10 okt. 2025
Danmarks Domstole
Overvejer du at blive konstitueret landsdommer?
Begge landsretter afholder den 25. november 2025 informationsmøde for jurister, som overvejer at søge en stilling som konstitueret landsdommer.
På informationsmødet vil en udnævnt landsdommer og en konstitueret landsdommer blandt andet fortælle om, hvordan en konstitutionsperiode er tilrettelagt, og om det daglige arbejde som konstitueret dommer i landsretten.
Vestre Landsret
Informationsmødet afholdes tirsdag den 25. november 2025 kl. 17.00 til ca. kl. 18.30 i Vestre Landsret, Asmildklostervej 21, 8800 Viborg. Det er også muligt at deltage i mødet online via Teams.
Tilmelding bedes ske senest den 21. november 2025 pr. mail til sekretariat@vestrelandsret.dk. Ved tilmelding bedes oplyst, om man ønsker at deltage online. Oplys også gerne stilling/arbejdssted.
Har du spørgsmål til informationsmødet eller til konstitutionsforløbet ved Vestre Landsret, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Anne-Mette Schjerning på mail anne-metteschjerning@vestrelandsret.dk eller på telefonnr. 9968 8000.
Østre Landsret
Informationsmødet afholdes tirsdag den 25. november 2025 kl. 17.00 til ca. kl. 18.30 på Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn. Deltagerne bedes henvende sig i informationen.
Tilmelding bedes ske senest den 21. november 2025 pr. mail til praesident@oestrelandsret.dk. Ved tilmelding bedes navn og stilling oplyst.
Har du spørgsmål til informationsmødet eller til konstitutionsforløbet ved Østre Landsret, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Ellen Busck Porsbo på mail EllenBusckPorsbo@Oestrelandsret.dk eller på telefonnr. 9968 6200.
Temaside om landsretskonstitution
På domstol.dk finder du en temaside, der informerer om forløbet som konstitueret landsdommer. Informationen er udviklet af Vestre Landsret og Østre Landsret.
Gå til temasiden