Endnu længere sagsbehandlingstider i 2021

Byretterne behandler mere end 97 pct. af alle sager ved Danmarks Domstole. I 2021 steg deres gennemsnitlige sagsbehandlingstider i både civile sager og straffesager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for domsmandssager, der er blandt de alvorligste straffesager, steg fra 5,6 måneder i 2020 til 7,3 måneder i 2021. I 2017 tog det gennemsnitligt byretterne 4,1 måneder at gennemføre en domsmandssag. I de almindelige civile sager med hovedforhandling steg byretternes gennemsnitlige sagsbehandlingstider i 2021 fra 18,4 til 20,6 måneder. I 2017 tog de gennemsnitligt 16,6 måneder.

”Retterne arbejder hårdt og har gjort et stort stykke arbejde – også under de svære forhold med COVID-19. Det vi ser er, at retterne de seneste år har fået flere og tungere sager, og det får sagsbehandlingstiderne til at stige. Og COVID-19 har kun gjort det værre”, siger Kristian Hertz, som er direktør i Domstolsstyrelsen. ”De stigende sagsbehandlingstider er en belastning for de involverede og udfordrer retssikkerheden”, fortsætter han.

Danmarks Domstole har fastsat 19 mål for korte sagsbehandlingstider i 2019-2022. I 2021 opfyldte byretterne kun 9 af målene, hvilket er på niveau med 2020. Særligt målene for straffesager er udfordrede, mens det ser fornuftigt ud for foged- og skiftesager, samt en række civile sagstyper. Retternes aktivitet faldt med 4 pct., og deres produktivitet faldt med 4 pct. i 2021. COVID-19 er en del af forklaringen. I 2021 oplevede Danmarks Domstole en stigning i antallet af sygedage på knap 20 pct. Dertil kommer sygdom blandt forsvarere, anklagere, vidner, tiltalte osv. I 2020 og 2021 fik domstolene en ekstra bevilling til at bekæmpe de sagsbunker, som er opstået på grund af COVID-19. Men COVID-19 er ikke den eneste forklaring på den negative udvikling i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i de seneste år. Den skyldes også en strukturel udvikling med flere og tungere sager, som sætter retterne under pres.

I de seneste fem år har byretterne modtaget markant flere af de tunge straffesager end de foregående fem år. Antallet af nævningesager – sager hvor anklageren kræver fængselsstraf på fire år eller mere – er steget med 50 pct., mens antallet af domsmandssager – som er sager hvor anklageren har krævet fængselsstraf – er steget med 15 pct. Dertil kommer, at de enkelte sager er blevet mere komplekse og tidskrævende. Domstolsstyrelsen har gennemført en analyse, der viser, at der gennemsnitligt blev afsat 25 pct. mere retssalstid til en domsmandssag i 2021 end i 2012. I samme periode steg den afsatte tid til nævningesager med 60 pct.

Antallet af udnævnte dommere ved byretterne har været nogenlunde stabilt gennem hele perioden fra 2012-2021, mens det samlede antal juristårsværk ved byretterne er faldet med ca. 3 pct. i samme periode.

I 2022 skal domstolene forhandle en ny flerårsaftale for 2023 og de følgende år.

Fakta

Faldende produktivitet

• Generelt har COVID-19 medført en række begrænsninger i samfundet og påvirket aktiviteterne. Det gælder også på domstolsområdet, og det er derfor ikke overraskende, at aktiviteten og produktiviteten ved byretterne også i 2021 har været påvirket og er faldet med henholdsvis 4 pct. og 4 pct.
• I 2021 var der en stigning i antallet af sygedage ved retterne på knap 20 pct. Og indsamlede data viser, at byretterne i 1. halvår 2021 måtte aflyse knap 1.500 retsmøder grundet COVID-19.
• Det vurderes, at aktiviteten på straffesagsområdet ved byretterne ville have været nogenlunde på niveau med 2019 uden disse COVID-19-aflysninger og øvrige begrænsninger for sagsafviklingen som følge af pandemien.
• Men domstolenes står overfor nogle strukturelle udfordringer med flere og mere tidskrævende sager, som presser sagsbehandlingstiderne op.

