Sagsbunkerne ved byretterne er på vej ned

Danmarks Domstoles statistik for første halvår 2025 er netop offentliggjort, og tallene viser overordnet set, at det går den rigtige vej med at bekæmpe sagsbunkerne ved retterne. Voksende sagsbunker er en af de væsentligste årsager til, at sagsbehandlingstiderne ved retterne er steget markant gennem en årrække. Derfor er udviklingen vigtig.

Antallet af verserende straffesager ved byretterne er reduceret med ca. 7.000 sager fra godt 27.000 sager ved udgangen af 2024 til lige under 20.000 sager ved udgangen af 1. halvår 2025. Det er en reduktion på 27 pct. Heraf er antallet af verserende domsmandssager reduceret fra ca. 11.000 sager ved udgangen af 2024 til ca. 8.400 domsmandssager ved udgangen af 1. halvår 2025. Det er en reduktion på ca. 23 pct.

”Det er tilfredsstillende at se, at indsatserne har den ønskede effekt. Vi kan konstatere, at sagsbunkerne bliver stadigt mindre, og når vi kommer tilstrækkeligt langt ned i bunkerne, er forventningen også, at vi vil se et fald i sagsbehandlingstiderne”, siger Kristian Hertz, direktør i Domstolsstyrelsen.

Det hører med til billedet, at byretterne i en periode har modtaget færre straffesager fra anklagemyndigheden, og den videre udvikling hænger tæt sammen med det fremtidige antal sager ved domstolene og kompleksisten heraf. Det er også afgørende, at der kan rekrutteres kvalificerede medarbejdere, herunder nye dommere.

Bred vifte af indsatser

Indsatserne for at nedbringe sagsbehandlingstiderne kører i flere spor. Byretterne har i 2024 ansat 12 ekstra dommere. Herudover er antallet af dommerfuldmægtige øget med ca. 19 årsværk, og antallet af kontorfunktionærer er øget med knap 45 årsværk på tværs af by- og landsretter. I 2025 vil der også blive ansat yderligere personale, herunder syv nye dommere.

Desuden er der gennemført forenklinger i retsplejen, som primært vedrører retternes behandling af straffesager, civile sager samt fogedsager. De bidrager til at nedbringe sagsbehandlingstiderne. For at udjævne sagshandlingstiderne på tværs af landet samarbejder retterne om at fordele sagerne mellem sig. Der er gode eksempler på, at sager bliver flyttet fra retter med store sagsbunker til retter med mindre sagsbunker.

Udfordring ved landsretterne

Udmøntningen af flerårsaftalen fokuserer først og fremmest på at styrke de 24 byretter, og det afspejles i halvårsstatistikken. Indsatsen for at nedbringe sagsbunkerne slår derfor ikke igennem ved landsretterne, som i 1. halvår 2025 modtog det højeste antal civile ankesager i de sidste fem år, ligesom landsretterne også modtog et relativt højt antal straffeankesager. Det betyder, at landsretterne fortsat er udfordret af et stort antal verserende civile ankesager og straffeankesager. Det medfører stigende sagsbehandlingstider.

Landsretterne fik i forbindelse med flerårsaftalen i et vist omfang også tilført yderligere midler, men der er ikke i samme grad som ved byretterne tilført ekstra midler til egentlig bunkebekæmpelse, herunder eksempelvis flere afdelinger i landsretterne. De ekstra midler til landsretterne har bl.a. betydet, at landsretterne har fået mulighed for at ansætte lidt flere dommerfuldmægtige og kontorfunktionærer, og at fem midlertidige afdelinger har kunnet gøres permanente. Dette har været helt nødvendigt for landsretternes løbende sagsafvikling, men har ikke ført til flere afdelinger og har ikke løst udfordringen med lange sagsbehandlingstider.

I forbindelse med flerårsaftalen blev der vedtaget en række lovændringer, som isoleret set vil betyde et vist fald i antallet af modtagne sager ved landsretterne. Domstolsstyrelsen vil som led i opfølgningen på flerårsaftalen og med inddragelse af retterne evaluere effekterne af forenklingerne af retsplejen. Den igangværende bunkebekæmpelsesindsats ved byretterne må dog isoleret set forventes at øge antallet af straffeankesager og civile ankesager ved landsretterne i en periode.

”Selvom vi glæder os over, at arbejdet følger den forventede udvikling efter flerårsaftalen, så er er de nuværende sagsbehandlingstider ved både byretter og landsretter generelt fortsat ikke tilfredsstillende. Vi skal derfor blive ved med at have stærkt fokus på at nedbringe både sagsbunker og sagsbehandlingstider, og vi følger derfor udviklingen nøje. Men der er ingen tvivl om, at det kræver et langt sejt træk ved retterne”, siger Kristian Hertz. 

Strukturudvalget for domstolene er i øjeblikket ved at se nærmere på mulige strukturelle greb, der kan medvirke til at nedbringe bl.a. landsretternes sagsbehandlingstider. Udvalget blev nedsat som led i flerårsaftalen for 2024-2027. Det forventes, at udvalgets afrapportering indgår som en del af grundlaget for en ny flerårsaftale for domstolene fra 2028 og de følgende år. 

Se halvårstallene for 1. halvår 2025
Se kommissorium for strukturudvalg for domstolene (pdf)