt fast.

”Vi kommer til at nærstudere en række områder, der kan understøtte fagligt bæredygtige, smidige og effektive domstole og påvirke sagsbehandlingstiderne positivt. Men der er ikke tale om en ny forkromet retsreform, og vi er ikke blevet bedt om at ændre på antallet af retskredse. Set fra min stol er strukturudvalgets opgave at levere et gedigent og velkvalificeret indspark til forhandlingerne om den kommende økonomiske flerårsaftale i 2027. Et indspark, som først og fremmest understøtter domstolenes position i retssamfundet og sikrer, at vi også langt ud i fremtiden har robuste, uafhængige domstole, som nyder befolkningens tillid”.

Den store lup

Mens kommissoriet primært peger på faktorer i selve domstolssystemet, som udvalget skal analysere, har udvalgsformandens lup en større linse.

”Jeg er helt enig i, at vi skal kigge indad og have beskrevet, hvad der ligger af potentialer i domstolenes struktur, opgaveløsning og organisering. Men vi skal også kigge udad og undersøge, hvordan fx domstolenes professionelle brugere kan være med til at understøtte et smidigt retsvæsen, og desuden afdække hvad der ligger af ønsker hos politikerne”, siger Carsten Kristian Vollmer.

”På det første møde i strukturudvalget, der er meget bredt sammensat, fyldte domstolenes udfordringer med sagsbehandlingen naturligvis meget. Og der var en meget klar efterspørgsel af kortere sagsbehandlingstider. Analysearbejdet i udvalget skal centreres om, hvad det konkret er, som man mener, at domstolene kan og skal gøre bedre. Og inden for hvilke sagsområder. Måske er udfordringerne ikke de samme, når vi taler om straffesager, som når vi taler om civile sager om økonomiske krav eller om prøvelse af forvaltningsafgørelser. Når udfordringsbilledet ligger fast, får vi i udvalget også et godt afsæt til, hvordan høj retssikkerhed i borgernære domstole defineres, og hvad den koster. For der vil være en regning. Vi finder ikke alle løsninger i effektivisering, og det skal der være politisk forståelse for. Det oplever jeg nu også, at der er, når man bl.a. læser den politiske flerårsaftale”.

Smidige sagsgange

At sagsbehandlingstiderne udfordrer retssikkerheden og gnaver i den ellers tårnhøje tillid til det danske retsvæsen har i flere år været en del af debatten om domstolene. Derfor ligger en sags vej gennem retssystemet også højt på den liste, som strukturudvalget på dets andet møde den 21. maj 2025 har taget fat på.

”Vi skal blandt andet se på sagstrinene. Fra vi modtager en sag ved domstolene over rammerne for forberedelsen og gennemførsel af retssagerne. Belyse advokaters og anklagemyndighedens rolle i sagsflowet og se, om der er noget, der kan optimeres. En del af øvelsen er i høj grad at sikre smidighed i sagsgangene for alle parter. Overordnet set skal brugere af domstolene gerne opleve, at måden, vi sagsbehandler på, er ens på tværs af retskredse og sagsområder. Viser det sig, at manglende ensartethed er en del af udfordringen, sætter vi spot på området. Men den judicielle uafhængighed ved det enkelte embede og hos den enkelte dommer må aldrig anfægtes”, understreger han.

Lovmæssige barrierer

400 straffesager blev i efteråret 2024 overflyttet mellem byretter for at understøtte en udligning af sagsbehandlingstiderne på tværs af landet. Carsten Kristian Vollmer vil ikke afvise, at lignende tiltag kan være en af de løsninger, som domstolene skal søge.

”Retterne er allerede i dag virkelig gode til at hjælpe på tværs og give hinanden en håndsrækning, når det brænder på. Men er der barrierer i reglerne for, hvilken domstol der skal behandle en sag, skal de afdækkes. Og så må reglerne ændres. Kan et endnu tættere samarbejde på tværs af retterne og mere effektiv udveksling af erfaringer og viden skabe synergi, skal den mulighed også afsøges”.

Åbne for specialisering

En række af de temaer, som strukturudvalgets kommissorium oplister, har været debatteret i årevis. Også i det såkaldte Rørdam-udvalg, der blev nedsat som optakt til den nuværende flerårsaftale for domstolene. Specialisering ved domstolene er et de temaer.

”Vi arbejder allerede med specialisering ved skifteretterne, fogedretterne, Tinglysningsretten og Sø- og Handelsretten, ligesom vi understøtter specialenheder på det familieretlige område i byretterne. Domstolene har i virkeligheden altid været åbne for specialisering. Det kan dog være oplagt at undersøge, hvad det tilfører en sag, hvis vi i videre udstrækning bruger fx sagkyndige dommere, som Sø- og Handelsretten har stort udbytte af. Eller måske inddrager personer med viden om særlige erhvervsforhold, og hvad sådanne specialister i givet fald medfører af udgifter”, uddyber Carsten Kristian Vollmer og fortsætter:

”Nogle advokater har i årenes løb bl.a. efterlyst specialiserede skattedommere og deciderede specialdomstole. Det har jeg svært ved at se for mig. Som dommere er vi generalister, der tænker i sammenhænge i retssystemet, men som også er specialister i proces og bevisvurdering. Efter min opfattelse skaber den kombination en værdi, der er helt central i forhold til at fastholde den brede opfattelse af, forståelse for og opbakning til retssystemet. Men jeg er naturligvis meget åben over for alle gode indspark i udvalget”.

Noget at forsvinde i

Det er lidt over tre år siden, at Østre Landsret flyttede til den københavnske bydel Nordhavn og indtog de seks etager bæredygtigt byggeri, der bl.a. rummer 20 retssale. Det gør Østre Landsret til den nyeste og mest moderne retsbygning i domstolenes bygningsportefølje. Andre steder i landet er forholdene knap så optimale.

”Det fysiske møde med domstolene er utroligt vigtigt. Både forurettede, tiltalte, vidner, advokater, anklagere og sagens øvrige medvirkende har ret til en ordentlig ramme. Den har nogle retter svært ved at tilbyde. Ikke mindst på de små bitingsteder”, lyder det fra Carsten Kristian Vollmer.

Det bliver strukturudvalgets opgave at kortlægge domstolenes bygningsmasse, så det bliver klart, hvor skoen trykker mest, og pege på, om de eksisterende kvadratmeter eventuelt kan udnyttes anderledes og bedre.

”Bygningsmassen er en del af domstolenes forpligtelse til at være tidssvarende og imødekomme brugerens behov. Den er en forudsætning for lige og værdig adgang til ret og retfærdighed. En retssal skal signalere seriøsitet og vigtighed. Her spiller kunsten i retten også en vigtig rolle. Kunsten viser, at der er lagt tanke bag. At det er et sted, hvor man bliver taget alvorligt og ikke et eller andet tilfældigt rum, vi lige har fundet til lejligheden. Kunsten giver noget at kigge på, når det bliver svært. Når man måske ikke kan holde ud at høre på, hvad den anden part i sagen siger. Der kan kunsten være et holdepunkt. Noget at forsvinde i”.