Flere og mere komplekse sager

• Byretterne har i de sidste fem år modtaget 50 pct. flere nævningesager end i den foregående 5-årsperiode. I 2021 er der modtaget det næsthøjeste antal nævningesager, siden byretterne startede med at behandle nævningesager i 2008.
• Antallet af afsluttede nævningesager er øget med lige knap 45 pct. Det vurderes, at der er en tæt sammenhæng mellem stigningen i antallet af nævningesager og politisk besluttede strafskærpelser, bandekriminalitet og terrorvirksomhed.
• Byretterne har modtaget 15 pct. flere domsmandssager i perioden 2017-2021 sammenlignet med perioden 2012-2016. Antallet af afsluttede domsmandssager er øget med 6 pct., når man sammenligner de to perioder. I 2021 var antallet af modtagne domsmandssager lavere end i 2020, men lå på et højt niveau sammenlignet med tidligere år.
• Antallet af modtagne tilståelsessager, som er sager, hvor der er en betydeligt lavere ressourceanvendelse end i nævningesager og domsmandssager, har været faldende gennem hele perioden.
• Udover at byretterne i disse år modtager et markant højere antal straffesager end tidligere, har der også været en udvikling, hvor den gennemsnitlige kompleksitet i sagerne er steget. I den forbindelse kan det nævnes, at der efter ændringen den 1. juli 2018 af definitionen af særligt prioriterede sager om vold, voldtægt og ulovlig våbenbesiddelse har været et markant øget antal særligt prioriterede sager. Hertil kommer, at fx udvisningspåstand i en øget andel af sagerne også medfører øget kompleksitet og afledt heraf behov for øget ressourceanvendelse i de enkelte sager. Et andet nyligt eksempel er initiativet om tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i nattelivet og øget adgang til beslaglæggelse af værdigenstande, der også medfører øget kompleksitet som følge af behandling af yderligere påstande under de enkelte retsmøder og efterfølgende i forbindelse med domsskrivningen.
• En analyse af den berammede retssalstid understøtter vurderingen af, at kompleksiteten er øget, idet den tid, der blev afsat til hovedforhandlingen i domsmandssager i 2021 gennemsnitligt var 25 pct. højere end i 2012. Der er tale om en stigning på 60 pct. for nævningesager i den samme periode, idet der dog er flere udsving over årene. Stigningen i antallet af modtagne domsmandssager og faldet i antallet af modtagne tilståelsessager er også et element, der i sig selv viser, at kompleksiteten af den gennemsnitlige straffesag er øget. Endelig er en række af straffesagerne også mere komplicerede at afvikle end tidligere som følge af et stort antal tiltalte og behov for særlig håndtering af det sikkerhedsmæssige set-up. Dette har medført, at der har været udfordringer med retssalskapaciteten, hvilket også har vanskeliggjort sagsafviklingen i de senere år.
• Det må forventes, at der fortsat vil være et højt antal straffesager ved byretterne i den kommende årrække som følge af:
  • Den bunkebekæmpelsesindsats, der efter planen skal finde sted i politi og anklagemyndighed.
  • Den såkaldte kontrolpakke, der har medført en styrkelse af skatteforvaltningen og Erhvervsstyrelsen, og som har til formål, at der afdækkes et øget antal sager om bl.a. økonomisk kriminalitet. Senest er regeringen kommet med en udmelding om en ny bandepakke i sommeren 2022. På lidt længere sigt er det domstolenes ambition at vende udviklingen, så de gennemsnitlige sagsbehandlingstider på straffesagsområdet kan nedbringes til et mere tilfredsstillende niveau, hvorfor resultatet af forhandlingerne om en ny flerårsaftale derfor imødeses med stor spænding.
  • Landsretterne samt Sø- og Handelsretten oplever også øget kompleksitet.

Stigende sagsbehandlingstider

• Sagsbehandlingstiderne er generelt steget fra 2020 til 2021

Se graf for gennemsnitlig sagsbehandlingstid i udvalgte straffesager ved byretterne 2012-2021

Læs Årsrapport 2021